Når 0-0 giver ét, og 1-1 også kun giver ét… point!

Af David Suárez Lamuño

Denne uges klumme er skrevet få dage efter ”målorgiet” mod Sunderland, og ugens skriverkarl vil forsøge at regne ud, hvorfor United, på trods af kun tre nederlag i alt, og 21 ubesejrede kampe i streg i Premier League, stadig er langt fra sikker på at lande på den vitale fjerdeplads, som giver kvalifikation til den prestigefyldte, og økonomisk attraktive, Champions League.

I det forrige årtusinde formåede undertegnede ved egen kraft at erhverve sig en matematisk studentereksamen, og nu er det tid til at støve formelsamlingerne af og kigge på, hvor fodboldstøvlen trykker i den røde del af Manchester. Umiddelbart krævet det ikke nogen udvidet ledvogtereksamen at konstatere, at United spiller for mange kampe uafgjort og laver for få mål, men lad os prøve at dykke ned i tallene og evaluere dem.

Tre fjerdedele henne i turneringen har United blot tabt tre kampe, hvilket kun Tottenham kan matche – til gengæld har De Røde Djævle spillet hele 12 kampe uafgjort, hvilket kun Middlesbrough kan matche, og af Top-6 holdene (det er blandt dem, at de fire Champions League billetter skal uddeles) er det Liverpool, som kommer tættest på med ni uafgjorte kampe.

Siden 4-0 nederlaget til Chelsea på Stamford Bridge den 23. oktober sidste år er United ubesejret i hele 21 kampe i Premier League. Problemet er bare, at ti af kampene er endt uafgjort, så i alt har denne ellers imponerende serie blot resulteret i 43 point! Otte ud af de ti uafgjorte kampe er spillet hjemme på Old Trafford, der som bekendt var en uindtagelig bastion i Sir Alex´s æra, men sidenhen er det blevet forvandlet til det rene tag selv-bord for de gæstende hold.

United ligger i skrivende stund på 5. pladsen med 57 point for 30 kampe (15 sejre, 12 uafgjorte og 3 nederlag), hvilket giver et gennemsnit på 1,90 point per kamp. Der er hele 18 point op til Chelsea på 1. førstepladsen (som har spillet én kamp mere), og det giver dem et pointgennemsnit på 2,42 per kamp, hvilket er over 0,50 point mere per kamp end United, og med 38 kampe på en sæson, løber det hurtigt op! Dog har United spillet to kampe færre end Liverpool, og hvis de begge bliver vundet med en samlet målscorer på minimum syv mål, så rykker Mourinho & Co. op på den vigtige fjerdeplads! Uniteds målscorer er på plus 22 mål, hvilket, sammen med Arsenal, er dårligst af alle holdene i Top-6, og med hele 20 mål op til Tottenham, som topper den statistik.

Hvis vi isoleret set kigger på hjemmekampene, så ligger United helt nede på 10. pladsen med 27 point og et pointgennemsnit på kun 1,69, hvilket er nærmere nedrykning end guldmedaljer. De 16 hjemmekampe har resulteret i sølle seks sejre, hele ni uafgjorte kampe men også blot ét enkelt nederlag. Ni uafgjorte hjemmekampe er imidlertid suverænt flest af alle hold i Premier League i denne sæson, tættest på den ”rekord” kommer vores noisy neighbors med seks uafgjorte kampe, hvilket (under forudsætning af, at de tre kampe er vundet) har givet dem seks point flere ind på kontoen. Blandt konkurrenterne i Top-6 er det også City, som har det næstdårligste pointgennemsnit (2,00) hjemme på Ethihad, hvorimod Tottenham har et pointgennemsnit på hele 2,75 point hjemme på White Hart Lane. The Red Armys anstrengelser har blot resulteret i 21 scoringer (1,31 mål per kamp), hvilket er hele 20 mål færre end Liverpool har formodet at score på hjemmebane, hvorimod udeholdene blot har fundet vej til netmaskerne 11 (0,69 mål imod i gennemsnit per kamp) gange, hvilket kun er overgået (altså antallet af mål imod…) af Chelsea. Uniteds målscorer hjemme på Old Trafford er altså helt nede på sølle plus ti mål, hvilket blot er ét mål bedre end Burnley, men 21 mål dårligere end Pochettinos tropper, som er ligaens duks!

På udebane er statistikken langt bedre, thi her ligger United på tredjepladsen med 30 point for 14 kampe (hvilket giver et pointgennemsnit på 2,14 per kamp), og faktisk kan de nå førstepladsen, hvis de to udsatte kampe begge vindes. United har kun tabt to udekampe i denne sæson, hvilket kun bliver matchet af Chelsea, her skal det dog tilføjes, at United har nogle svære udekampe tilbage i denne sæson. Målscoren er på plus 12 mål, hvilket blot er ét mål dårligere end naboerne fra City, som til gengæld har spillet to kampe flere på udebane. Målscoren skyldes dog en stærk defensiv, som kun har lukket 13 mål ind på fremmed græs (0,93 mål per kamp, hvilket er bedst af alle), hvorimod United selv kun har formodet at score 25 mål (1,79 mål per kamp) i den anden ende af banen, hvilket (sammen med Spurs) er den dårligste præstation af samtlige hold i Top-6.

