Kan Martial blive magisk?

Af Karina Wulff Harrestrup

Jeg må blankt erkende, at jeg var en af dem, der tænkte mit, da den eneste angriber, der blev hentet i transfervinduet var en 19-årig franskmand, som jeg ikke rigtig kendte meget til.

Og det var de færreste, jeg kendte herhjemme, som egentlig havde noget at sige om Anthony Martial, der blev hentet for intet mindre end en rekordsum i AS Monaco, hvor han havde spillet 49 kampe og scoret 11 mål. Martial blev verdens dyreste teenager.

Hele transfervinduet havde jeg sagt, at det sted, der ABSOLUT skulle forstærkes var i angrebet – især når man lod Van Persie og Chicharito smutte – og jeg mener stadig ikke, at man kan regne med Rooney som en, der kan score +20 mål i en sæson… Og så henter man en ung franskmand… Jeg var ikke tilfreds, da det endte med at være den eneste angriber, der kom i hus – jeg havde sat næsen op efter et stort navn.

Jeg talte med flere af mine franske venner, som dog kunne sige det samme, som de eksperter, der havde set den 19-årige fyr: ”Han er meget lovende, og han kan blive noget stort!”.
I medierne blev han kaldt den nye Thierry Henry – og ligegyldigt om man har noget til overs for Arsenal og Henry i det hele taget – så vil enhver fodboldfan vide, at når en ung franskmand får prædikatet: ”Den nye Henry”, så er der virkelig noget at leve op til.

Men jeg turde ikke have nogen forventninger til Anthony Martial, da han første gang løb på banen i United-trøjen – til sin debut på Old Trafford i mod Liverpool. En større kamp kan man sådan set ikke træde ind på drømmenes teater i, men den unge fyr virkede til at have nerverne under kontrol, da han kom på banen i stedet for Juan Mata – og skisme om han ikke leverede varen med et supermål mod ærkerivalerne fra Beatles-byen. Og med det samme fik han en stor stjerne i min bog – og den har han faktisk beholdt efterfølgende.

Martial er fortsat med at vise gode takter i sine kampe – og han viser igen og igen, at han ikke er bange for at kæmpe med hvem som helst i Premier League. Han har næse for spillet, han vil mod mål (ret så vigtigt for en angriber – men det er ikke alle, der rent faktisk kører på mod mål), og han virker til at være en ydmyg gut, da bare gerne vil spille fodbold så godt som muligt.

Og kan han så blive den nye Thierry Henry – en spiller som jeg altid har beundret for fremragende spil – eller hvad kan vi forvente os af Martial?

Tja, jeg ser en spiller, der har alle muligheder for at blive en af verdens bedste angribere i verden, hvis han fortsætter med det spil, han er startet ud med. Men skal vi ikke bare sige, at Martial bliver den spiller, vi har savnet, og den spiller vi behøver. Thierry Henry er gået på pension og sidder og kloger løs i TV-studier nu… Vores nye angriber: Han bliver ANTHONY MARTIAL!