Derby i optimismens tegn

Af Jonas Heltberg

Hvem skulle have troet det? At søndagens Manchester-derby skulle spilles med de røde foran oliedrengene – og blot ét point fra andenpladsen i Premier League?

Det er nye tider på Old Trafford. Den ene sejr efterfølger den anden. Det har vi set tidligere i sæsonen, men der er en væsentlig forskel: Nu spiller vi også godt, og sejrene er fortjente. Det offensive, flydende spil leder tankerne tilbage til dét United, vi kendte, da Sir Alex var træner.

Det er ikke kommet af sig selv. Det skyldes, at Louis van Gaal har droppet de uforståelige fjollerier, der kendetegnede hans første halve år som United-træner. Det er slut med 3-5-2. Slut med Rooney som midtbanespiller, di Maria som angriber og Fellaini som fløjspiller. Og slut med fløjspillere, der har fået ordre til at klumpe sig sammen på midten.

Nu spiller vi med hurtige, præcise pasninger, blandt andet fordi Herrera og Mata er på banen. Nu har vi fløjspillere, der udfordrer, og nu har vi en Rooney i angrebet, der scorer mål.

Jeg ved ikke, hvorfor første halvdel af sæsonen skulle spildes med uforståelige eksperimenter. Men jeg glæder mig over, at van Gaal er kommet til fornuft, og at det både giver resultater og smukt spil. For dermed er sporene lagt til en ny storhedstid for Manchester United.

I næste sæson spiller vi med i Champions League. Og økonomisk kan vi, uden oliepenge fra hverken Rusland eller Emiraterne, konkurrere med både Chelsea og Manchester City. Det kan vi i kraft af dygtighed og det stærke brand, som årtiers sportslig succes har skabt.

Det her er Manchester United. En klub, der fascinerer hundredevis af millioner af mennesker over hele jordkloden. I kraft af sin historie, sine traditioner, sine mange egenudviklede stjernespillere, sit smukke, offensive spil og sine resultater. I en tid, hvor penge ser ud til at styre alt i topfodbold, kan folk godt lide en klub, der har værdier og noget, der bare minder om sjæl og identitet.

Manchester City vil formentlig komme igen og vinde flere mesterskaber i årene, der kommer, med alle deres petrodollars. En dag finder de vel også ud af ikke at gøre sig til grin i Europa. Det kan ske, at de vinder kampen på søndag. Og måske slutter de foran os i denne sæson.

Men det gør ikke så meget. For nu er Manchester United på vej tilbage, hvor vi hører hjemme, som et hold, der spiller med om topplaceringerne i England og i Champions League. Hvert år. Og som et hold, der underholder og fascinerer fodboldelskere verden over.

Jeg har læst i avisen, at hvis man lægger alle timerne sammen, som folk på globalt plan bruger på at se Premier League i fjernsynet, så er Manchester United på skærmen i 51 pct. af tiden. Mon ikke det er et mere bæredygtigt fundament for succes end donationer fra lunefulde milliardærer?

God kamp på søndag.