Det første danske interview med Mourinho

Af David Suarez

Det er ikke uden stolthed, at vi i denne uges kommentar kan præsentere et interview med José Mourinho, hvor han gør status på sine første tre måneder i spidsen for Manchester United og ser frem mod den nye sæson.

 

DSL: Velkommen til Manchester United, José.

JM: Mange tak.

 

DSL: Er managerjobbet i Manchester United dit ønskejob, og føler du dig klar til det?

JM: Ja, det er det helt klart! Det er vist en offentlig hemmelighed, at jeg lige siden 2004, hvor jeg sammen med Porto slog United ud af Champions League, har været fascineret af klubben. Jeg har imidlertid taget nogle store omveje for at komme hertil. Jeg synes dog, at årene i Chelsea har givet mig en meget værdifuld indsigt i Premier League, da den grundet de mange kampe, jævnbyrdigheden og det fysiske spil ikke kan sammenlignes med nogen anden liga. Desuden har jeg vundet mesterskaber i fire lande og Champions League med to forskellige hold, så jeg føler mig bestemt ordentligt klædt på til jobbet. Dog ærgrer det mig, at jeg ikke blev udpeget til at afløse Sir Alex tilbage i 2013, da jeg modsat David Moyes har formatet til udfylde hans sko, og klubben havde dermed undgået at spilde tre sæsoner, og en masse penge, på middelmådige placeringer og ditto spillere. Så med andre ord er jeg ”the right one, at the right place at the right time”, for let’s be honest, hvor mange ledige trænere er der egentlig, som kunne påtage sig denne store opgave med at genrejse Manchester United efter de senere års ørkenvandring?

 

DSL: Kan du se dig selv som manager i Manchester United i mange år frem?

JM: Det kan jeg sagtens, da min næste klub under alle omstændigheder vil være et skridt ned ad karrierestigen, og desuden agter jeg at blive i trænerfaget mange år endnu. Manchester United var i mange år privilegeret at have en manager af Sir Alex’s kaliber siddende i managersædet, hvilket er ret usædvanligt i moderne fodbold, men så længe klubben vil have mig, fortsætter jeg med stolthed. Desuden er jeg meget tiltrukket af miljøet omkring engelsk fodbold og kulturen herover, det eneste jeg savner er lidt flere solskinstimer.

 

DSL: Du har tidligere været manager i nogle halvstore klubber, men hvad er forskellen på dem og United?

JM: Manchester United er ubetinget verdens største fodboldklub. Jeg har været træner i bl.a. Real Madrid, Chelsea og Inter, ligesom jeg har arbejdet i Barcelona, og ingen steder har jeg mærket så stor en passion for klubben og dens historie blandt fansene i såvel ind- som udland, ligesom stemningen på Old Trafford er fantastisk. Jeg synes også, at jeres skandinaviske supporterklub med omkring 50.000 medlemmer er et meget godt billede på, hvor stor en klub Manchester United er.

 

DSL: Hvordan er dit forhold til Alex Ferguson?

JM: Jeg er en stor beundrer af Sir Alex. Han er en god ven, og vi har drukket mange gode flasker vin sammen. Jeg glemmer aldrig, hvordan han og Gary Neville kom ind i vores omklædningsrum efter kampen i 2004 og gav os alle sammen hånden og ønskede held og lykke videre i turneringen, det lærte mig lidt om god stil og engelsk sportsmanship. En anden ting som jeg også har lært af ham, er de såkaldte ”mindgames” med pressen og modstanderens manager, for på den måde beskytter jeg mine spillere ved at projicere fokus fra dem og over på mig.

 

DSL: Du har ry for at spille defensivt og kedeligt fodbold, hvad siger du til det?

JM: Vinderen har altid ret, og i den forbindelse synes jeg, i al beskedenhed og uden at prale, at mit cv taler for sig selv. Fodbold er som et spil skak, og jeg ofrer gerne en bonde eller en dronning, hvis kampens betydning kræver det for at sikre os det nødvendige resultat. Jeg synes dog ikke, at en offensiv med Zlatan, Rooney, Rashford, Mkhitaryan, Martial, Memphis, Lingard og Mata samt Shaw og Valencia på back-positionerne lyder specielt defensiv eller kedelig, men det er måske bare mig, som er gammeldags! Med Real Madrid har jeg rekorden for fleste scorede mål i en sæson i La Liga foran højt besungne Barcelona, men fundamentet for ethvert stort hold er en solid og stabil defensiv, thi så skal angriberne kun score én gang for, at vi vinder.

