Derfor er David United-fan, del 2

Af David Lamuño Suárez

Vi kan skifte bil, job, mobiltelefon og ægtefælle, men ikke fodboldklub, så når vi har valgt vores favoritklub, er det for resten af livet. Hvorfor er du United fan? Mulighederne er mange, og der er ikke nogle rigtige eller forkerte svar.

I sidste uge kunne du læse David Suarez’ fem første årsager til at være United-fan. I denne uge får du de sidste fem.

6. Sir Alex

26½ år som manager og 38 trofæer siger egentlig alt om Sir Alex, men der kan ikke skrives nok om, hvor stor betydning Sir Alexander Chapman Ferguson har haft for Manchester United. Derfor er det fuldt fortjent, at den ene langside på Old Trafford er opkaldt efter ham, ligesom der er rejst en statue af ham uden for stadion, imens han stadig er i live. Efter nogle år, hvor han ifølge rygtet var tæt på at få sparket, fik han stille og roligt sat styr på klubben (bl.a. ved at tage afsked med de mest tørstige af spillerne som fx McGrath og Whiteside), og fra 1990, hvor han satte det første trofæ i skabet, så han sig ikke tilbage.

I første halvdel af 90erne gav Ferguson debut til en lang række spillere af egen avl, også kaldet ”Fergies Fledglings”, som var en væsentlig årsag til Uniteds dominans på begge sider af årtusindeskiftet. Det betød også, at han ikke behøvede at bruge så mange penge på transfers, selv om han ikke var bleg for at hive den skotske pengepung frem, når han følte, det var påkrævet, hvilket det var, da han købte Roy Keane, Andy Cole, Juan Sebastian Veron og Rio Ferdinand for rekordbeløb.

SAF er Uniteds længst siddende manager, og han er suverænt den mest vindende manager i britisk fodbold. Der var ingen tvivl om, hvem der bestemte i klubben, da han var manager, og hvis spillerne nogensinde var i tvivl, skulle ”hårtørreren”, som spillerne kaldte ham, nok gøre dem opmærksom på det. Omvendt hvis spillerne var loyale over for ham og klubben, var der ikke det, han ikke ville gøre for dem og deres familie.

Fergies betydning for Manchester Uniteds illustreres bedst ved, at da han stoppede i maj 2013, afleverede han et engelsk mesterhold til sin afløser. Her to år, to managers og adskillige milliarder senere, er United i mellemtiden blevet nr. syv og nummer fire i Premier League, Old Trafford er ikke længere et uindtageligt fort, og man leder stadig efter formlen tilbage til klubbens DNA, nemlig det inspirerende og kompromisløse angrebsspil.

 

7. Dominansen i 90erne og 00erne samt de tidlige 10ere

Da United først havde fået hul på bylden med mesterskaber i 1993, så klubben sig ikke tilbage. Året før havde United ligget lunt i svinget til endelig at tage titlen, men et stramt slutprogram gjorde, at ligaguldet endte hos rivalerne fra Leeds på den anden side af The Pennines, som ironisk nok blev anført af den tidligere United spiller Gordon Strachan. I perioden 1992 til 2001 vandt United enten guld eller sølv i Premier League, og det var først i 2014, at de ikke vandt en medalje. I perioden 1994 til 1999 vandt United The Double hele tre gange, hvilket er engelsk rekord, og i 1999 gik de hele vejen og vandt The Treble, hvilket ingen anden engelsk klub har kopieret før eller siden – de nærmeste var Liverpool i 1977, hvor de dog tabte FA cup finalen til… Manchester United.

Spillet op gennem 90erne var oftest sprudlende. Der stod en blond dansk viking i målet og defensiven var stærk og solid. Midtbanen kunne både skærme forsvaret af, understøtte angrebet og bidrage med mål. Fløjspillet var sprudlende, og oppe foran fik angriberne netmaskerne til at blafre lystigt. Omkring årtusindeskiftet var det Uniteds gyldne generation af egenproducerede spillere (”Fergies Fledglings”), som bar stafetten videre og vandt tre mesterskaber i træk. Derefter var det en vis CR7, som holdet blev bygget op omkring, og især hans sidste sæsoner var outstanding, som det hedder på nudansk, hvilket resulterede i endnu et hattrick af mesterskaber.

