James W. Gibson – den store redningsmand

1930erne var ligesom årene efter 1. verdenskrigs afsluting en meget slingrende og lidet succesfuld periode for Manchester United.

Efter 12 nederlag i træk i sæsonen 1930/31 trak Herbert Bamlett sig fra managerposten i december og blev afløst af klubsekretæren Walter Crickmer. United var på dette tidspunkt meget tæt på konkurs. Walter Crickmer kontaktede forretningsmanden James W. Gibson, der havde tjent en masse penge på at lave uniformer til den britiske hær. Gibson var født i Salford tæt ved Old Trafford. Han gik ind og betalte i første omgang 2.000 pund, som kunne dække spillernes løn samt en kalkun i julegave til klubbens ansatte. I januar 1931 blev James Gibson formand for Manchester United. Det var en post han bestred indtil sin død i 1951. I dag mindes han med en mindeplade på broen over jernbanen lige uden for Old Trafford.

Slingrende kurs

Walter Crickmer stod i spidsen for United sammen med Louis Rocca – manden der i 1902 foreslog navnet Manchester United – i resten af sæsonen 1930/31, som endte med nedrykning til 2. division. United opnåede kun 22 points i 42 kampe og blev sidst i rækken ti points fra en redningsplads.

I sæsonen 1931/32 fortsatte makkerparret Crickmer og Rocca med at dirigere tropperne i 2. division. Klubben sluttede midt i rækken og var hverkend i nærheden af op- eller nedrykning.

I sommeren 1932 ansatte klubben en ny manager. Det var skotten Scott Duncan. Han havde haft en rimelig flot aktiv karriere bl.a. hos Newcastle United og Glasgow Rangers, inden han blev manager for de skotske klubber Hamilton Academicals og Cowdenbeath, hvorfra han kom til United.

Klubbens formand James Gibson lagde mange penge på bordet til køb af nye spillere; men på kort sigt hjalp det ikke ret meget. I 1932/33 sluttede klubben på en sjetteplads, men var milevidt fra oprykningen.

Tæt på nedrykning til 3. division

Sæsonen 1933/34 blev en katastrofal sæson for Manchester United. Før den sidste kamp på The Den i London mod Millwall lå United på en nedrykningsplads et points efter netop London-holdet og skulle vinde for at undgå nedrykning til 3. division. Manchester United vandt 2-0 på mål af Jack Cape og Tom Manley. Sæsonen 1934/35 blev langt bedre end den forrige, selv om United var langt fra en oprykningsplads. Holdet sluttede på en femteplads.

Læs næste gang om de sidste fem år inden 2. verdenskrig, hvor United rykkede op, ned og op igen, og hvor mange af de spillere, som udgjorde det første store hold efter krigen, kom til klubben. Du kan bl.a. læse den fantastiske historie om, at chefspejderen Louis Rocca tog færgen til Irland for at tegne kontrakt med en lovende spiller. Denne spiller imponerede ham dog ikke. Det gjorde derimod en anden spiller, som han skrev kontrakt med øjeblikkeligt. Han skulle blive Uniteds første store anfører efter krigen – Johnny Carey.