 

DSL: Hvad synes du om opstarten til den nye sæson?

JM: Vi fik foretaget vores handler relativt tidligt, og jeg er i den forbindelse positivt overrasket over, at Ed Woodward fik hentet alle de spillere, jeg ønskede mig, eller måske er det bare fordi, at jeg modsat mine to forgængere er i stand til at tiltrække verdensklassespillere! Vi led selvfølgelig under, at mange af vores spillere, både de nye og de gamle, havde været med til EM, og derfor fik de forlænget deres ferie. Det ødelagde mulighederne for at få spillet holdet ordentligt sammen inden sæsonstarten, ligesom vores tur til Kina heller ikke var optimal, om end jeg respekterer klubbens kommercielle interesser, da de i den sidste ende betaler vores lønninger og financierer vores indkøb. Vi skal dog stadigvæk bruge noget tid på træningsbanen til at få gjort op med LVGs filosofi med at spille bolden på tværs eller bagud, og jeg føler, at vi stille og roligt bevæger os i den rigtige retning.

 

DSL: Hvordan synes du, at de nye spillere er kommet fra start?

JM: Det er fire meget forskellige spillere, vi har købt, både med hensyn til deres positioner på banen, og hvor de er henne i deres karriere. Bailly er en usleben diamant, som er købt til fremtiden, men som har allerede vist lovende takter. Pogba er boks-til-boks spilleren, som skal udgøre holdes rygrad i mange år frem, ligesom han forhåbentlig kan bidrage med mål fra andet geled. Han kender allerede klubben, sproget og den engelske fodboldkultur, ligesom han har masser af erfaring fra Juventus og det franske landshold. Mkhitaryan er i sin bedste fodboldalder og kommer med værdifuld erfaring fra Bundesligaen, hvor han var nøglespiller på et tophold, og det skal han også ind og være hos os. Endelig er der Zlatan, han er vinderen, som skal levere her og nu, både i form af mål samt den her ”Roy Keane vinderattitude” og x-faktor, som jeg synes, United har manglet i mange år efterhånden. Et storhold er ved at forme sig med verdensklassespillere i hver kæde, men giv mig yderligere et sommertransfervindue til at få stabiliseret forsvaret, bolstret midtbanen og oprustet angrebet. Vi skal dog have øje for, at Zlatan kun har en enkelt sæson eller to tilbage i sig, hvorfor vi snart skal have identificeret hans afløser, men lad os nu nyde ham så længe han bærer den røde trøje.

 

DSL: Hvordan ser du Rooneys rolle på holdet?

JM: Den er ambivalent. Rooney er på den ene side vigtig som kulturbærer, da han er en af de få spillere, der er tilbage fra Sir Alex’s storhedstid, og han kender klubben ud og ind. Desuden er han englænder, og det er vigtigt i forhold til UEFAs krav om spillernes nationalitet, da der pt. ikke er mange engelske spillere af høj international klasse. På minussiden tæller, at han nærmer sig 31 år og ikke længere er den dominerende spiller, han var for fire til fem år siden. Desuden er det problematisk, når holdets anfører ikke længere er blandt de bedste spillere og ikke scorer nok mål fra en offensiv position, men at han derimod sænker tempoet og smider simple bolde væk. Så hvis ikke han snart løfter sit spil, kan jeg ikke længere forsvare at sætte han i startopstillingen på bekostning af Mkhitaryan. Vi kan derfor håbe på, at han snart får slået Bobby Charltons scoringsrekord, så vi kan sælge ham til Kina for et eksorbitant beløb og spare hans astronomiske ugeløn!

 

DSL: Hvordan har du det med Uniteds tradition for at give unge spillere chancen?

