menu
E-mail

THE BUSBY BABES - PROFILERNE

byrne2.jpgROGER BYRNE
Født: 8. februar 1929, Gorton, Manchester
Død: 6. februar 1958, München
Debut: 24. november 1951 på udebane mod Liverpool (0-0)
Ligakampe: 245, 17 mål
FA Cup: 18, 2 mål
Europa Cup: 14, 0 mål
Total: 277, 19 mål
England: 33, 0 mål

'Roger Byrne was morally one of the biggest men I ever met both as a captain and as a person. He was a wonderful captain with the moral fibre to fight the Club's battle with the players and the players' battle with the Club. Roger Byrne was very much a man.'

Roger Byrne kom til United i 1948 fra Ryder Brow Youth Club. Han skrev professionel kontrakt i marts 1949. Det siges, at han ikke var en særlig talentfuld spiller i sin ungdom. Han spillede også både rugby og cricket. En af hans venner på cricketholdet hed Brian Statham, og han blev senere en af Englands mest berømte spillere i denne sportsgren. Han udviklede sig efterhånden som fodboldspiller, og Manchester United hørte, at der næsten på deres dørtrin var en spiller, der kunne blive til noget, hvorefter de tilbød ham et prøveophold, som resulterede i, at han tegnede kontrakt.

I sine unge år var han lidt af en rebel, hvilket var tæt på, at resultere i, at han blev sendt hjem fra United's tur til USA i sommeren 1950. Holdet spillede i Los Angeles mod de mexicanske mestre Atlas, der var meget hårdtspillende og provokerende. Matt Busby signalerede gennem anfører Johnny Carey, at spillerne skulle bevare roen. Roger gik over stregen og blev udvist. Det var kun en efterfølgende undskyldning til Johnny Carey, der reddede ham.

Roger Byrne debuterede mod Liverpool på udebane i november 1951 og var så at sige fast mand indtil sin død. Han havde ingen illusioner om at blive manager eller på anden måde forblive i fodbold efter afslutningen af karrieren. På et tidligt tidspunkt begyndte han at uddanne sig som fysioterapeut, og det var her han mødte sin senere kone Joy. Han var lige kommet tilbage fra VM i Schweiz i 1954, da de mødtes. Han var dengang en berømt fodboldspiller; men hun anede ikke, hvem han var, og han pralede ikke med det. De blev gift i sommeren 1957 efter det kontroversielle nederlag i FA Cup-finalen mod Aston Villa, hvor Villa's Peter McParland ødelagde målmand Ray Wood. Bryllupsrejsen gik til Jersey. En aften under ferien på kanaløen kom Joy ned ad trappen og så Roger i kammeratlig samtale med en anden mand. Det var Peter McParland.

Hun kendte Roger i tre februar. I den første kørte han ind i en lygtepæl i sin bil. I den anden kørte han også galt og landede i haven i huset ved siden af, hvor Matt Busby boede. I den tredje omkom han i München to dage før han ville være fyldt 29 år.

Han var en fremragende anfører for The Busby Babes. Han beskyttede sine spillere og talte deres sag over for klubben, og alle spillere vidste, at de ikke skulle svigte ham, hvilket de heller ikke på nogen måde gjorde. Engang var der en person der kritiserede Manchester United for at spille dårligt. Roger Byrne's svar kom prompte: -Don't critize my team. You can critizise me.

Da han rejste til Beograd sammen med resten af holdet, vidste han ikke, at hans kone var gravid med deres første barn. Hun havde planlagt at fortælle det, når han kom tilbage. Han kom aldrig. Otte måneder senere fødte hun en søn. Han fik navnet Roger Byrne.

Roger havde en hund, der hed Sandy. Den var hos hans mor; men den ventede altid på, at dens herre kom og besøgte den. Efter Roger's død må den i følge Joy Byrne have vidst, at der var noget galt. Den sygnede hen og døde kort tid senere.

Roger Byrne var en stor spiller og en stor anfører.