Umiddelbart burde det være en ulempe, at United skal spille fem af sæsonens sidste otte kampe på fremmed græs, men hvis vi blot kigger på de tørre tal, så bør de fem kampe give 2,25 point (5 x 0,45) mere på kontoen, end hvis de skulle spilles hjemme på Old Trafford, og så er tre af kampene oven i købet mod City, Arsenal og Tottenham, som er direkte konkurrenter til en placering i Top-4!

Konklusionen kræver ikke en IQ af Einsteinske dimensioner. Resultaterne på udebane er godkendt (om end der som nævnt venter nogle vanskelige kampe forude), selv om en enkelt scoring eller tre ville have lunet. Det skal dog i parentes bemærkes, at de fem øvrige tophold tilsammen, ”kun” har scoret 28,20 mål i gennemsnit på udebane, men tænk, hvis United havde scoret bare ét mål mere ude mod henholdsvis Everton, Liverpool og Stoke, så havde der stået seks point mere på kontoen!

Det er hjemme i djævlenes egen hule, at den er helt gal. Tre hjemmekampe er endt 0-0, og det mod modstandere (Burnley, Hull og WBA) som med al respekt bare skal køres over på hjemmebane, hvis man vil i Champions League. Hele seks gange er hjemmekampene endt 1-1 (Arsenal, Bournemouth, Everton, Liverpool, Stoke og West Ham), hvilket også har kostet nogle dumme pointtab. I alle kampene har United været mest i boldbesiddelse, og flere gange har udeholdets målmand spillet sit livs kamp, men fakta er, at disse ni hjemmekampe kun har givet ni ud af 27 mulige point, da man som bekendt kun ”belønnes” med ét point for en uafgjort kamp i Premier League. Det er i øvrigt værd at bemærke, at i alle de ni uafgjorte hjemmekampe, har United højest formodet at score ét mål per kamp. Flest scoret mål i en hjemmekamp (og samtidig den største sejr) i denne sæson er 4-1 over Leicester, hvilket er milevidt fra dengang, hvor Blackburn fik en snitter på 7-1, Barnsley fik en røvfuld på 7-0, Ipswich røg til tælling med hele 9-0 og Arsenal blev sendt hjem til London med et 8-2 nederlag i bagagen.

Løsningen er elementær, United skal score flere mål i hjemmekampene! Forsvaret holder vand, om end det af og til kan være svært at se, og min navnebror inde i målet er en stor del af forklaringen. Omvendt kan man klandre forsvaret for ikke at bidrage med nok mål i den anden ende, thi ét mål af henholdsvis Blind, Rojo og Smalling er ikke nok, når man tænker på, hvor mange dødbolde United har haft på hjemmebane. Ligeledes har et tophold oftest en midtbanespiller, som er god for et to-cifret antal mål på en sæson, men han spiller desværre ikke i United, idet midtbanen tilsammen kun har formodet at begejstre hjemmepublikummet syv gange i sæsonen. I angrebet er det tydeligt for en hver, at alt for meget afhænger af Zlatan, når det kommer til at finde vej til netmaskerne. Blot fire mål har Martial, Rashford og Rooney scoret i egen hule mod Zlatans syv mål, og det vil sige, at en 35 årig svensker har scoret næsten dobbelt så mange hjemmebanemål som de tre andre angribere tilsammen. Dog hører det med til historien, at to af Zlatans mål er sat ind fra 11-meter pletten, men hvis det fortsætter i samme tempo resten af sæsonen, så bliver DVD’en med hjemmebanemålene fra sæsonen 2016/17 en kort en af slagsen!

Hvis vi kigger lidt fremad mod næste sæson, så skal United forstærke sig med en angriber, som i langt højere grad end eksempelvis Rooney kan bidrage med mål, ligesom en midtbanespiller med skud i støvlen også må stå højt på ønskelisten. Da angriberne jo oftest skal iscenesættes af deres medspillere, vil det med garanti også hjælpe på målscoringen, hvis der igen kom liv i venstre flanke, ligesom det hjemme på Drømmenes Teater heller ikke vil være nogen dum ide med en spillende midterforsvarer, som kan deltage i det opbyggende spil, når modstanderne kun stiller med én angriber.

Nu vindes fodboldkampe heldigvis på inde på grønsværen og ikke bag et skrivebord, og statistik er som bekendt ligesom et par fodboldshorts fra 80’erne… de viser meget, men skjuler det væsentligste! Faktum er nemlig, at United på trods af spildominansen har haft svært ved at spille sig igennem til åbne chancer på hjemmebane, og når det endelig er lykkedes, så er de blevet misbrugt på det skammeligste, og heri ligger forklaringen på de mange uafgjorte kampe og dermed de manglende point.