Så sent som i 2009 og 2011 var United i Champions League finalen, men tabte begge gange klart til Barcelona, som i den periode var (og er) Europas suverænt bedste hold.

Skuffelser var der naturligvis også. Ud over de mange tidlige exit fra Champions League op gennem 90erne kostede et karatespark af holdets talismand Eric ”The King” Cantona, på Selhurst Park mod en Crystal Palace fan, sandsynligvis mesterskabet i 1995. United sluttede ét sølle point bag Blackburn, og havde en bedre målscore (bl.a. takket være en 9-0 sejr hjemme over Ipswich), men uafgjort i den sidste kamp ude mod West Ham kostede mesterskabet. Da United havde vundet mesterskabet de to foregående sæsoner, og vandt det igen de to efterfølgende, var klubben blot ét enkelt mål fra en imponerende serie med fem mesterskaber i træk.

Klarest i erindringen står dog sæsonen 2011/2012, hvor ”the noisy neighbours” vandt mesterskabet på sidste spilledag på en bedre målscore, efter at have scoret to gange mod QPR i dommerens tillægstid i en kamp, hvor QPR var holdt op med at spille fodbold, da resultaterne i andre kampe var gået deres vej. Retfærdigvis skal det dog siges, at med nogle få runder tilbage af sæsonen lå mesterskabet for fødderne af United, men bl.a. 4-4 hjemme mod Everton (efter at have ført 4-2) sendte guldet til den anden ende af Manchester.

 

8. Dramaerne

Noget af det første jeg husker (eller også er det bare fordi, jeg har læst om det så mange gange, at jeg bilder mig ind, at jeg husker det) er FA cup nederlaget til Arsenal i 1979. United var 2-0 nede, men to mål i henholdsvis det 86. og 88. minut vender kampen på hovedet, United spillerne har dog knapt fået hænderne ned, før at Sunderland (jo, det hedder han…) scorer sejrsmålet for Arsenal i det 89. minut.

Et andet drama er sejren over Barcelona med datidens ikon, Diego Armando Maradona (”Pele good, Maradona better, but George Best”) på holdet, i Europa cuppen for pokalvindere. Efter at have tabt 2-0 i Catalonien vandt United 3-0 hjemme anført af Bryan Robson, som i den kamp overstålede ”den lille tykke” argentiner.

I midten af 80erne dominerede Everton engelsk fodbold, og de var favoritter i FA cup finalen i 1985 mod de røde djævle. Favoritværdigheden blev ikke mindre i 2. halvleg, da Kevin Moran, som den første spiller, får et rødt kort i en FA cup finale på Wembley. Så meget desto større var sejrens sødme, da United med en mand i undertal alligevel formåede at besejre ”karamellerne” med 1-0 på et mål af Whiteside, om end Moran ikke fik nogen vindermedalje som følge af hans udåd.

I 90erne opstod der et nyt begreb i engelsk fodbold, nemlig ”Fergie time” som følge af, at United ofte scorede i kampens overtid. Modstandernes fans mente, at dommerne forfordelte United og lagde ekstra tid til (især hjemme på Old Trafford), i hvilken United jævnligt formåede at score, hvorimod Uniteds tilhængere argumenterede, at det var en naturlig konsekvens af Uniteds ofte store pres og ditto sejrsvilje. Begrebet opstod i april 1993, hvor United havde kurs mod det første mesterskab i 26 år. United spillede hjemme mod Sheffield Wednesday og skulle vinde kampen for at fastholde kursen. United kom bagud 1-0, hvorefter kampens dommer måtte lade sig udskifte med en skade. United fik udlignet og jagtede desperat sejren, og seks minutter inde i tillægstiden dukkede Steve Bruce op og headede Pallisters indlæg i mål, og vejen mod guldet var banet. Jubelscenerne ude på sidelinjen hos Ferguson og assistenten Brian Kidd er ubeskrivelige, se dem selv på YouTube.

