Busby Babes del 6: De overlevende

Matt Busby

Matt Busby blev født den 26. maj 1909 i Orbiston, Lanarkshie, Skotland. Hans far blev dræbt af en snigskytte under 1. verdenskrig ved Arras i Frankrig. Busby kom i 1928 til Manchester City. Han spillede inderwing og havde ikke særlig stor succes. I en reservekamp blev han flyttet ned som halfback, og så var hans lykke gjort. Han spillede 226 kampe for City og scorede 14 mål fra 1928-36. I 1936 skiftede han til Liverpool, hvor han indtil 1940 spillede 118 kampe og scorede 3 mål.
Efter afslutningen af 2. verdenskrig blev han i februar 1945 udnævnt til manager i Manchester United. I løbet af de næste 26 år skabte han tre fremragende hold bl.a. de fantastiske Busby Babes. I den periode vandt klubben fem mesterskaber, tre pokalturneringer og mesterholdenes Europa Cup en gang. I 1968 blev han adlet, og året efter bebudede han sin afsked og afløst af Wilf McGuinness. Da denne blev afskediget halvandet år senere trådte han atter til i en kort periode. Derefter blev han præsident i klubben. Han døde den 20. januar 1994. Han mindes med en stor statue uden for Old Trafford, og vejen fra Chester Road ned til stadion hedder Sir Matt Busby Way.

Johnny Berry

Johnny Berry var født den 1. juni 1926 i Aldershot i det sydlige England. Han spillede først for Birmingham City og kom til Manchester United i sommeren 1951. I de næste seks sæsoner var han en integreret del af holdet. Kort tid før turen til Beograd mistede han dog pladsen på højre fløj til Ken Morgans. Han pådrog sig svære kvæstelser i hovedet ved ulykken og tilbragte et par måneder på hospitalet. Han kunne bagefter ikke huske noget om ulykken.
Johnny Berry kom aldrig til at spille fodbold igen og drev derefter i mange år en sportsforretning i sin fødeby Aldershot sammen med broderen Peter, der også havde spillet ligafodbold. Det var for Crystal Palace og Ipswich Town. Efter kort tids sygdom døde Johnny Berry den 23. september 1994 i en alder af 68 år. Han var den første af de overlevende spillere, der døde.

Bobby Charlton

Bobby Charlton blev født den 11. oktober 1937 i Ashington i Northumberland tæt ved Newcastle og kom til Manchester United i 1953. Han fik en glorværdig karriere for Manchester United og spillede i alt 759 kampe for klubben, hvilket er rekord. Endnu en legende, Ryan Giggs, vil dog nok overhale ham i løbet af ikke så lang tid.
Bobby, der er indbegrebet af Manchester United, var ikke en særlig succesfuld manager og stoppede hurtigt med dette. Efter United spillede han for Preston og i ganske kort tid for Waterford i Irland. Han er nu i bestyrelsen for Manchester United.

Jackie Blanchflower

Jackie Blanchflower blev født i Nordirland den 7. marts 1933. Han kom til United i en ung alder; men var aldrig på noget tidspunkt fast mand på pladsen som centerhalf, som han delte med Mark Jones; men han var en meget dygtig spiller. John Motson skrev i sin bog Second To None i afsnittet om Manchester United: -At centrehalf Busby had the almost embarrasing choice between Mark Jones and Jackie Blanchflower. Hans bror Danny Blanchflower var anfører for Tottenham Hotspur, da de vandt The Double I 1961.
Jackie Blanchflower kom aldrig til at spille fodbold igen efter ulykken; men han forblev på United’s lønningsliste til efteråret 1959. Derefter forsøgte han sig med en del forskellige jobs og endte i finansverdenen. Som den anden af de overlevende døde han i en alder af 65 år den 2. september 1998 af mavekræft.

