Patientjournal MUFC 16/17

Af Morten Kamper

Manchester United var raskmeldt. Af eksperter, kommentatorer og såmænd også af undertegnede. Efter tre år, ind og ud af forskellige sygdomsforløb havde Manchester United endelig rystet feber, kvalme og andre indvortes dårligdomme af sig. Fire sejre i træk, positive vinde fra Carrington og smilende spillere gjorde alt til at underbygge denne tese.

Desværre viste det sig, at en indlæggelse endnu engang var nødvendig.

Bevares, United havde på intet tidspunkt været terminal. Men skavanker var der nok af. Nogle krævede mere behandling end andre. Og den bedste kur var, åbenbart, cool cash. Og den medicin har United i overflod. Men måske ”De Røde Djævle” alligevel er blevet fejlbehandlet.

Efter tre nederlag i træk, dårligt spil og en trup, efter sigende, i chok over Mourinhos kommentarer til pressen, så er symptomerne blusset op igen. Tilsæt at anonyme kilder indefra i United har lækket utilfredshed med Mourinho og hans metoder, og vi har opskriften på endnu en begyndende sygdomsperiode. Selv en rimelig sikker sejr over et League One hold I EFL Cup ændrer ikke dette faktum.

Kan det virkelig være rigtigt, at selv ”The Special One” ikke kan kurere Englands mest vindende fodboldklub? Dette var ikke den aftale, vi lavede med José. Han skulle bringe vindermentaliteten og humøret tilbage på Old Trafford.

De røde advarselslamper blinker, de lyser ikke permanent, men noget er galt.  Mourinho tabte for første gang i 14 år, tre kampe i træk. Ikke siden hans tid i Porto er dette sket. Alle kan tabe hjemme mod City. Og efter en anden halvleg med periodevis godt spil blev nederlaget mere opfattet som et bump end en reel bekymring. Jeg skal da så love for, at jeg er blevet bekymret efter Feyenoord og Watford kampene.

Begge kampe gav minder om et trægt, uinspireret og kedeligt spillende Manchester United, som vi kendte under Moyes og LvG. Det gav minder om de sygdomme, som jeg troede, at vores portugisiske chefdoktor havde fået under kontrol og styr på. I min optik snakker vi om endnu en epidemi af fuldstændig mangel på kurs, hvor enkelte af spillerne på holdet skal sygemeldes.

Langtidssygemeldes!

Som i andre organisationer, så kommer der et tidspunkt, hvor dit sygefravær er for højt, og det skader din arbejdsgiver. I min optik kan Wayne Rooney som den første godt spare sig en lægeerklæring. Skaden er sket. Wayne Rooney render rundt med 48 i feber. At se ham som manden med taktstokken, dirigenten der orkestrerer vores angreb, er direkte tåkrummende.

Jeg har som udgangspunkt intet imod Rooney. Men jeg er optaget af at Manchester United igen bliver en stolt og vindende fodboldklub. Det bliver de ikke med ham som 10’er. Alt, hvad Wayne Rooney stod for, er pillet ud af hans spil. Hans aggressivitet, hans eksplosive ryk, hans vilje og fight. Ok, han laver da et mål hér og en assist dér. Men at se ham som et kardinalpunkt i en start-11’er er simpelthen mangel på ambitioner.

Men det er ikke kun Rooney som er sløj. Midtbanen skal have en stor penicillinkur. Og midtbanespillerne skal blive raske hurtigt. Meget hurtigt. Mourinho er åbenlyst i tvivl om, hvordan han får maskinrummet bedst sat op. Indtil han finder recepten på det problem, bliver Paul Pogba ved med at være en skygge af sig selv. Endnu engang kastes der blikke mod Rooney, han har smittet ham ved sin blotte tilstedeværelse på holdet.

Rooney skal en tur i karantæne og det skal give plads til Pogba! Hvorfor købe en Ferrari hvis du kører den som en Lada? Paul Pogba skal have en fri rolle. Enten på venstresiden, som en stor del af tiden hos Juventus, eller som manden bag Zlatan. Spil til hans styrker i stedet for at prøve at tæmme ham og lade ham indgå i svært besnærende taktiske bånd.

Der er, udover midtbanekonstellationen, rigelige områder for kirurgen Mourinho at adressere. Mange United-spillere kan blive udsat for den skarpe skalpel. Det bliver spændende at følge patienten United i de kommende kampe. Efter gårsdagens forventede sejr over Northampton samt sejr over Leicester i weekenden, så kan panodilerne vel skrottes, eller?

Det ligger helt fast at et quick-fix ikke kommer på tale. Her er tale om et langt sejt og hårdt rehabiliteringsforløb. Hvor United vil bevæge sig ind og ud af skadestuen. Hvor vi som tilhængere vil være hele følelsesregistret igennem.

Og tid skal det have, vi vil for alt i verden ikke stå i situationen hvor operationen lykkes, men patienten døde.

Forhåbentlig har chefdoktor Mourinho stillet den helt rigtige diagnose til den tid og fået medicineringen på plads!