En af de store skikkelser i Uniteds historie

Af Jonas Heltberg

2. halvleg skal til at gå i gang på Old Trafford. Manchester United er bagud mod Liverpool, og der skal ske noget nyt. Hvad gør Mourinho? Han sætter Wayne Rooney ind på 10’er positionen bag Zlatan, og fra halvlegens start er Uniteds angrebsspil tilført ny dynamik. Kort før tid er Rooney med i opspillet til det udlignende mål, da han elegant lægger bolden ind til Fellaini.

Dét er Wayne Rooneys rolle hos Manchester United i dag: Ikke længere stamspiller, men stadig en vigtig person i truppen og med et sportsligt niveau, der gør ham til en gevinst for holdet.

Der har været urimeligt meget fokus på Rooney de sidste par år. Var han god nok til United? Skulle han bruges i den ene, anden eller tredje position? Skulle han overhovedet starte inde? En god del af sidste sæson var det Rooneys dårlige præstationer, der blev skrevet om, selv om hele holdet ikke fungerede.

José Mourinho har håndteret situationen perfekt. Wayne Rooney er ikke længere med i Uniteds idealopstilling. Det er en rigtig disposition. Men Rooney er stadig en værdsat del af truppen. Sådan var det også med Paul Scholes og Ryan Giggs de sidste par år af deres karrierer. Ingen kan sige, at de ikke var en vigtig del af holdet, selv om de langt fra spillede hver gang.

En af Louis van Gaals mange fejltagelser var, at han solgte ud af sine angribere og satsede hele butikken på Wayne Rooney. Det fungerede ikke, for Rooney har ikke længere farten til at spille helt i front. Han skal spille bag den forreste angriber eller måske længere tilbage på midtbanen, hvor han som playmaker kan strø om sig med afleveringer.

Har han en fremtid i United? Det må være op til ham selv. Hvis han er tilfreds med ikke længere at være fast mand, kan han stadig spille en vigtig rolle. Hvis han gerne vil et andet sted hen og få fast spilletid, bør klubben lade ham gå.

Hvor stor en spiller har han været? I omtalen af Wayne Rooney ligger der ofte en undertone af, at forventningerne ikke helt blev indfriet. Måske hænger det sammen med, at forventningerne bare var urimeligt høje, da han 16-17 år gammel fik sit gennembrud.

På bundlinjen står, at Wayne Rooney er alle tiders mest scorende spiller på det engelske landshold og snart også i Manchester United. På landsholdet har der været mange skuffelser – sådan er det nu engang at spille på det engelske landshold! Men for United har han vundet fem mesterskaber, Champions League og FA Cup’en. Det kan vel gå an, for nu at sige det på jysk.

Der kan siges meget godt om Wayne Rooney som målscorer, om hans teknik og hans blik for spillet. Men det vigtigste for mig er hans attitude. Han har de kvaliteter, en stor engelsk fodbodspiller skal have: Han fighter, går altid forrest, tager sin tørn i det defensive, udfører de opgaver, han er sat til, går til stregen i nærkampene, tager nogle tæsk for sit hold. Det er den slags spillere, man har brug for på et mesterhold.

I 1980’erne havde vi Bryan Robson. I1990’erne havde vi Roy Keane. De sidste 12½ år har vi haft Wayne Rooney.

We were lucky to have him!