Billy Foulkes

Billy Foulkes blev født den 5. januar 1932 i St. Helens mellem Manchster og Liverpool. Det er en by, der er kendt for sit rugbyhold. Hans far spillede bl.a. på højeste plan for dem. Det er et kulminedistrikt , og han arbejdede der samtidig med, at han begyndte sin karriere i United. Det betød, at han i begyndelsen af sin karriere kun trænede et par gange i ugen. Ret hurtigt etablerede han sig på førsteholdet og opnåede desuden en enkelt landskamp for England. Han vandt fire mesterskaber og en pokalturnering samt mesterholdnes Europa Cup, hvor han på Bernabeu i Madrid udlignede til 3-3 kort før tid og sikrede finalepladsen. Efter afslutningen af karrieren var han manager i en del amerikanske klubber. Billy Foulkes var en af de store helte i forbindelse med flyulykken, da han reddede flere personer ud af flyet. Han bor i dag i Manchester-området.

Harry Gregg

Harry Gregg, der kom til Manchester United kun syv uger før flyulykken, blev født den 25. oktober 1932 i Nordirland. Han blev købt fra Doncaster Rovers, og han blev en af de helt store helte i forbindelse med flyulykken, da han reddede flere personer ud af vraget. Han deltog i 1958 ved VM i Sverige for Nordirland og blev udnævnt til turneringens bedste målmand. Efter tiden i United kom han til Stoke City, hvor han dog kun spillede et par kampe. Derefter var han manager i en række lavere placerede klubber.

Ken Morgans

Ken Morgans debuterede for Manchester United kun syv uger før katastrofen. Han blev født den 16. marts 1939 i Swansea i Wales. Han fik en meget kort karriere i klubben og blev aldrig fast mand. Efter Manchester United vendte han tilbage til Wales og spillede for Swansea City og Newport County. Han havde dog en opblomstring på det walisiske landshold ved VM i Sverige i 1958. Holdet havde Jimmy Murphy som manager.

Albert Scanlon

Han blev født den 10. oktober 1935 i Manchester. Han debuterede i 1954 mod Arsenal; men han blev aldrig fast mand på førsteholdet. Kort før flyulykken havde han erobret pladsen som venstre wing i stedet for David Pegg. Han nåede dog at spille 127 kampe og score 35 mål for Manchester United, inden han i 1960 blev solgt til Newcastle United. Senere spillede han for Lincoln City og Mansfield. Han har omtalt sin tid i sidstnævnte klub som en meget lykkelig tid. Efter afslutningen af karrieren arbejdede han i mange år i dokkerne i Manchester, hvilket han havde det meget godt med. Flere steder bl.a. The United Alphabet nævnes det, at hans onkel var den tidligere wing i United Charlie Mitten; men jeg er ikke sikker på, at det er rigtigt.

Dennis Viollett

Dennis was always amongst the goals,’ sagt af Jimmu Murhy. Dennis Sidney Viollet blev født i Manchester den 20. september 1933. Han kom til United allerede i 1947 på prøve og spillede som amatør i sæsonen 1948/49. Han debuterede på førsteholdet i april 1953 på udebane mod Newcastle United. De næste godt syv sæsoner var han en sikker mand i startopstillingen, hvis han ikke var skadet. Han spillede 291 kampe og scorede hele 178 mål, hvilket er mere end 1 mål pr. hver anden kamp. I 1962 blev han overraskende solgt til Stoke City. Senere spillede han i USA, og senere flyttede han til Jacksonville, Florida, hvor han boede til sin død den 6. marts 1999 af kræft i en alder af 65 år. I sæsonen 1958/59 satte han scoringsrekord i ligaen for United med 32 mål. Jimmy Murphy skriver i sin selvbiografi: -After Munich Dennis was never quite the same again. Men man kan kun slå fast: Dennis Violet A legendary goalscorer. Hans aske blev sænket ned på straffesparkspletten foran The Streford End.

Ray Wood

Ray Wood blev født den 11. juni 1931 i Hebburn-on-Tyne i det nordøstlige England. Han var den første af The Busby Babes, der fik sin debut. Det skete en dag efter han kom til United i december 1949. Han blev fast mand i 1953, men mistede pladsen til Harry Gregg i december 1957. Året efter blev han solgt til Huddersfield Town og spillede senere også for Bradford City og Barnsley. Efter afslutningen af karrieren havde han trænerjobs i en hel del lande. Han døde i 2002.