JM: Jeg kender udmærket til den tradition, men vi må erkende, at dagene med Busby Babes, hvor man rekrutterede spillerne i nabolaget, er forbi, ligesom det kræver et ekstraordinært talent at etablere sig på Uniteds 1. hold anno 2016. LVG fik stor kredit for at give en masse unge spillere chancen sidste år, men let’s face it, han var tvunget til det pga. et hav af skader og hånden på hjertet, hvor mange af dem har kvaliteten til at blive etablerede spillere i Manchester United? Mit bud er en til to af dem, og hvis det bliver mellem dig, mig og den danske supporterklubs medlemmer, så kan jeg afsløre, at det er Rashford og Fosu-Mensah, resten af dem har ganske enkelt ikke kvaliteten til at spille mesterskabet og Champions League pokalen hjem til Old Trafford. Hvis man kigger efter, så har vi dog en hel del unge spillere på holdet i form af De Gea, Bailly, Shaw, Fosu-Mensah, Pogba, Lingard, Memphis, Martial og Rashford. Så i min optik er det ikke et spørgsmål om alder, og om man er kommet op igennem ungdomsrækkerne, men derimod et spørgsmål om kvalitet, og det vil sige, hvis man er god nok, så er man også gammel nok. Men hvis du er tilhænger af den førstnævnte, og meget romantiske fodboldfilosofi, så foreslår jeg, at du i stedet holder med FC Nordsjælland eller Athletic Bilbao, du skal bare være indstillet på ikke at vinde nogen pokaler!

 

DLS: Hvor tilfreds er du med sæsonens første tre kampe?

JM: Vi lagde ud med at vinde over Leicester i Community Shield finalen, og det var naturligvis dejligt både for spillerne og mig, at vi allerede nu har bragt klubben tilbage på vindersporet og hjemtaget sæsonens første trofæ og dermed skrevet os ind i Uniteds glorværdige historiebøger. Dertil kommer, at vi har vundet sæsonens to første kampe i Premier League i overlegen stil og det vel at mærke til modstandere, som vi i de sidste par sæsoner nemt kunne have smidt point til. Defensiven har det set rigtig solid ud på trods af, jeg endnu ikke har lagt mig fast på min foretrukne firebackkæde, på midten skal Pogba lige lære sine nye holdkammerater at kende og vice versa, og i offensiven skal vi, som nævnt, have fundet ud af, hvad vi gør med Rooney, samt hvor Mkhitaryan passer ind. Men alt i alt kunne jeg ikke have ønsket mig en bedre start, og selv Bobby Charlton har set begejstret ud oppe på tribunen.

 

DSL: Hvad er dine forventninger til den nye sæson?

JM: Premier League er vores fokusområde. Vi skal som minimum kvalificere os til Champions League, både af økonomiske og prestigemæssige årsager, så vi fortsat kan tiltrække spillere fra øverste hylde. Men da både United og jeg selv er vant til at spille med om mesterskabet hver eneste sæson, så kan vi lige så godt gå efter guldet, for jeg synes ikke, de andre tophold ser stærkere ud end United, tværtimod er de fleste af dem også i gang med at bygge et nyt hold op omkring en ny manager. Omvendt må vi også være realistiske og erkende, at dels er klubben i en genopbygningsfase, og dels er Premier League den mest konkurrenceprægede liga i verden, så det bliver svært, men ikke uopnåeligt. 

 

DSL: Transfervinduet lukker om få dage, kan vi forvente yderligere aktivitet fra Uniteds side?

JM: I have nothing to say…

 

DSL: Her på falderebet tager jeg lige de farvede danske briller på. Er der nogle danske spillere, som kunne være interessante for United?

JM: Er Bendtner dansker? Spøg til side, nostalgikerne vil sikkert sige, vi skal signe Kasper Schmeichel, men dels har han lige forlænget med Leicester, og dels skulle han indstille sig på at være reserve for De Gea, som forhåbentlig bliver i klubben i mange år fremover. Christian Eriksen mangler lige de sidste 5 % i at opnå prædikatet verdensklasse, hvorimod Andreas Christensen, som jeg jo kender fra vores fælles fortid i Chelsea, måske kunne være interessant på sigt, hvis han fortsætter sin positive udvikling.

 

DSL: Held og lykke med jobbet og den nye sæson, José.

JM: Tak David. Hils alle medlemmerne af den danske supporterklub og please tilmeld mig jeres nyhedsbrev, så jeg kan følge med i jeres mange spændende aktiviteter.

 

DSL: No way José, du kan selv melde dig ind i supporterklubben på manutd.dk/bliv-medlem.

 

Denne uges skribent er David Suárez Lamuño (DSL), som er medlem af supporterklubbens bestyrelse. Interviewet har kun fundet sted i skribentens hoved og repræsenterer alene dennes synspunkter, og det er naturligvis ikke godkendt af José Mourinho!