Hvad er perspektivet, Louis?

Skrevet af Jacob Stenz

Der findes en rigtig fornuftig leveregel som Manchester United-fan, der går ud på at tage de tre point og løbe, når vi slår Liverpool. Der er ingen grund til at brokke sig over, at alt ikke klikker, når vi vinder 3-0. Og i øvrigt har seks sejre i træk. Men regler er til for at blive brudt.

Jeg siger lige noget lynhurtigt: Jeg er bedøvende ligeglad med, om United bliver nummer 2 eller nummer 8 i Premier League. Hvis ikke vi spiller med om trofæet, så er det i princippet lige meget. Og jeg kan ikke se nogen grund til at vende tilbage til Champions League, hvis vi ikke har udviklet et koncept, som vi tror på kan bringe os hele vejen igennem turneringen. At levere en lige så tåkrummende indsats i gruppespillet som Liverpool gjorde i år efter at have hypet deres ”royale genkomst”, er ikke noget værd.

van Gaal har åbenbart forelsket sig i 3-5-2-systemet under sommerens VM. Men den formation kan han for min skyld godt skrotte øjeblikkeligt. Den passer ikke til Manchester United. Lige som der indledningsvist var ballade i Holland over det ”moralske svigt” af totalfodboldens flow, så er vi her inde på samme problemstilling. Men hvor taktikken under Hollands VM-slutrunde var en afvejning af, hvordan en historisk svag hollandsk trup kunne udnytte ressourcerne, i særdeleshed Arjen Robbens kontrakvaliteter, bedst muligt så er United en anden historie. En slutrunde er et kort, intenst forløb, hvor det handler om overlevelse fra kamp til kamp. Manchester United kan per definition ikke tillade sig at spille den type fodbold. United kan ikke være underdog. David Moyes lærte det på den hårde måde. Han blev nærmest slagtet efter en uheldig udtalelse om, at Liverpool måtte være favoritter i forårets kamp. Men under David Moyes tænkte jeg: ”Hvad fa’en er der egentlig galt?”. Under van Gaal tænker jeg nærmere: ”Hvorfor fa’en gør han sådan?”

Hvorfor bliver han dog ved med at spille med den trebackkæde? Det er helt entydigt den, der skaber problemerne for os. Det er tydeligt, at den ekstra mand i forsvaret betyder, at der er færre spilmuligheder til rådighed. Når Michael Carrick mod Liverpool står med bolden som sweeper og leder efter sig selv på den holdende midtbaneplads, så har vi et problem, som det åbenbart kun er van Gaal, der ikke kan se. Fellaini har vist i denne sæson, at han har brugbare kvaliteter, men spilfordeler bliver han aldrig. Rooney var nødt til at træde ned og spille rollen mod Liverpool, men det virker til at van Gaal i perioder nærmest er ligeglad med at have en fungerende midtbane. I hvert fald, når Daley Blind ikke er til rådighed. Uden det, som jeg vil kalde en 4’er på midten (i moderne fodboldtermer er det 6’eren), kan vi simpelthen ikke bringe bolden ud af forsvaret på en betryggende måde. Der bliver enten for meget fjumren foran eget felt eller også skal den sparkes. Mod Liverpool lykkedes de udskældte Young og Valencia med en hel del offensivt, men generelt er det et problem, at for meget overlades til de to wingbacks i systemet.

Jeg har især en dårlig fornemmelse af, hvordan van Gaal vil udnytte di Maria, når han vender tilbage. Jeg er bange for, at han kommer til at indtage en af de to forreste pladser tilsvarende Robbens rolle for Holland, og at vi skal være reelt possesion-fornægtende og leve af omstillinger. Det er selvfølgelig positivt at have et stærkt kontraberedskab, men Manchester United kan ikke dyrke det som spillestil. Der er en historisk forpligtelse til at underholde og til at angribe. Der sidder over 70.000 Unitedfans på lægterne. Det er ikke et lille stadion i London, der holdes kunstigt fyldt af olierubler eller et plastichus i det østlige Manchester, der kun bliver fyldt når United er på besøg.