Andre overlevende

Frank Taylor
Han var den eneste journalist, der overlevede katastrofen. Normalt sad journalisterne bagerst i flyet; men kort før afgang rykkede han op i midten, hvor han satte sig i midten af tre ledige sæder. Han blev reddet ud af flyet af fotografen Peter Howard. I 1960 udgav han den fremragende bog The day A Team Died. Frank Taylor døde i 2002.

Peter Howard
Peter Howard var fotograf. Samme aften, som ulykken skete, var der forvirring, om han havde overlevet. Det skyldtes, at han i forvirringen havde opgivet en anden fødselsdato end den, der stod i hans pas.

Teddy Ellyard
Fotograf

Mrs. Vera Lukic og datteren Venona
De blev reddet ud af flyet af Harry Gregg. Mange steder blev det ofte hævdet, at hun var mor til John Lukic, der var en kendt målmand for både Leeds United og Arsenal. Han blev født af serbiske forældre i Chesterfield i 1960, så det har intet på sig.

Mrs. Miklos
Hun var gift med Bela Miklos, der arrangerede turen til Beograd, og som omkom ved ulykken.

Mr. N. Tomasevic
Passager.

James Thain
Kaptajn på flyet. Han blev først 11 år senere frikendt for ansvar i ulykken. Han hævdede, at flyets motorer på de to første forsøg på afgang fra München lød til at være i orden.

Rosemary Cheverton
Stewardesse.

Margaret Bellis
Stewardesse.

George William Roberts
Radiooperatør. I en fjernsynsudsendelse fra BBC i 2006, hvor flyulykken blev beskrevet, optrådte hans navn ikke, hvilket fik flere familiemedlemmer til at reagere. Han var flyets radiooperatør og overlevede katastrofen uden store mén. Han var bl.a. med til at redde flere personer ud af flyet. Han nævnes kun få steder. Han døde i 1997.

Øvrige ombord

Der var ni journalister ombord på ulykkesflyet. Af disse var det kun Frank Taylor (News Chronicle), der overlevede. Geoffrey Green fra The Times, som har skrevet bogen There’s Only One United, skulle også have været med; men i sidste øjeblik blev planerne ændret, og han blev sendt til Cardiff for at dække VM-kvalifikationskampen mellem Wales og Israel. Det var også den kamp, der var skyld i, at Jimmy Murphy, som på dette tidspunkt også var walisisk landstræner, ikke var med på flyet. Murphy insisterede ellers på, at han ville tage med til Beograd; men Matt Busby sagde til ham, at hans plads var i Cardiff.

De omkomne journalister:

Alf Clarke (Manchester Evening Chronicle)
Alf Clarke levede og åndede for Manchester United. Han hadede sommertiden, for så skulle han skrive om cricket. Han var ellers en habil cricketspiller. Desuden var han en meget dygtig klaverspiller. Han havde fraser for næsten alt. Når lodtrækningen til næste runde af pokalturneringen blev offentliggjort, sagde han altid, lige meget hvem modstanderen var_ -They’ll declare at half-time. Det betyder, at de overgiver sig ved halvleg. Kun ca. en kilometer fra Old Trafford ligger der et andet Old Trafford, som er et cricketstadion med plads til ca. 25.000 tilskuere. Det kaldte han altid: -What a bloody waste of ground. Han mente, at det burde Manchester United bruge som træningsbane.
I 1952 tabte United i 3. runde af pokalturneringen 0-2 på hjemmebane mod upåagtede Hull City. Da Alf Clarke kom på arbejde om mandagen, stod alle medarbejderne med bøjede hoveder for at kondolere ham. Han ænsede det ikke og sætte sig ved skrivemaskinen og skrev en artikel om, hvordan skæbnen havde været hård ved hans elskede hold. Alf Clarke var heller ikke altid enige med de folk, der udtog det engelske landshold. Han sagde ofte: -They wouldn’t get in United’s ‘A’ team.

