Fjerdeplads og hvad så?

Skrevet af Jacob Stenz

Den korteste Manchester United-sæson i mands minde er overstået. 44 kampe blev det til, nogle få af dem var ganske mindeværdige (seks point mod Liverpool, hjemmesejre over Tottenham og City samt nogle eksotiske udflugter til Cambridge, Yeovil og Preston), men overordnet er det en flad fornemmelse, jeg sidder tilbage med efter den første sæson under hollandsk ledelse.

Vi har humpet os igennem til en CL-kvalifikation. Ikke mindst takket være David de Geas mirakler og Liverpool, der er gledet ned på et mere passende niveau. De sidste ligakampe i sæsonen er især skuffende (3 mål i 6 kampe), for med lidt mere engagement burde United uden problemer have taget Arsenals tredjeplads.

Jeg bryder mig ikke om, hvordan det er blevet accepteret, at United bare skulle i top 4, og så ville alt være godt igen. Der var da ikke nogen, der sagde, da Falcao og di Maria blev fløjet ind med raslende diamantøreringe, at en fjerdeplads var målsætningen. Det er noget, der blev opfundet efter United uhørt tidligt blev hægtet af mesterskabskampen (efter Chris Smallings nedsmeltning mod City i november).

David Moyes har fået skylden for nærmest alting. Men han har aldrig erklæret, at en fjerdeplads var passende for Manchester United. Og det er altså ikke tilstrækkeligt for van Gaal, at han i sin fremtoning står for det modsatte af sin uheldige forgænger. Det er ikke nok, at virke overbevisende og stædig. Karisma og en spøjs accent rækker ikke alene. I længden er det kun resultater, der holder en Manchester United-manager i jobbet, men lige nu vil vi også gerne se en chef, der forstår klubben og ligaen, han er havnet i. Og det er her, tvivlen er begyndt at melde sig. Det er et problem, at van Gaal ikke har formået at trække tråde mellem sit taktiske koncept og de forventninger, der historisk knytter sig til et Manchester United-hold.
Og det er et problem, at van Gaal tror engelsk fodbold tilpasser sig ham. MK Dons overgiver sig ikke til en flok United-reserver. Og det kan godt være, at Paddy McNair er en Franz Beckenbauer til at føre bolden frem. Men han skal stadig være klar til at dække Lukaku’er, Crouch’er og Drogba’er op, når vi ikke har bolden. Ellers bliver det straffet i Premier League.

Hollands VM gjorde mig egentlig ganske optimistisk, fordi konceptmageren van Gaal gik på kompromis og spillede fodbold på en måde, der stred både mod hans egne principper og mod forventningerne i hjemlandet om at spille totalfodbold. Det måtte godt være grimt, og der måtte gerne stå en Ron Vlaar i vejen midt i det hele.
Men i stedet for at tage den nyfundne taktiske fleksibilitet med til Manchester, så valgte han at kopiere selve taktikken og spildte derfor en masse tid med 3-5-2. Inde i efteråret hoppede han frem og tilbage mellem 3-5-2 og en diamantmidtbane, inden han i februar landede på en mere effektiv opstilling, der var afhængig af Fellaini som murbrækker og bodyguard bag den forreste mand. Det giver indtryk af, at van Gaal ikke er helt så taktisk skråsikker, som han foregiver at være.

I efteråret begyndte også snakken om ”balancen” på holdet. Den manglende balance. Men hvem var skyld i, at balancen ikke var rigtig? Hvem havde brændt alle pengene af på to spillere, der ikke bidrog til balancen? Hvem fandt ud af, at de hårdt kritiserede, men også rutinerede og professionelle folk, der var tilbage i truppen, fungerede bedre end stjernenavnene? Hvem havde sendt Evra videre til Champions League-finale fodbold i Torino, Chicharito ned og afgøre kvartfinalen for Real Madrid, Welbeck til Arsenal for at slå os ud af FA-cuppen, alt i mens United stod og manglede rutine, fart og mål? Truppen havde brug for en ekstra midtbanespiller og en forsvarer mere, men van Gaal bidrog selv til ubalancen.

Men det største problem er, at en række af de spillere, der har spillet holdet ind på en fjerdeplads, ikke ser ud til at kunne tage det næste skridt. Fundamentet er langt fra på plads.
Jeg vil mene, at Wayne Rooneys form er nedadgående over de seneste fem sæsoner. I mine øjne er han simpelthen ikke den spiller, som klubben forsøger at gøre ham til. Bevares, han har stadig elementer i sit spil, der gør ham til en god Premier League-spiller, men jeg ser ham ikke som en mand, der kan rykke United tilbage i verdenstoppen.
Michael Carrick er meget vigtig, men manden er snart 34 år og ender på 18 kampe fordelt over sæsonen. Van Persie virker på anden sæson skrøbelig. Falcao har allerede pakket sammen. Så er der den unge Wilson, som van Gaal mente havde overhalet Welbeck. Der har ikke været meget brugbart fra den kant. Genfødte Ashley Young runder 30, inden næste sæson går i gang. Fellaini er blevet en vigtig spiller, men skal han have den samme centrale rolle fremover? Van Gaal har ikke ligefrem brilleret med håndteringen af Adnan Januzaj, og hvordan kommer unge Memphis Depay til at håndtere mødet med Premier League? Der er mange spørgsmål, som efter et år endnu ikke er besvaret, og der er ikke råd til flere dyre fejltagelser. De kommende transfers skal sidde i skabet.

Jeg har stadig tillid til Louis van Gaal. Den første sæson er han sluppet igennem på goodwill, lidt autoritær charme og verdens bedste målmand. Men van Gaal kan ikke blive ved med at skyde ansvaret for trupsammensætningen fra sig. Målet må og skal være mesterskabet i 2016. Alt andet vil være en skuffelse. En sæson mere med så kedeligt spil og endnu en sekundær placering vil formentlig koste ham jobbet.