Et Manchester United vi kan stole på

Af Lars Bertelsen

Som barn af firserne er jeg vokset op med Sir Alex Fergusons Manchester United. Det er det Manchester United jeg kender, og det, der blev mit hold. Det blev et fast omdrejningspunkt i min hverdag, og har været det lige siden. Gennem min opvækst i halvfemserne og nullerne vandrede Fergusons drenge næsten fra succes til succes – holdet var til at stole på. Nu har vi netop taget hul på tredje sæson efter Sir Alex og det, der kendetegner Manchester United nu er vel, at holdet ikke længere er til at stole på – eller er det?

Selvfølgelig var der svipsere her og der samt en række magre år og dårlige indkøb, men vi vidste altid, hvad vi kunne forvente os af Fergusons Manchester United. Derfor er det for mange Manchester United fans første gang, at de befinder sig i denne form for usikker omstillingsperiode, hvor nye synergier skal til at etablere sig. Ældre fans har selvfølgelig oplevet managerskift før, men også for dem, er det lang tid siden, de har oplevet en så turbulent periode med hele to skift på bare to år siden Sir Alex. Samtidig er vi nu også vidne til et kursskift i hele måden klubben præsenteres på med ny direktør. Dette har indtil videre ført til et katastrofalt eksperiment med David Moyes, der modsat sin forgænger, nok aldrig skal gøre sig forhåbninger om at blive adlet. Herefter har en hollandsk jernnæve taget et særdeles stramt greb om truppen og ført klubben tilbage i Champions League. I mellemtiden har vi set et rekordindkøb komme og gå samt sagt farvel til hele 30 spillere under Louis Van Gaal, hvor kravet er: Alt for filosofien, og her skånes ingen. Derfor kan det i øjeblikket være svært at svare på, hvad vi kan forvente os af den kommende tid. Alligevel vil jeg forsøge at sætte lys på de ting, jeg tror, Manchester United gennemgår og hvilket hold, Van Gaal er ved at bygge for fremtiden.

Louis Van Gaal beskyldes af mange for at være konservativ og kedelig. Flere mener han er kompromisløs og alt for principfast, men hvis vi kigger nærmere på, hvad Van Gaal er ved at udrette i Manchester United, er han så i virkeligheden snarere en fremsynet systematiker, der arbejder efter moderne fodbolds principper? Og er vi samtidig i gang med en grundig opbygning af struktur i klubben, der kan lede til den perfekte overgang til efterfølgende succesfulde trænere med samme fodboldfilosofi som Pep Guardiola eller Jürgen Klopp?

Hvis vi kigger vi på målmandsposten må man sige, at vi med alder og talent har den helt rigtige spiller på positionen til de næste mange år. Uheldigvis lader det bare til, at manden selv har et ligeså stort behov for hjemlig tryghed og familiære rammer som midaldrende italienske mænd. En sådan en af slagsen finder vi netop på højre back, men modsat vores spanske målmand lader det til, at Matteo Darmian sagtens kan klare sig uden sin mors beskyttende vinger. Potentialet peger i den rigtige retning og med en anvendelighed i begge sider samt evner både offensivt og defensivt i banen, lader Darmian til at være det helt rigtige køb for Louis Van Gaal’s Manchester United. På den anden back finder vi en ung englænder, der har forstået omfanget og mulighederne i den klub han befinder sig i. Luke Shaw har været et lyspunkt i de første par kampe, og rygterne vil vide, at han, med Adnan Januzaj, havde en fitnesstræner med på ferie for at kunne starte den nye sæson i topform. Begge spillere har således udvist en målrettethed, der forhåbentlig kommer dem til gode, når de store potentialer skal udfoldes over de næste mange år. Til sammenligning har vores kaptajn, der er notorisk kendt for at starte i dårlig form, som oftest for vane at drage under sydligere himmelstrøg for at nyde sommeren i selskab med Joe Hart og Andy Carroll (!)

