Hvad blev der af alle angriberne?

Skrevet af Jonas Brønd Nielsen

Det er egentlig noget paradoksalt. I løbet af sidste sommers transfervindue og i løbet af denne sæson har United-fans skreget på midterforsvarere og centrale midtbanespillere. Mig selv inklusiv. Som hovedparten af United-fans jublede jeg, da Falcao og Di Maria blev hentet til klubben, selvom jeg samtidig var lidt betænkelig; Balancen mellem defensivt og offensivt fokus virkede ikke til at være helt på plads. Vi havde offensivspillere i overflod. Nu er sæsonen næsten gået, og vi er blevet en del klogere på offensiven i almindelighed og angrebet i særdeleshed. Den overraskende konklusion er nu: Vi mangler en angriber.

Robin van Persie har døjet med skader. Skader, som han også bøvlede med i Arsenal-tiden. Han har scoret ti mål i 24 Premier League-kampe. Det er middelmådigt, ikke rædselsfuldt, men han har heller ikke spillet godt. Han er faldet ud i kampe, og det har ikke været flydende. Spørgsmålet er, om han kommer tilbage i nærheden af niveauet for 2012/13-sæsonen. Jeg tror det ikke.

Falcao er tappet for selvtillid, og han kommer ikke til at lykkes i United. Desværre. Han er sympatisk, og det er ærgerligt, når en øjeblikkelig fan-favorit ikke slår igennem. Jeg tror på, han kan komme tilbage på verdensklasseniveau, men det kræver en lang pause. Han kom for hurtigt i gang efter sin knæskade og har aldrig været i nærheden af at være i form i United. Det har været småt med kontinuerlig spilletid, men han burde have vist mere. Han er for dyr til, at man kan retfærdiggøre at tilknytte ham permanent.

James Wilson er ikke kommet tættere på holdet end for et år siden, da han scorede to gange i sin debut. Han har været plaget af skader i løbet af sæsonen. Der er potentiale i ham på længere sigt, men det bliver næppe i næste sæson, han scorer 20 kasser i Premier League.

Selv Angel Di Maria har været afprøvet som striker. Det blev vist klart for enhver, at det ikke er dér, han skal spille. Di Maria er et af fodboldens svar på det der papstykke, jeg som fem-årig fastgjorde med en tøjklemme ved egerne på min cykel, så den næsten (med lidt godt vilje) kom til at lyde som en knallert. Det er ikke essentielt for at få cyklen til at køre, men det hele bliver bare så meget federe. Di Maria er verdensklasse. Men han er en spiller, der gør et godt hold rigtig godt. Han er ikke en spiller, der transformerer et hold fra middelmådigt og ustabilt til godt. I United har han ikke taget ansvar og båret holdet.

Tilbage står Wayne Rooney. Den eneste af vores nuværende angribere jeg tror på i næste sæson. Efter en visit til midtbanen har han de seneste måneder vist sig som en ægte angriber og ikke mindst som en leder. Bag ham har Fellaini rumsteret som en uortodoks 10’er. Rasmus Kremmer beskrev i sidste uge hans forbløffende forvandling.

Og nu tilbage til paradokset. Forsvaret har lidt overraskende vist sig at være robust. Vi har lukket tredjefærrest mål ind i Premier League. Smalling, der netop har underskrevet ny kontrakt, er trådt i karakter. Jones har vist gode takter, og McNair ser ud til at have en rigtig stor fremtid foran sig. På midtbanen har Carrick og Herrera stabiliseret sagerne.

Men på toppen har vi tre fuldblodsangribere, van Persie, Falcao og Rooney, og to af dem har i mine øjne ikke en fremtid i United. Men hvad nu hvis Rooney bliver skadet? Eller skal bruges på midten, som tilfældet var mod Chelsea?

Når transfervinduet åbner, skal vi først og fremmest kigge efter en angriber. Jeg ved ikke, hvem der er et oplagt emne. Falcao virkede som et super match, men det var han ikke.

Jeg vil her nøjes med stilfærdigt at konstatere, at der måske kan være en idé i at kaste blikket på endnu en belgier. Christian Benteke. Især to ting taler for ham: Han er ung (24 år), og han har vist, at han kan score mål i Premier League (Ni mål i de seneste syv Premier League- og FA Cup-kampe).

Memphis Depay rygtes også til United, og måske er det ham, der skal score målene i næste sæson. Måske er det en helt tredje. Én ting er jeg i hvert fald helt sikker på: Vi mangler en angriber.