Frygten for en kæmpe tragedie

Kommentar af Mads Thyrsted Laursen

Det er hårde tider for United-fans verden over. Manchester United og holdets nye træner Louis van Gaal fik en katastrofal start på sæsonen med et smertefuldt 2-1-nederlag til Swansea. Og det lige midt i at optimismen og troen igen var begyndt at spire hos os United-fans.

Men hvad værre var, at samtlige konkurrenter til mesterskabet hentede maksimum point i første runde. Dermed blev der endnu engang sat en tryk streg under, at Manchester United fortsat ikke har fundet sit fodfæste efter rædselssæsonen 2013/2014. Og tankerne kan let og hurtigt blive både mørke og dystre, uden at man skal grav ret langt tilbage i hukommelsen.

United virkede endnu ikke som et hold eller en klub, der er kommet sig helt over skuffelserne under David Moyes, hvilket er både bekymrende og alarmerende.

For første runde viste med al tydelighed, at der ikke er tid eller råd til at halte bagefter. Konkurrenterne er ”up and running”, og skal United med på toget, så er det ved at være. Og kaster jeg et blik ned over vores og konkurrenternes spillertrupper, er der også her brug for at få fart på.

United trænger til forstærkning, hvis vi fans skal gøres os nogle realistiske forhåbninger om at finde tilbage til top fire allerede i denne sæson. Legenden Paul Scholes udtalte torsdag, at det ville kræve fem klassespillere, hvis ikke United skal ende som det Liverpool, vi alle så gennem 90’erne.

Jeg skal lade det være usagt, om antallet er korrekt. Men jeg tilslutter mig Scholes’ betragtning. United HAR alvorligt brug for nye ansigter, og ben, med en voldsom stor mængde kvalitet. Ellers frygter jeg ganske enkelt, at løbet er ovre allerede inden, det for alvor er i gang. United virker ikke alene langt bag efter på banen også uden for handler administrerende direktør Ed Woodwood i noget, der kunne minde om hovedløs handling.

Ganske vidst er Shaw, Herrera og nu Rojo kommer ind. Og jo, det pynter da på truppen. Men besidde de den ”her og nu-klasse”, som United mangler? Jeg tillader mig at tvivle en anelse. Vi må i hvert fald konstatere, at ingen af dem har spillet Champions League-finaler, som både Fabregas, Costa og Luiz har, inden de ankom til Chelsea i sommer. Kort sagt, skal United ud og kigge på helt andre hylder, hvis mission genrejsning skal lykkes. Van Gaal skal lave større mirkaler, end vi kan tillade os at forlange, hvis United skal klare den uden nævneværdig tilgang. Og en sæson uden for top fire kan let betyde, at vejen tilbage bliver så lang, at vi skal tage begge hænder i brug for at tælle os frem til, hvor mange år, der kan gå, inden United igen findes på ligaens øverste plads.

En stille bøn er derfor, at Woodwood kommer ud af busken og får handlet, mens tid er. Tiden løber, og det kan hurtigt blive den 1. september, og transfervinduet er klappet i. Jeg nægter, at acceptere endnu en sommer uden forstærkning af nævneværdig karakter. Og i England er utilfredsheden og rygterne om, at en ny demonstration mod Glazer-familiens styre allerede er på trapperne i forbindelse hjemmekamp mod QPR den 14. september, der er første hjemmekamp efter vinduet er lukket. Skal Woodwood og co. undgå det, skal de mande sig op. Og det hellere i dag end i morgen!