Panik eller perspektivering…..

 Af Morten Kamper

……kunne være valgmuligheder, alt efter temperament, ovenpå de røde djævles horrorshow i den engelske hovedstad. United blev i den grad udstillet og udspillet på alle parametre og faktisk må man vel, selv med røde MUFC-briller, anerkende Arsenals måde hvorpå de kom ud til kampen. De var bare bedre!

Specielt første halvleg mindede om mødet på Emirates i sidste sæson. Dér havde Arsenal ikke kynismen, heldet og dygtigheden til at straffe United, modsat i søndags hvor de var kliniske og med mere koldblodighed kunne have gået til pausen med endnu større margin. Der var et tidspunkt rundt omkring de tyve spilminutter, hvor jeg faktisk selv stod med følelsen af panik! Jeg frygtede, at Arsenal var i gang med at tilbagebetale 8-2 øretæven fra sæsonen 2011/12. Så dårlige var United. Intet fungerede; pasninger, markeringer, tempo, gejst og vilje var stort set fraværende i alle aspekter af Uniteds indsats.

Defensivt mareridt

Hvad gik galt? Uden at have genset kampen, hvem vil udsætte sig for sådanne pinsler igen?, så var det tydeligt, at Uniteds normalt så kompakte facon totalt blev splittet til atomer, der var kæmpe rum i og omkring den defensive midtbane og områderne hvor vores backs skulle operere. Det betød, at Arsenal igen og igen kunne overspille Carrick og Schweinsteiger, og som en konsekvens deraf blev vores midterforsvarere udstillet og specielt Blind kunne ikke hamle op med den fart, Arsenal angreb med.

Vores backs blev sat i situationer hvor de var én mod to, og Arsenal udnyttede rummene bagved dem til at skabe kaos. Både Mata og Memphis lavede ikke det påkrævede defensive arbejde, og det gjorde backerne sårbare. Arsenal kom, som forventet, med en direkte spillestil og en hurtighed som ikke burde overraske United.

Hvorfor blev vi så ved med at stå så højt i banen? Det var grænsende til naivt at se United fortsat spille med en så høj backlinje, selv efter vi var bagud med to. Schweinsteiger havde åbenlyst fået besked på at lægge et højt pres, med det resultat at Uniteds defensive balance blev totalt udfordret og med det, katastrofale følger.

19!!! minutter og 3-0! Wow! Kampen totalt punkteret og resultatet en formalitet. Bevares det blev bedre i anden halvleg, men Arsenal trak sig veltilfreds tilbage og overlod initiativet til United, som kvitterede med klinisk, langsomt og ineffektivt boldflytteri. Arsenal lurede på omstillinger, hvilket passede dem perfekt.

Der var ikke mange lyspunkter på en kulsort søndag i Nordlondon. Jeg kan faktisk kun komme på ét; Anthony Martial. Endnu engang viser han, at han er ”The Real Deal”. På trods af svære arbejdsbetingelser formåede ham med sine løbemønstre, hurtighed, råstyrke og driblinger at komme frem til chancer. Så pokkers ærgerligt at hans genialitet; vendingen på Mertesacker ikke resulterede i en velfortjent kasse til 3-1, og hvem ved, hvad anden halvleg så kunne have medført?

Aktion påkrævet

Spørgsmålet er så; hvad nu United? Det er vel her, at en smule perspektivering kan være på sin plads. Det er ikke første gang, at vi oplever at United får en snitter, det er før sket, også under Sir Alex. Det, der er vigtigt nu, er, hvordan holdet reagerer på dette nederlag. Og hvordan reagerer van Gaal? For en reaktion skal der komme, det skylder alle involverede i den pinlige præstation. Og svar er påkrævet.

Kampen i søndags har desværre givet anledning til flere spørgsmål. I en optimal verden ville United have givet et tydeligt svar på, hvorvidt vi skal regnes som titelkandidater. Det har de også gjort, kan der argumenteres for, på en negativ måde. Første gang vi møder et top fire hold fra sidste sæson; og vi bliver sat på plads. Det svar jeg ledte efter var en markering af at projekt van Gaal er sundt og lever i bedste velgående. Det er ikke tilfældet, men United er heller ikke en patient, der er terminal. Panik er der ikke grund til, endnu i hvert fald. Sandheden, og perspektivet, er vel et sted midt imellem.

Alt gik galt mod Arsenal. Mange faktorer spillede ind. Taktisk oplæg, flere spillere med en off day, et kollektiv der svigtede. Men der er issues; Venstreback skal løses, er Blind en langtidsholdbar løsning som centerforsvarer? Hvad er den bedste midtbanekonstellation? Er Schneiderlin det bedste valg på den defensive midtbane? Hvordan får vi Memphis i gang? Og ikke mindst Rooney som stadig er uforløst i sin rolle.

Så hvis van Gaal ikke havde noget at tænke på, så har han bestemt fået det på bagkant af Arsenal kampen. Nu er der en, alt for, lang pause til Everton matchen. Et opgør der bliver ekstremt vigtigt. Manchester United skal rejse sig ovenpå 3-0 lussingen og vise hvad holdet er lavet af. Enkelte spillere skal tage et godt kig på sig selv og sine præstationer. Resultatet og indsatsen er ganske enkelt uacceptabel og United dumpede med et brag i den vigtige kamp! Lad os håbe at Arsenal tabet ”bare” var et udtryk for et kollektivt kollaps, én af de dage…osv!

Perspektivet er, for undertegnedes vedkommende, at Manchester United anno 2015, stadig, har en masse potentiale men samtidig også, at vi kommer til at opleve flere udsving i denne sæson. Det kan jeg leve med, så længe at holdet lærer af de erfaringer det gør sig og at der, trods alt, er stabilt fremskridt på flere fronter, når vi når maj. Jeg nægter at aktivere panikknappen, men van Gaal har brugt en forfærdelig kæmpe bunke penge og med det in mente så skal United præstere væsentligt bedre end tilfældet var på Emirates i søndags!

Roll on Everton….