I midterforsvaret har ”Mike” Smalling startet sæsonen utroligt stærkt. Faktisk vil jeg mene, at sidste års røde kort mod Manchester City har været et vendepunkt for ham. Skideballen fra Louis Van Gaal har nok givet ham samme farve i kinderne som kortet, og efterfølgende er Smalling modnet på rekordtid. Allerede senere sidste sæson blev dette faktisk belønnet med anførerbindet, og til denne sæson lader han blot til at have bygget på. Hvis takterne fortsætter, så har vi en fantastisk midterforsvarer i Smalling. Han har nemlig en god fysik og en tilforladelig teknik. Samtidig er han hurtig og som en ekstra gevinst, gør hans højde ham til en ganske målfarlig forsvarspiller – måske har Van Gaal allerede fundet sin næste kaptajn her? Ved siden af ham er sæsonens opfindelse at finde. Daley Blind er, for mig at se, ved at udvikle sig til den perfekte forsvarspartner, der kompenserer for, hvad han mangler i nærkampsstyrke, hurtighed og højde ved simpelthen bare at være klogere og teknisk stærkere. På dette punkt finder vi altså en arketype på Van Gaals filosofi. Blind kan nemlig tænke fodbold og man forestiller sig, at han sidder lagt længere fremme i ”klasseværelset” til taktikmøderne end Phil Jones. Derudover har Blind evnerne til at flytte bolden mellem kæderne, og derfor lader det umiddelbart til at have været et ganske enkelt træk for Van Gaal at rykke ham ned i centerforsvaret. Alligevel vil jeg mene, at netop den beslutning vidner om, hvor visionær Van Gaal i virkeligheden er, for med ét træk er det lykkedes, fra egne rækker, at løse et af de mere åbenlyse problemer, der gjorde os så sårbare sidste sæson: nemlig at spille bolden ud fra forsvaret. Oven i hatten kan forsvaret samtidig prale af at være ligaens bedste gennem de sidste ti måneder, hvilket bringer lidt perspektiv til debatten om vores problemer i det område af banen. På den positive side, kan man således argumentere for, at Van Gaal, som så mange andre store trænere, er ved at bygge sit hold op fra forsvaret af – og som så mange moderne trænere, så er det med et boldspillede et af slagsen. Den nuværende kæde har tilmed en gennemsnitsalder på knap 24 år, hvilket må stille store håb for deres fremtidige udvikling.

En kæde længere fremme har vores nyindkøbte schmidfield bragt mere dybde, bredde og kvalitet til midtbanen end vi har haft siden slutningen af halvfemserne. Morgan Schneiderlin lader umiddelbart til at være det ideelle indkøb. Han besidder et bredt arsenal af defensive kvaliteter og fysiske evner, der kan gøre ham til den perfekte afløser til Michael Carrick. Samtidig forstår Schneiderlin at spille bolden rundt i et Louis Van Gaal-system, hvor pres, simpel distribution og evig tilgængelighed er nøgleord. Han er ikke bange for at have bolden, og hvis han samtidig kan bygge på sit spil offensivt, så kan vi på længere sigt udvikle en sand Captain Morgan. På kortere sigt er Bastian Schweinsteiger en god løsning, der kan tilføre ro, stabilitet og overskud. Schweinsteiger får givetvis ikke sine bedste fodboldår i Manchester, men mindre kan også gøre det. Vigtigst af alt, så bidrager han til Van Gaals system. Han abonnerer på den omtalte filosofi og han har et trofæskab og en aura omkring sig, der bringer fornyet tro og respekt til omklædningsrummet om egne, men også Van Gaals, evner. Hertil kan vi ligge en af de bedre spillere fra sidste sæson, Ander Herrera, der tydeligt stadig har meget at lære i forhold til Van Gaals ønsker og filosofi. Med Schweinsteiger foran sig kan han dog lære en del, så hvis toldmodighed er en dyd han evner, så er der håb for, at han kan blive en nøgle til at bringe tempo, kreativitet og ikke mindst mål ind på holdet. I første omgang lader det imidlertid til, at Van Gaal ønsker at ligge en ring rundt om forsvaret ud fra logikken: Hvis vi er svære at score imod, så er vi også svære at slå.