Uniteds tre sejre i mesterholdenes turnering er hver især et episk drama, så de får deres eget kapitel.

 

9. Europa cuppen for mesterhold / Champions League

Som nostalgiker rangerer det at vinde Premier League øverst i min bog, ligesom jeg, qua min høje alder, har én lille svaghed for FA cuppen. Dog er fodbold blevet så stor en international industri, at selv om Premier League er den liga i verden med den suverænt største tv-aftale, så er det alt afgørende for de store klubber, at de kvalificerer sig til Champions League. Det skyldes bl.a., at der ligger yderligere penge og venter (nogle af Uniteds sponsorater er også betinget af, at de kvalificerer sig til Champions League), desuden vil de store spillere deltage i denne turnering, ligesom det er i Champions League, at United kan måle sig med de store klubber fra kontinentet.

United har vundet turneringen tre gange, og det er nok lige i underkanten af, hvad man bør kunne forvente af en klub på Uniteds størrelse. Dog kunne vi objektivt set også havde stået med nul trofæer, da lykkens gudinde smilede til os i vores tre første finaler, som vi alle vandt.

Da vi vandt Europa cuppen for mesterhold i 1968 over Benfica, var vi kun en stor redning af Alex Stepney fra at tabe kampen, da den sorte panter, Eusebio, var alene igennem i slutningen af kampen.

Da vi vandt CL i 1999, skulle vi helt ind i overtiden før, vi fik udlignet Bayern Münchens føring.

Da vi i 2008 vandt CL over Chelsea, var vi kun et brændt straffespark fra at tabe kampen, da John Terry gled i det våde græs, idet han skulle sparke.

Læg i øvrigt mærke til, hvordan jeg i dette afsnit har skrevet i vi-form. De har jeg gjort helt ubevidst og opdagede det ført, da jeg redigerede artiklen. Det er sjovt at tænke på, da fodboldfans har en tendens til at sige, ”vi vandt”, og ”de tabte”!

 

10. Den kommercielle del

Her tænker jeg ikke på Glazer familiens indtog i klubben, men som civiløkonom er det imponerende at se, hvordan klubben genererer indtægter fra sponsorer og samarbejdspartnere. Klubben sætter gang på gang nye standarder for, hvor mange penge der kan tjenes på trøjer (både kamp- og træningsdragt er sponsoreret), ligesom den bl.a. opdeler sine samarbejdspartnere globalt og regionalt. Mig bekendt er Manchester United den eneste klub, som har købt en sponsor (DHL) ud af en eksisterende kontrakt, blot for at erstatte dem med en ny og større sponsor. Sidste år satte United ny rekord i sponsorindtægter med en indtægt på lidt over kr. 1.5 mia., hvilket alene vil gøre klubben til den 275. største virksomhed i Danmark – og regner men hele omsætningen med, vil de røde djævle med den nye tv-aftale ryge op omkring Top-100.

Den kommercielle afdeling fylder så meget, at klubben har etableret et kontor i London, så potentielle samarbejdspartnere ikke behøver flyve til rainy Manchester, men kan nøjes med at tage til swinging London. Med de høje priser der er på spillerne i dag, de skyhøje lønninger samt de krav UEFA stiller til klubbernes økonomi, er det af stor betydning, at United laver disse aftaler, da entréindtægter og salget af fish and chips på kampdagene alene ikke kan finansiere driften af klubben. En af nøglepersonerne er i øvrigt danske Casper Stylsvig, som er global salgsdirektør i klubben, så det er ikke kun på grønsværen, at Danmark gennem årene har sat et markant aftryk i verdens største klub.

 

Dette var mine ti bud på, hvorfor jeg blev fan af de røde djævle, og hvorfor jeg altid vil være det. Der er helt sikkert fantastiske spillere, jeg ikke har nævnt, store kampe jeg har glemt, og spændende dramaer som jeg ikke har beskrevet, så du er velkommen til selv at komme med dine egne bud.