Litteratur: ROGER BYRNE Captain of the Busby Babes (Iain McCartney 2000)
THE TEAM THAT WOULDN'T DIE s. 77-86 (John Roberts 1975, 1976, 1988,1998)


bent.jpgGEOFF BENT
Født: 27. September 1932, Salford, Manchester
Død: 6. februar 1958, München
Debut: 11. december 1954 på udebane mod Burnley (4-2)
Ligakampe: 12, 0 mål
Total: 12, 0 mål


'Geoffrey Bent was my personal friend and was always recognized within the club as probably the best player who could not get into the first team. He could not nudge out Roger Byrne, the best left back in the country, but would have walked into any other First Division team.'
Jimmy Greaves, former player

A Salford lad Geoff Bent

Geoff Bent skulle ikke have været med på turen til Beograd; men i den sidste kamp før turen til Jugoslavien, som var på udebane mod Arsenal den 1. februar pådrog Roger Byrne sig en ankelskade, og man ventede ikke, at han kunne spille, hvorfor Geoff Bent skulle med.

Han debuterede i slutningen af 1954 og nåede kun 12 kampe for Manchester United. Han spillede på samme plads som anfører Roger Byrne, og han var så stærkt spillende, at det kun blev til få kampe, som regel når Byrne var optaget af landsholdsfodbold. Alle var klar over, at han ville have kunnet gå ind på alle de øvrige hold i 1. division uden besvær. På et tidspunkt bad han om en transfer, da flere klubber var interesseret bl.a. Wolverhampton, som på det tidspunkt havde et meget stærkt hold. Det blev dog afslået af Matt Busby.

Geoffrey Bent efterlod en fire måneder gammel datter, Karen, og sin kone Marion.

Litteratur: 'A Salford Lad' (Roy Cavanagh Bogen handler om Eddie Colman; men der er et kort afsnit om Geoff Bent.
THE TEAM THAT WOULDN'T DIE s. 67-76(John Roberts)

colman.jpgEDDIE COLMAN
Født: 1. november 1936, Salford, Manchester
Død: 6. februar 1958, München
Debut: 12. november 1955 på udebane mod Bolton (1-3)
Ligakampe: 85, 1 mål
FA Cup: 9, 0 mål
Europa Cup: 13, 1 mål
Total: 107, 2 mål

'Eddie Colman was one of those people you cannot say enough about. Wherever he was there was fun. I have never met before or since anyone with a bigger personality. It shone out of him. Eddie was one of the most underated players, but he was a creator, an artist, and would have been one of the game's greats without the shadow of a doubt.'

Eddie Colman var den diamentrale modsætning til kæmpen Duncan Edwards. Begge spillede i halfback-kæden; men de supplerede hinanden utrolig godt. Eddie blev kaldt den lille Napoleon, som dirigerede sine tropper på bedste vis. Han var en gudsbenådet fodboldspiller, der havde en fantastisk teknik og kunne narre sine modstandere med sine hoftefinter, hvilket gav ham tilnavnet Snakehips (slangehofter). Målmand Harry Gregg sagde om ham: -When he made a swivel with his hips even the stancions in the grandstand would sway. Joe Armstrong, der var chefspejder i United sagde: -Put a grass skirt on hime and you've got a hula-hula dancer.

Eddie Colman boede i Archie Street tæt ved Old Trafford; men selv om han var den, der boede nærmest, kom han altid for sent. Spøgefuldt blev det kaldt Eddie Colman time. Han scorede kun to mål i sin korte karriere, og Jimmy Murphy sagde engang til ham, at han ville ønske, at han havde den samme skudstyrke som Duncan Edwards, der kunne score fra stor afstand. Dertil svarede Eddie: -Of course, Jimmy, but I'm deadly from one yard.

Eddie Colman spillede nok sin største kamp, da United opnåede den største sejr, 10-0, over RSC Anderlecht i Europa Cup'ens indledende runde den 26. september 1956. Matt Busby sagde senere, at han var her der og alle vegne, og kun to minutter før tid ilede han ud til sidelinien for at tage et indkast, som om United var bagud.

Eddie var ikke ret høj, og da hans onkel Albert før en kamp på udebane mod Blackpool havde aftalt at mødes med ham uden for stadion, før han skulle klæde om, blev Eddie nægtet adgang af konduktøren. Han sagde: -Go to the two-bob entrance for kids. Matt Busby måtte tilkaldes, før han fik lov til at gå ind og klæde om.

