Manchester United’s Golden Age 1903-14

Sæsonen 1903/04

Ernest Mangnall blev i 1903 ansat som den første manager i Manchester United. Det var ikke et særligt populært valg blandt klubbens tilhængere, da han ikke havde opnået ret gode resultater i sine to tidligere klubber Bolton og Burnley. I de kommende ni år vandt han to mesterskaber, FA Cupen og to Charity Shields med klubben, og da havde tilhængerne for længst taget ham til deres hjerter. Der skulle dog gå fire år, før den første titel kom i hus. I den henseende kan man godt sammenligne ham lidt med Alex Ferguson, der også skulle bruge fire år, før han vandt sin første titel.

I den nye managers første sæson i United klarede holdet sig godt i 2. division. Man satsede meget på at rykke op; men til sidst måtte man nøjes med tredjepladsen efter Preston og Arsenal. Holdets bedste spiller i løbet af sæson var backen Robert Bonthron, som var en fast klippe i forsvaret. Halfback-kæden med Dick Duckworth, Charlie Roberts og Alex Bell, der skulle blive klubbens bærende del under hele Mangnalls managerperiode var endnu ikke helt på banen. Duckworth spillede kun en enkelt kamp og Bell seks kampe; mens Roberts først kom til i april 1904. Sidstnævnte, der kom fra det nordøstlige England, spillede for Grimsby. Han var kun 20 år og ville gerne væk fra klubben. Mange klubber i hele landet var meget interesseret i ham. Blandt dem var Manchester City, som var sluttet på tredjepladsen i 1. division. Den klub var dog under mistanke for at betale penge under bordet til spillerne, så det lykkedes Ernest Mangnall at få ham til at skrive kontrakt med Manchester United.

I pokalturneringen måtte United igennem hele fire kampe mod Birmingham City i indledende runde, inden holdet gik videre. Derefter spillede man to kampe mod Notts County, inden det blev til et stort nederlag på 0-6 mod Sheffield Wednesday.

Sæsonen 1904/05

I denne sæson blev det også til en tredjeplads efter Liverpool og Bolton. De var de to favoritter til oprykningen til den bedste række; men der skete en del kontroversielle ting i løbet af sæsonen. Først og fremmest blev Charlie Roberts udtaget til det engelske landshold tre gange samt til et hold bestående af spillere fra Football League. Disse kampe blev spillet på dage, hvor United skulle spille vigtige turneringskampe. Den afgørende kamp mod Liverpool i slutningen af sæsonen var uden Roberts. Liverpool havde en landsholdsspiller i truppen; men han blev ikke udtaget. Derfor mente man i United, at FA havde gjort dette for at skade klubben. Liverpool vandt opgøret med 4-0. Trods sin store spillemæssige styrke som en angribende centerhalf blev Charlie Roberts aldrig senere udtaget til landsholdet. Dette hang dog også sammen med hans store arbejde for at starte Players Union (spillernes fagforening), hvilket FA absolut ikke brød sig om.

I FA Cupen røg United ud allerede i indledende runde efter tre kampe mod Fulham. Det tredje opgør blev tabt 0-1 på Villa Park i Birmingham.

Sæsonen 1905/06

I Mangnalls tredje sæson blev det endelig til oprykning til 1. division. Manchester United sluttede på andenpladsen efter Bristol City; mens Chelsea, der var blevet grundlagt året før, endte på tredjepladsen. Der skete også kontroversielle ting i løbet af denne sæson. United beskyldte bl.a. flere af de andre klubber for at tabe med vilje til både Bristol City og Chelsea. Årsagen skulle være, at der var store rejseudgifter forbundet med at skulle rejse til det sydlige England. Alle de andre klubber i rækken lå i midt- og nordengland.

I pokalturneringen nåede United til 4. runde, hvor man på hjemmebane på Bank Street tabte 2-3 til Arsenal. Forinden havde man vundet over Staple Hill, Norwich og Aston Villa.

Læs næste gang om perioden 1906-09, hvor der skete en masse ting i Manchester United. Det første mesterskab og den første pokaltitel kom i hus. Desuden kom der mange nye spillere til, da naboerne fra Manchester City blev tvunget til at sælge deres spillere efter ulovlige betalinger under bordet. Det betød bl.a., at Billy Meredith kom til United.