Vi må stå ved klubbens DNA: Det handler om at vinde, men også om at gøre det på den rigtige måde. Vi står på ”Giganternes Skuldre”, som Søren Frank formulerede titlen på sin glimrende bog. Det er derfor vi heller aldrig skulle have Mourinho som chef. Han kan kun præstere som rebel, som oprøreren der kan chokere og vække afsky. Selv Real Madrid gjorde han til underdogs. Jeg vil mene, at 3-5-2 er ”no-one likes us, we don’t give a shit”-fodbold, hvor man cirkler som en grib og venter på modstanderens fejltrin. Hvis vi var i en benhård mesterskabskamp (eller nedrykningskamp, haha) så kunne jeg forstå holdningen om, at alle kneb gælder. Det kan selvfølgelig godt være, at jeg tager fejl og vi mod alle odds spiller med om mesterskabet i maj. Men van Gaal er jo hyret for at grundlægge et nyt langsigtet projekt, som skal køre videre også efter, at han selv har forladt klubben. Så giver det ikke mening, at han lægger taktikken fra gang til gang efter modstanderens svagheder. Der har været lidt for meget ”master tactician” og lidt for lidt konceptmager over van Gaals første halve sæson.

Det er ikke forbudt at være snu eller pragmatisk. Vi skal ikke spille gung ho mod Bayern München. Men vi kan ikke leve med udelukkende at være et reaktionært fodboldhold, der overlader initiativet til modstanderen i alle udekampe og 8-10 hjemmekampe på en ligasæson. Hvorfor ikke tage midtbanekampen op med Southampton eller Arsenal? Det værste ved Uniteds version af 3-5-2 er, at den ikke en gang tjener sit formål med at neutralisere modstanderen. Kunne man så bare undskylde med, at vi havde spillet kynisk. Men modstanderne vader jo formelig lige igennem forsvaret. Liverpool har vel seks chancer alene med de Gea. Jack Wilshere brænder fra en meter ved 0-0 på Emirates. Southampton formåede af en eller anden grund også kun at score ét.

Jeg gider ikke heller ikke høre mere om skader. Det er ikke noget nyt, at der opstår skader i fodbold. Filmen knækker, når man siger, at man har været nødt til at have en ekstra mand i forsvaret på grund af ustabilitet og manglende erfaring. Det er jo det rene vrøvl, for det er netop den ekstra mand i bagkæden, der har skabt forvirring, og det er netop den manglende mand på midten, der fjerner en opspilsstation. Det gavner ikke Paddy McNair eller nogen af de andre at ændre deres positionsspil så fundamentalt.

Vi er nødt til at gøre op med os selv, hvad målsætningen egentlig er i denne sæson. Det er lidt underligt at høre Unitedfans tale om nødvendigheden af ”Top 4”. United er ikke en klub, der bør sigte efter sekundære placeringer. Det er en økonomisk tankegang, at klubben er nødt til at spille Champions League. For mig at se kan det ikke være afgørende. David Moyes røg ikke ud, fordi vi endte på en syvendeplads. Han røg ud, fordi der ikke var noget, der pegede fremad. Nej, det afgørende er at bringe United tilbage som en klub, der spiller med om titlerne. Arsenal har konsekvent ramt top 4 – og hvad så? De har to FA-cups at vise til de seneste ti år og har ikke reelt deltaget i guldkampen i årevis. Så nu hvor vi allerede i november spillede os helt ud af mesterskabskampen, er det i mine øjne meningsløst ikke at arbejde mere målrettet på at få spillet til at fungere.

Få bygget et koncept op omkring den række af kreative spillere, vi har til rådighed og spil noget seværdig fodbold. Mata, Herrera, Januzaj – det virker ikke til, at de har van Gaals har stor tillid til dem. Selv hvis vi får en acceptabel placering, må der stilles store spørgsmålstegn ved manageren, hvis han ikke evner at få boldspillerne kørt ind, og kun når i mål med fysik, snilde og held. ”Ja, ja, men det skaffer jo resultater”. Ja, det har det gjort, men jeg regner det, som David de Gea har udrettet mod Everton, West Ham, Arsenal, Southampton, Stoke og Liverpool for små og store mirakler. Det er 18 point, der mindst ville have været halveret med en menneskelig keeper. Og i så fald havde den gode van Gaal stået i moyes helt op til kalkunhalsen her inden jul.

Okay, jeg siger lige noget lynhurtigt igen: Selvfølgelig skal vi i top 4. For vi skal gå efter at vinde Champions League i næste sæson – og mesterskabet. Og det kommer vi kun i nærheden af på baggrund af aggressiv, hurtig, udfordrende, sammenhængende, ambitiøs angrebsfodbold. Detaljerne styrer du selv, Louis.