Mysteriet Mkhi

Af Morten Kamper

“Ohh Ohh Mkhitaryan, Henrikh Mkhitaryan, He´s Our Midfield Armenian” Sådan har det ofte lydt, når Red Army har sunget for vores armenske playmaker.

Inspirationen er fra Sting´s klassiker ”Englishman In New York”. I hans version indgår ordet ”alien” eller fremmed, på dansk, op til flere gange i omkvædet. Lige nøjagtig ordet fremmed rammer Mkhitaryans situation i Manchester United med kirurgisk præcision.

Henrikh Mkhitaryan har leveret svingende kvalitet i sin snart 18 måneder lange karriere hos de røde djævle. Når hans, stort anlagte, spil går op i en højere enhed er han er fornøjelse at følge. Får han rum, tid og plads er han dødelig for ethvert forsvar. Han kan lave det geniale ud af ingenting, hvem husker ikke hans skorpionscoring mod Sunderland i julen 2016?

Problemet er bare, at der er alt for langt mellem hans sublime aktioner. Sæsonen startede som lyn og torden for United og Mkhi. Fem assists i fire kampe, og forventningerne var store. Havde den generte og lidt sky armener endelig fundet opskriften og sin plads på holdet?

Svaret må være et stort rungende nej!

Mkhitaryan har ikke fået rum, tid og plads. Hverken i Premier – eller i Champions League. Han er forsvundet ud af kampe, hvor United har haft brug for, at han steppede op og tog ansvar. United kunne ligeså godt have spillet med 10 mand, groft sagt.

Liverpool, Benfica og Chelsea kampene var en katastrofe fra hans side. Jeg kunne også nævne Tottenham på Old Trafford. Usynlig, uden hjerte og ingen lyst til fight var hans største bidrag i de omtalte kampe.  Hans største svaghed er, at han virker som en alt for sensitiv humørspiller, og ikke meget skal gå galt, før hans humør bliver negativt påvirket.

Man kan næsten se på hans kropssprog, at det er en befrielse, når han bliver skiftet ud. Dét er en skuffelse og aldeles uacceptabelt. Han skal være glad for, at Roy Keane ikke længere huserer på Uniteds midtbane.

Manchester United, som jagter titel nummer 21, har ikke råd til denne slags blinde passagerer, som Mkhitaryan er 80 % af tiden.

Kig på de hold vi spejler os i, se på kvaliteten af deres playmakere. Jeg kunne da godt drømme om Isco, om Silva og De Bruyne fra de larmende blå smølfer, om Coutinho, selvom han er scouser, om Özil, selvom han også har udfald, om Hazard og måske en lille smule om Eriksen, hvis han bare ikke var så røvsyg og intetsigende.

Kvaliteten hos den spiller som skal sætte vores spil, dominere kampen og tage styring, har vi ikke i truppen. Jeg mener, at hvis ikke snart Mkhitaryan rammer formen og begynder at levere på et fast stabilt niveau, så burde han sælges. Jeg er træt af undskyldninger og middelmådighed. Der er ikke nogen idé i at fastholde en mand der i dén grad har svært ved at klare presset og tyngden af MUFC, og Premier League for den sags skyld!

Mourinhos projekt United har ikke plads til Mkhitaryan i hans nuværende tilstand. Drop ham til kampen mod Newcastle, spil Mata som 10’er. Klasse fornægter sig ikke siges der, håbet er så at vores armenske ven begynder at vise en opadgående formkurve, samt udfolde de evner der trods alt bor i ham.

Ellers er det exit Henrikh, og vil du virkelig forlade Manchester med et fremmedgjort indtryk?