Der findes en rigtig god bog om perioden fra 1903-1914. Bogen hedder: Manchester United´s Golden Age 1903-1914. The Life and Times of Dick Duckworth. Det er ikke en biografi om Dick Duckworth; men det er ligesom set gennem hans øjne. Bogen er skrevet af Thomas Taw og udkom i 2004. Jeg gør opmærksom på, at bogen er svær at læse.

Sæsonen 1906/07

Manchester United (Newton Heath) var for første gang siden sæsonen 1892/93 igen i den bedste række i engelsk fodbold. Holdet indledte sæsonen ved på udebane at besejre ligeledes nyoprykkede Bristol City med 2-1 på mål af Charlie Roberts og Jack Picken. Man skulle hen til sæsonens femte kamp, før det første nederlag kom. Det skete på hjemmebane mod Bolton Wanderers. Manchester United klarede sig rimeligt igennem sæsonen og sluttede på ottendepladsen med 42 points. Det var ti points efter mestrene fra Newcastle United; men det var kun tre points efter Everton på tredjepladsen.

I pokalturneringen blev det kun til et enkelt opgør. United trak i 1. runde Portsmouth på udebane. Den kamp sluttede uafgjort 2-2. Omkampen på Bank Street vandt holdet fra sydkysten med 2-1.

Den helt overskyggende begivenhed i løbet af sæsonen var imidlertid indkøbet af flere spillere fra Manchester City, som på grund af betaling under bordet til spillerne var blevet dømt til at sælge dem. Det skete ved en auktion på Queen’s Hotel i Manchester. For kun 500 pund købte manager Ernest Mangnall den forrygende Billy Meredith. Desuden sikrede han sig Herbert Burgess, Sandy Turnbull og Jimmy Bannister. De var spærret ind til den 1. januar 1907. Sammen med halfbackkæden med Dick Duckworth, Charlie Roberts og Alec Bell skulle de udgøre rygraden på holdet i de kommende sæsoner.

Sæsonen 1907/08

Manchester United startede sæsonen flot med en udesejr på 4-1 over Aston Villa. Derefter vandt holdet de næste to hjemmekampe mod Liverpool og Middlesbrough med henholdsvis 4-0 og 2-1. I den fjerde kamp blev det så til det første af de kun to nederlag i den første halvdel af sæsonen. Det var på udebane mod Middlesbrough, som vandt 2-1. United førte rækken gennem hele sæson og opnåede 52 points. Det var ni points flere end rækkens nummer to Aston Villa.

I pokalturneringen nåede United til 4. runde. Efter sejre over Blackpool, Chelsea og Aston Villa i de tre første kampe sluttede det med et nederlag på 1-2 på udebane mod Fulham.

Kun to dage efter den sidste turneringskamp spillede United Charity Shield, som dengang stod mellem mesterholdet og vinderen af Southern League, som var Queens Park Rangers. Det skete på Stamford Bridge i London. Kampen sluttede 1-1. Billy Meredith scorede Uniteds mål. Omkampen i Charity Shield blev først spillet før starten af den kommende sæson også på Stamford Bridge. Her vandt United med 4-0. Sandy Turnbull scorede tre mål; mens George Wall stod for det sidste.

Sæsonen 1908/09

Manchester United kunne i denne sæson ikke opretholde det samme spil i 1. division som året før. Det startede godt nok med fem sejre i træk; men så begyndte det at gå i stik modsat retning. Holdet sluttede som nummer 13 med 37 points. Det var 16 points efter mesterholdet fra Newcastle United.

I pokalturneringen gik det derimod strålende, da United vandt FA Cupen for første gang. I de tre første runder slog United Brighton, Everton og Blackburn Rovers alle på hjemmebane. I 4. runde blev det derimod dramatisk. Modstanderen var Burnley på udebane. Det sneede og var isnende koldt. Hjemmeholdet førte 1-0 ca. 20 minutter før tid, da dommeren besluttede at aflyse kampen. Han frøs imidlertid så meget, at han måtte bede Uniteds anfører Charlie Roberts om at fløjte af. Dommeren var Herbert Bamlett der senere blev manager for Manchester United fra 1927-31.

I semifinalen vandt United på Bramall Lane i Sheffield med 1-0 over Newcastle United på et mål af Harold Halse. Finalemodstanderen var Bristol City på Crystal Palace i London. I overværelse af godt 70.000 tilskuere vandt United med 1-0 på et mål af Sandy Turnbull. Der er for øvrigt for kort tid siden solgt et kampprogram fra den kamp. Prisen var knap 200.000 kr.