Clean Sheets alene er dog sjældent nok til at vinde trofæer. Louis Van Gaals sidste store byrde i opbygningen af holdet er klart den offensive – og det ved han nok også godt selv. Van Gaal tog dog et valg sidste sommer, måske allerede taget af Moyes, om at Rooney skal være holdets omdrejningspunkt og leder. Ud fra det valg, bliver han også nødt til at give ham tillid og chancer, der hvor han selv mener, han er bedst. Derfor er jeg også ganske overbevist om, at Van Gaal stoler nok på Rooneys evner til, at han også efter tirsdag kl. 18.00 er den foretrukne spiller i front – medmindre noget helt ekstraordinært skulle tilbyde sig. Spørgsmålet er så bare, om det er klogt? Det er i hvert fald nødvendig, da der, på det nuværende marked, ikke er den åbenlyse angriber at hente. Jeg tror stadig det er en sæson for tidligt at overbevise spillere som Robert Lewandowski og Thomas Müller om, at solen skinner kraftigere i Manchester end München. Samtidig tror jeg også, at hvis de fleste United-fans er ærlige over for dem selv, så er det nok de færreste, der reelt set ved, om Cavani er god nok. I min optik lader han i hvert fald ikke til at være andet end et navn i manglen på bedre. En sidste mulighed er vel Garreth Bale. Han er ganske vidst ikke angriber, men til gengæld er han alt det andet, Van Gaal efterspørger. Problemet er bare, at Real Madrid efterhånden må være ved at forberede sig på et liv uden Ronaldo. Derfor tror jeg næsten, at det rent faktisk vil være ”nemmere” at få presset Cristiano retur til Manchester, i en eventuel aftale involverende David de Gea, end det vil være med Bale. I sidste ende tror jeg dog, at Rooney og Van Gaal har givet et seriøst håndslag på at gå gennem ild og vand for hinanden denne sæson. Jeg tror Rooney ved, at dette er hans chance for at løfte sig op på topniveau igen, og samtidig tror jeg, at Van Gaal ved, at han har brug for, at Rooney gør netop det. Med andre ord, så tror jeg, at de to er dybt afhængige af hinanden denne sæson, og hvis begge leverer, kan vi jo blot drømme om, hvad det kan føre til.

Under Louis Van Gaals ledelse, begynder der således at tegne sig et billede af et hold. Et hold, hvor stammen udgøres af loyale spillere – overfor Van Gaal – der kan eksekvere hans filosofi. I omklædningsrummet tror jeg, at Blind, Schweinsteiger og Rooney kommer til at spille en særlig rolle som kulturbærere for denne, mens spillere som Smalling, Schneiderlin og Carrick følger tæt efter. Hertil kan man så ligge de spillere, der nærmest ser Van Gaal som en far i Memphis og Sergio Romero samt dem, der har fået en renæssance under ham som Fellaini, Young og Shaw. Alt i alt lader det til, at Van Gaal er ved at have fået trimmet truppen i sådan en grad, at det efterhånden er Louis Van Gaals Manchester United. Jeg fristes til at sige endelig, for vi har nu brug for at komme videre, og ud af skyggen fra det, der var Sir Alex Fergusons. Vi har brug for at sadle om fra den pragmatisk tilgang, som det nok kun var Sir Alex der mestrede, til en mere systemorienteret og boldbesiddende filosofi – altså en måde at spille fodbold på, der netop kendetegner moderne fodbold, og som forhåbentlig vil kunne sikre os succes, lige så lang tid fremadrettet, som Sir Alex Fergusons tilgang kunne – vi har brug for et Manchester United vi kan stole på.

Come on United!