Onkel Albert var den person, som den 6. februar kl. 10 om aftenen overbragte familien den triste meddelelse, at Eddie Colman var omkommet ved flyulykken. Albert forlod derefter huset, og han beskriver selv, at han gik i silende regn og i slippers, og at han først kom til sig selv, da han gik på Picadilly i centrum af Manchester kl. 3 om natten. Efter ulykken havde onkel Albert mareridt hver eneste nat og havde vanskeligt ved at sove. En nat i 1959 hørte han en bil standse uden for hans lejlighed og nogen komme op af trappen. Han troede, at det var et røveri og var parat, da døren blev åbnet. Ind trådte Eddie Colman og David Pegg og spurgte, om han ville med i byen. Han takkede nej, og de forlod lejligheden og kørte bort. Derefter havde han aldrig besvær med at sove.

Eddie's hund ventede altid på ham, når han var på tur med United. Det gjorde den også efter katastrofen i München, hvor den sad uden for huset. Der var lidt forvirring med, hvem der var i de forskellige kister, da de blev bragt tilbage fra München. Man fandt ud af det, og da Eddie's kiste blev båret ind i huset på Archie Street, satte hans hund sig ved siden af. Eddie had come home.

I dag mindes den lille, fantastiske spiller med en mindeplade i Salford Boys Club, hvor han ofte kom. Desuden er et lejlighedskompleks i Salford opnævnt efter ham. Det hedder Eddie Colman Estate. Tæt ved er et andet lejlighedskompleks opkaldt efter hans gode ven. Det hedder Duncan Edwards Estate.

Eddie Colman var en fantastisk spiller.

'A Salford lad (Roy Cavanagh)
THE TEAM THAT WOULDN'T DIE s. 87-97 (John Roberts)


jones.jpgMARK JONES
Født: 15. juni 1933, Barnsley
Død: 6. februar 1958, München
Debut: 7. oktober 1950
På hjemmebane mod Sheffield Wednesday (3-1)
Ligakampe: 103, 1 mål
FA Cup: 7, 0 mål
Europa Cup: 10, 0 mål
Total: 120, 1 mål

'Mark Jones was a very solid character. He was my idol as a centre half, big, very strong and commanding in the air. He once told me he wished he could do things like me, ‘'in cold blood''. A nice fellow and a fine player.
Bill Foulkes The Barnsley boy Mark Jones

Mark Jones havde tre ambitioner I sit liv. Han ønskede at spille for England, deltage i en FA Cup finale og trykke the Duke of Edinburgh i hånden. Han opnåede ingen af delene, men ville utvivlsomt have opnået det, hvis han havde overlevet katastrofen i München. På grund af en øjenskade var han ikke med i pokalfinalen i 1957.

Mark Jones' kone June var en af de få af spillernes koner og kærester, som så kampe på Old Trafford. I en enkelt sæson missede hun kun fem kampe. De fik en søn, som hedder Gary, og fire måneder efter flyulykken fødte June en datter, Lynn. Langt senere sagde hun: -If I went to see United now I wouldn't see the players of today I'd see Mark and his pals passing the ball to each other and laughing together.

Mark Jones var kun 15 år, da Barnsley, hvor han var født, ønskede at skrive kontrakt med ham. Manchester United viste stor interesse, og han havde hørt om det fantastiske ungdomsarbejde i klubben og valgte derfor dem.

Efter hans død undrede mange sig over, at Mark Jones ikke blev begravet i Manchester. Før June og Mark fik deres børn, fødte hun et dødfødt barn, som blev begravet i Manchester. Hun sagde: -Mark always said to me: When anything ever happens to me I want to be buried back hom in Wombwell. Det er en lille landsby udenfor Barnsley.

Mark Jones var en stor og stærk centerhalf.


crickmer.jpgWALTER CRICKMER
Død: 6. februar 1958, München

Trods ihærdig eftersøgning blandt kendere af Manchester United både her i landet og i England er det ikke lykkedes at finde ud af , hvor og hvornår sekretæren Walter Crickmer blev født. Han var ca. 60 år, da han døde, så jeg formoder, at det var ca. 1898.

Walter Crickmer tjente Manchester United i 38 år. Han blev sekretær i 1926. I en periode fra april 1931 til juni 1932 var han sammen med Louis Rocca secretary manager, og han havde samme job fra 1937-1945, da Matt Busby blev ny manager. Sammen med formanden James Gibson og Louis Rocca startede han i 1937 et omfatrtende ungdomsarbejde, som desværre blev ødelagt af 2. verdenskrig. Det blev så genoptaget af Matt Busby og Jimmy Myrphy.
En ung Walter Crickmer, The Secretary

 
Statistik
Advertisement

Manchester United Supporters Club Scandinavian Branch

© 2008 Hjemmesider med stil