Kan fans håne hinanden for meget?

Af Louise Engelst

Åh, jeg brugte hele sidste søndag på at klappe i mine små tykke hænder, for nej hvor var weekendens kamp en fornøjelse at se. En sejr er altid fantastisk, men at vinde over Liverpool er jo bare ekstra fedt. 1-2 varmede mit røde djævlehjerte og holdt os inde i topstriden. Blot to point fra 2.pladsen, den er faktisk mulig at nå. Yep, idealisten længe leve! Og at duksedrengen Steven Gerrard fik Premier League historiens hurtigste røde kort, jamen, når nu der endelig er en som skal udvises, så er det da meget sjovt, at det er ham.

Men udvisningen fik mig til at tænke over, hvor hovmodig man kan tillade sig at være overfor de andre hold. For mens der kom en djævel op i mig som grinede over udvisningen, så kunne jeg ikke lade være med at undre mig over, hvordan jeg selv ville have det, hvis det var Manchester United som havde tabt? Hvis det havde været van Persie, Rooney eller Mata som havde fået det onde kort, ville jeg nok have været mere end grumpy i ugen efter, og have fået mere end et par kommentarer. Jeg kommer nemlig selv fra en familie af Liverpool-fans – puha, jeg ved det. Fornuften har i det mindste sejret ved en af os!

Og ja, jeg kommer da helt sikkert stadig til at drille brormand, der er mere end kæmpe Liverpool-fan, men jeg vil nok sørge for at gøre det mere afdæmpet. For hvor meget kan man egentligt tillade sig at håne andre, når man selv bliver mega sur over at blive mindet om ens nederlag? Og selv hvis man har besluttet sig til ikke at være ond, må man så godt være det alligevel, fordi det nu er Liverpool holdet vandt over. Hvornår går man over grænsen og hvad er blot lidt legesyg hån fodboldfans imellem? Hvad mener I? Holder I tilbage med de hånlige kommentarer eller får den fuld gas?

For at springe til et helt andet emne, så kom jeg til at tænke over en anden ting under weekendens kamp. Hvorfor Rooney dog ikke lod Mata tage det straffespark. Rooney har sine dage, hvor alt han rører bliver til mål, men det er han altså ikke den eneste som har. Juan Mata havde en god kamp og jeg tror, at med den selvtillid han opbyggede gennem kampen, så ville han have sørget for at sejren blev endnu større, hvis han havde fået lov at sparke. En gang i mellem kan man blive irriteret over, at det umiddelbart virker til, at egoet vinder frem for at se det store billede. Men irritationen forsvinder hurtigt, når nu man vinder over Liverpool – ha!