Fokus på fodbold, tak

Af Jonas Heltberg

Vi ved det ikke. Men det er muligt, at Manchester Uniteds nyere historie ændrede sig afgørende den 17. august 2011, da Barcelona slog Real Madrid i den spanske Super Cup.

Under den kamp stak Real Madrids træner, José Mourinho, en finger i øjet på Barcelonas assistenttræner, Tito Vilanova. I december året efter udtalte Bobby Charlton, dengang en mere magtfuld person i Manchester Uniteds bestyrelse end i dag: ”A United manager wouldn’t do that”.

Et halvt år senere blev Mourinho fravalgt som Alex Fergusons afløser.

I dag er det åbenlyst, at udnævnelserne af David Moyes og siden Louis van Gaal var katastrofale og førte til tre års ørkenvandring. Vi er nok mange, som tænker, det var en brøler af dimensioner, at United-bestyrelsen i 2013 fravalgte José Mourinho.

Det er ikke til at vide, om episoden med Tito Vilanova spillede en afgørende rolle. Men der er næppe tvivl om, at en af betænkelighederne ved Mourinho gik på hans ”sideshow” – alt det, der følger med i kølvandet på de flotte sportslige resultater.

Jeg nævner i flæng de vilde beskyldninger mod topdommer Anders Frisk, der fik ham til at indstille karrieren efter mordtrusler; episoden med Tito Vilanova – og sidste år den bizarre tilsvining for åben skærm af Chelseas egen læge.

Jeg var selv lettet over fravalget af Mourinho i 2013, for i lighed med Sir Bobby mente jeg, at manden var uværdig til at være United-træner. I dag ser jeg anderledes på det. Jeg er overbevist om, at Mourinho er ved at genrejse United som et tophold, der kommer til at spille med om både mesterskab og Champions League.

Men jeg håber, at vi kan blive fri for evindelige tilsvininger af dommere og trænerkolleger – eller klublæger, for den sags skyld.

For mig var tiden i Real Madrid et absolut lavpunkt, hvor Mourinho kastede sig ud i endeløse og destruktive polemikker med Pep Guardiola og FC Barcelona. Nu er der selvfølgelig en masse hype, fordi Mourinho og Guardiola kan genoptage deres rivaliseren i Manchester. Det er fint nok, det er den slags, der gør topfodbold sjovt.

Men jeg håber, at Mourinho frem mod toppbraget på lørdag vil udtale sig om sin modstander og sin gamle rival med respekt. At han vil bevare fokus på det sportslige. At hans opførsel under kampen vil være præget af værdighed. Det er det mindste, man kan forlange af en manager, der træder i fodsporene på Matt Busby og Alex Ferguson.

PS
Retfærdigvis skal det siges, at José Mourinho, allerede mens han var Real Madrid-træner, offentligt undskyldte episoden med Tito Vilanova, der nogle år senere døde af kræft, bare 45 år gammel. Mon ikke han selv har tænkt den tanke, at United-jobbet måske var blevet hans allerede for tre år siden, hvis blot han havde styret sit temperament en smule bedre den august-aften i 2011?