Læs næste gang om perioden fra 1909-14, hvor det blev til endnu mesterskab og en sejr i Charity Shield. I februar 1910 blev Old Trafford indviet. I slutningen af perioden forlod Ernest Mangnall managerposten til fordel for et tilsvarende job hos rivalerne Manchester City, og holdet gik efterhånden i opløsning.

Sæsonen 1909/10

Manchester United startede sæsonen rigtig godt med sejre i de tre første kampe. Holdet var igennem hele sæsonen med i den øverste tredjedel af rækken; men i den sidste ende blev det til en slutplacering som nummer fem otte points efter mesterholdet Aston Villa, der var suveræne mestre. I pokalturneringen, hvor United var forsvarende titelholder, blev det kun til en enkelt kamp, som resulterede i et 0-2 nederlag til Burnley.

Sæsonens altoverskyggende begivenhed var dog åbningen af Old Trafford. Det skete den 19. februar 1910, hvor Liverpool var gæsterne. I den foregående hjemmekamp havde 7.000 tilskuerne overværet kampen mod Tottenham Hotspur; mens der til åbningskampen på det nye stadion var 45.000 tilskuere. Manden bag byggeriet var skotten Archibald Leitch, som stod bag opførelsen af mange af de berømte stadions i hele Storbritannien. Old Trafford ligger på Sir Matt Busby Way og er Storbritanniens største klubstadion med en kapacitet på godt 75.000 tilskuere. Du kan på et senere tidspunkt læse hele historien om Old Trafford.

Sæsonen 1910/11

Det blev en utrolig spændende sæson, hvor to klubber skilte sig ud. Det var de forsvarende mestre Aston Villa og Manchester United. De skiftedes til at føre; men United vandt mesterskabet med 52 points. Aston Villa fik et færre. I pokalturneringen nåede United 3. runde, hvor det blev til et 1-2 nederlag på udebane mod West Ham.

Old Trafford var bygget til godt 60.000 tilskuere; men hvis man ser på tilskuertallene kan man godt undre sig. I enkle kampe var der fyldt op; mens der i andre kampe kun var 10.000 og endda også derunder. I den sidste og afgørende kamp om mesterskabet mod Sunderland, som United vandt med 5-1, var der kun 10.000 på lægterne.

Sæsonen 1911/12

I denne sæson begyndte man at mærke forandringerne i klubben. Flere af spillerne nærmede sig afslutningen af karrieren. United sluttede som nummer 13 langt efter mesterholdet Blackburn Rovers. I pokalturneringen blev samme Blackburn Rovers stopklodsen i 4. runde efter omkamp.

Det blev dog til et enkelt trofæ. Det var Charity Shield, hvor Swindon Town på Stamford Bridge blev slået med de usædvanlige cifre 8-4. Harold Halse scorede seks af målene.

Sæsonen 1912/13

Sæsonen startede med, at manager Ernest Mangnall flyttede til Manchester City og blev afløst af J.J. Bentley, der tidligere havde været præsident for Football League. United klarede sig faktisk godt ved at slutte som nummer fire; men holdet var dog et godt stykke efter mestrene fra Sunderland. I pokalturneringen blev de nære naboer fra Oldham Athletic, som dengang havde et godt hold enden.

Sæsonen 1913/14

Før sæsonen forlod to af klubbens markante spillere Alex Bell og Charlie Roberts United. Bell blev for 1.000 pund solgt til Blackburn Roberts med hvem han vandt mesterskabet. Det var det tredje mesterskab i karrieren. Den markante anfører Charlie Roberts blev for 1.750 pund solgt til Oldham Athletic, som han som anfører førte til deres bedste placering nogensinde i sæsonen 1914/15, hvor de sluttede på andenpladsen efter Everton. Den tredje i den berømte halfback-kæde Dick Duckworth blev midt i sæsonen så alvorligt knæskadet, at han måtte slutte karrieren. Han forblev dog på klubbens lønningsliste til 1915.

Manchester United sluttede som nummer 14 i ligaen, hvilket var den dårligste placering i denne gyldne periode. I pokalturneringen blev det til nederlag mod Swindon Town allerede i 1. runde.

Læs næste gang i den sidste artikel om den gyldne periode profiler af spillerne, der skabte den første store periode i Manchester Uniteds glorværdige historie.