Han skrev i mange år Casual Comments i United’s kampprogram United Review. Det er utrolig interessant læsning.

Tom Jackson (Manchester Evening News)
Tom Jackson skrev Topical Times i United Review. I modsætning til Alf Clarke, der var en meget slank mand, var Tom Jackson en mere rund figure, som også skrev fantastisk. Ifølge hans søn var det ham, der første gang lancerede begrebet The Busby Babes. I det første program efter ulykken var der mindeord om de to journalister. Det blev afsluttet med ordene: -Alf Clarke and Tom Jackson master reporters.

Henry Rose (Daily Express)
Henry Rose var en showman. Han havde massevis af læsere, og hans pen var skarp. Han skrev engang, at hvis Tommy Taylor blev udtaget til det engelske landshold, så ville han optræde i julemandstøj til den næste kamp. Han havde for vane at komme lidt efter kampen var startet og fik altid det største bifald. Det gjorde han også, da han kom i julemandstøj, efter Tommy Taylor havde spillet sin første landskamp. Der var kun en spiller, som satte ham på plads. Det var Duncan Edwards. Henry Rose havde skrevet en meget kritisk artikel om Edwards, der kun var 19 år dengang. Han fortrød det bagefter og opsøgte Duncan før en hjemmekamp og undskyldte, hvad han havde skrevet. Edwards sagde: -Never even read it Henry. You must justify your pay. What matters to me is what Mr. Busby says.
Den dag da Henry Rose blev begravet kørte alle taxaer i Manchester gratis. Tusindvis af mennesker ville til begravelsen; men de kunne ganske enkelt ikke komme til kirken. Journalisten Desmond Hackett fra Daily Expresse kom efter begravelsen, der foregik i øsende regnvejr, tilbage til redaktionen tog sin hat af og i løbet af 20 minutter havde han skrevet en artikel, som havde overskriften ‘Even the sky’s wept for Henry Rose today.’

Don Davies, (Manchester Guardian)
Don Davies, der ikke var uddannet jounalist, tilbød på et tidspunkt at skrive for Manchester Guardian, men blev afvist. Senere fandt de dog ud af, at han skrev utrolig godt. Han blev betegnet mere som en essayist end en reporter. Hans pseudonym An Old International var ikke tilfældigt. Han havde i 1914 spillet en amatørlandskamp for England mod Irland.

George Follows (Daily Herald)
George Follows blev betegnet som den bedste skribent af dem alle. Han havde en stor forkærlighed for Eddie Colman, som i hans øjne var den bedste spiller på holdet.

Archie Ledbrooke (Daily Mirror)
Archie Ledbrooke kunne næsten have undgået at komme med på turen til Beograd. Han var en stor beundrer af Blackpool’s manager Joe Smith og var ved at skrive tre artikler om ham. Han var ikke altid den hurtigste skribent og fik at vide af avisens chefredaktør, at han skulle færdiggøre den tredje artikel, ellers kom han ikke med på turen. Sent på aftenen dagen før afrejsen blev han færdig.

Eric Thomson (Daily Mail)
Eric Thomson var en utrolig venlig mand, der ikke ønskede at såre nogen. Alligevel kom han igennem sin journalistkarriere uden problemer.

Frank Swift (News of the World)
Før Frank Swift blev journalist var han en fremragende målmand for Manchester City og England. I City spillede han sammen med Matt Busby. Han startede sin aktive karriere i begyndelsen af 30erne og stoppede i 1950. Han opnåede 19 landskampe for England.

Ken Rayment (Pilot)
Han døde ca. tre uger efter ulykken af sine kvæstelser. Året før ulykken spillede Manchester United i Europa Cup’en på udebane mod Real Madrid. Flyet var af samme type, som den man fløj til Beograd med, og piloten var også dengang Ken Rayment.

Bela Miklos (Rejsearrangør)
Han arrangerede turen til Beograd og var gift med Maria Miklos, der også var med på turen og overlevede.

Willie Satinoff (Supporter)
Willie Satinoff var ven med Matt Busby. Han ejede flere væddeløbsheste.

Tom Cable (Steward)