Efterlysning: Min fodboldglæde er forsvundet

Af Karina Wulff Harrestrup

 

Denne kommentar er skrevet lige efter nederlaget mod Norwich på hjemmebane, og jeg har det som om, min fodboldglæde er blevet slået ihjel. Dræbt og lagt i jorden af den hollænder, som jeg havde så stor tiltro til, da han kom til klubben for cirka halvanden sæson siden.

Okay, fodboldglæden er nok ikke helt død, men den er i hvert fald stukket af hjemmefra for tiden – den har faktisk været forsvundet i en længere periode. Det gør virkelig ondt, og jeg tror ikke på, at den vender hjem igen, før klubben vælger at sige farvel (og egentlig ikke tak) til Louis Van Gaal.

Det er uinspirerende, kedeligt og direkte søvndyssende at se Manchester United spille fodbold for tiden. Der er ingen gejst, men uendelige minutter med boldbesiddelse uden at der sker en hujende fis andet, end at bolden spilles på tværs – eller bagud.

Og rejser manageren sig fra sædet for at råbe op og inspirere sin trup, når spillet ikke glider på banen – når man er bagud til et hold, vi burde udspille på hjemmebane? Nej, han bliver selvfølgelig siddende, for det er vel hans filosofi, der bliver spillet efter, og så er han godt tilfreds – ærgerlig over resultaterne, men tilfreds med at man har boldbesiddelse…

Ryan Giggs sidder ved siden af Van Gaal for det meste, men han ser ud opgivende ud, og meget sigende er det ham, der rejser sig og i det mindste prøver at inspirere og give spillerne en opsang fra sidelinjen – lige som hans gamle manager Sir Alex Ferguson ville gøre. Ferguson ville være fuldstændig rødglødende af raseri, hvis han havde oplevet det, som vi har set de sidste mange kampe, hvis han stadig var manager på Old Trafford.

Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan klubben længere kan forsvare, at have LVG som manager. Han er ved at køre klubben ud over skrænten og dybt ned i et spillemæssigt bundløst hul, hvor det bliver meget svært at komme op fra. I stedet synes jeg, at Giggs – ganske som sidst vi fyrede en manager – bør overtage. Han kender klubben indefra, han har Manchester United-mentaliteten og ved præcis, hvad supporterne på Old Trafford kræver. Han har for pokker selv leveret lige præcis det i sine 963 kampe for klubben.

Hans fodboldfilosofi har altid været seværdig angrebsfodbold – og mon ikke ret så meget af den kritik, som en af hans bedste venner, gode gamle Paul Scholes, hele tiden kommer med, også kunne komme fra Ryan Giggs – hvis han ellers kunne åbne munden og komme med sin uforbeholdne mening? Men den går ikke, når man sidder som Van Gaals assistenttræner…

Jeg er dog ret overbevist om, at Ryan Giggs kan finde min fodboldglæde igen – og bringe den sikkert hjem, hvis han får lov til at overtage styringen med de røde djævle.