En lang, sort og trofæløs periode

Perioden mellem de to verdenskrige var ikke særlig opløftende for Manchester United. Klubben var ikke i nærheden af at vinde nogen trofæer – måske bortset fra en pokalsemifinale i sæsonen 1925/26 som blev tabt til Manchester City på Bramall Lane i Sheffield. Denne artikel handler om perioden frem til 1931, hvor klubben for anden gang efter 1. verdenskrig rykkede ud af 1. division og var helt nede i kulkælderen; men hvor der også begynde at spire lys frem, som skabte grobund for det Manchester United, som vi kender i dag.

John Robson stadig manager

John Robson afløste i 1914 J. J. Bentley som manager; men det er synd at sige, at det blev meget bedre. I de tre sæsoner – en før og to efter krigen – hvor han var manager, blev klubben ikke bedre placeret end nummer 12. Robson havde siden 1899 været såkaldt secretary manager i Middlesbrough, Crystal Palace og Brighton, inden han kom til United. Han blev ikke fyret, men trådte tilbage i oktober 1921 på grund af dårligt helbred. Han døde tre måneder senere i en alder af 61 år.

Den 1. november 1921 overtog John Chapman jobbet. Han havde fra 1906-21 været manager i den skotske klub Airdreonians. Allerede i hans første sæson i klubben rykkede United ned i 2. division. Tre sæsoner senere førte han dem dog tilbage til den bedste række, hvor klubben opnåede sin bedste sæson efter krigen. United blev nummer ni i turneringen og nåede som tidligere nævnt semifinalen i FA Cup. Den 7. oktober 1926 meddelte det engelske fodboldforbund FA, at John Chapman ikke længere måtte have noget at gøte med fodbold at gøre. Der stod i afgørelsen: John Chapman has been suspended from taking part in football and football management for improper conduct as secretary–manager of Manchester United. Der er aldrig kommet noget frem om, hvad der var sket.

Første spillende manager

Chapmans afløser blev George Clarence ’Lal’ Hilditch, som blev Uniteds første spillende manager. Vi har kun haft en siden, og det var Ryan Giggs i slutningen af sidste sæson. Hilditch var kommet til United i 1916 og sluttede først sin karriere i klubben i 1932. Han var kun manager indtil slutningen af sæsonen 1926/27, hvor klubben sluttede som nummer 15.

Hans afløser i jobbet som manager var en kendt person i engelsk fodbold – ikke så meget som spiller og manager, men som dommer, hvor han var på international topplan. Det var Herbert Bamlett.

Han var dommer i FA Cup-kampen mellem Burnley og Manchester United i 1909, hvor United vandt pokalturneringen for første gang. 18 minutter før tid i kampen på Turf Moor i Burnley, da hjemmeholdet førte 3-1 fløjtede han kampen af på grund af sne og kulde. Han var så forfrossen, at han måtte have Uniteds anfører Charlie Roberts til at hjælpe med det sidste fløjt. Han dømte også pokalfinalen mellem Liverpool og Burnley i 1914 samt flere landskampe bl.a. England mod Skotland. Hans eneste succes som manager var i Oldham Athletic, som han i 1914/15 førte til andenpladsen i ligaen. Senere var han i Wigan Borough og Middlesbrough uden succes. Det gik absolut heller ikke bedre i United. I sæsonen 1930/31 trak han sig tilbage, efter at United havde tabt 12 kampe i træk.

Få kendte spillere

Manchester United havde få kendte spillere i denne periode. Den mest kendte er Joe Spence, der tilbragte 14 år på Old Trafford, hvor han spillede 510 kampe for klubben. Dermed ligger han nummer ni på alle tiders rangliste i klubben. Det ældste program i min samling af United-programmer er en reservekamp mod Huddersfield Town fra januar 1931, og her optræder Joe Spence i opstillingen.