DE ØVRIGE OMKOMNE PÅ FLYET

Der var ni journalister ombord på ulykkesflyet. Af disse var det kun Frank Taylor (News Chronicle), der overlevede. Geoffrey Green fra The Times, som har skrevet bogen There's Only One United, skulle også have været med; men i sidste øjeblik blev planerne ændret, og han blev sendt til Cardiff for at dække VM-kvalifikationskampen mellem Wales og Israel. Det var også den kamp, der var skyld i, at Jimmy Murphy, som på dette tidspunkt også var walisisk landstræner, ikke var med på flyet. Murphy insisterede ellers på, at han ville tage med til Beograd; men Matt Busby sagde til ham, at hans plads var i Cardiff.

De omkomne journalister:

ALF CLARKE (Manchester Evening Chronicle):
Alf Clarke levede og åndede for Manchester United. Han hadede sommertiden, for så skulle han skrive om cricket. Han var ellers en habil cricketspiller. Desuden var han en meget dygtig klaverspiller. Han havde fraser for næsten alt. Når lodtrækningen til næste runde af pokalturneringen blev offentliggjort, sagde han altid, lige meget hvem modstanderen var_ -They'll declare at half-time. Det betyder, at de overgiver sig ved halvleg. Kun ca. en kilometer fra Old Trafford ligger der et andet Old Trafford, som er et cricketstadion med plads til ca. 25.000 tilskuere. Det kaldte han altid: -What a bloody waste of ground. Han mente, at det burde Manchester United bruge som træningsbane.
I 1952 tabte United i 3. runde af pokalturneringen 0-2 på hjemmebane mod upåagtede Hull City. Da Alf Clarke kom på arbejde om mandagen, stod alle medarbejderne med bøjede hoveder for at kondolere ham. Han ænsede det ikke og sætte sig ved skrivemaskinen og skrev en artikel om, hvordan skæbnen havde været hård ved hans elskede hold. Alf Clarke var heller ikke altid enige med de folk, der udtog det engelske landshold. Han sagde ofte: -They wouldn't get in United's 'A' team.

Han skrev i mange år Casual Comments i United's kampprogram United Review. Det er utrolig interessant læsning.

TOM JACKSON (Manchester Evening News):
Tom Jackson skrev Topical Times i United Review. I modsætning til Alf Clarke, der var en meget slank mand, var Tom Jackson en mere rund figure, som også skrev fantastisk. Ifølge hans søn var det ham, der første gang lancerede begrebet The Busby Babes. I det første program efter ulykken var der mindeord om de to journalister. Det blev afsluttet med ordene: -Alf Clarke and Tom Jackson master reporters.

HENRY ROSE (Daily Express):
Henry Rose var en showman. Han havde massevis af læsere, og hans pen var skarp. Han skrev engang, at hvis Tommy Taylor blev udtaget til det engelske landshold, så ville han optræde i julemandstøj til den næste kamp. Han havde for vane at komme lidt efter kampen var startet og fik altid det største bifald. Det gjorde han også, da han kom i julemandstøj, efter Tommy Taylor havde spillet sin første landskamp. Der var kun en spiller, som satte ham på plads. Det var Duncan Edwards. Henry Rose havde skrevet en meget kritisk artikel om Edwards, der kun var 19 år dengang. Han fortrød det bagefter og opsøgte Duncan før en hjemmekamp og undskyldte, hvad han havde skrevet. Edwards sagde: -Never even read it Henry. You must justify your pay. What matters to me is what Mr. Busby says.
Den dag da Henry Rose blev begravet kørte alle taxaer i Manchester gratis. Tusindvis af mennesker ville til begravelsen; men de kunne ganske enkelt ikke komme til kirken. Journalisten Desmond Hackett fra Daily Expresse kom efter begravelsen, der foregik i øsende regnvejr, tilbage til redaktionen tog sin hat af og i løbet af 20 minutter havde han skrevet en artikel, som havde overskriften 'Even the sky's wept for Henry Rose today.'

DON DAVIES, AN OLD INTERNATIONAL (Manchester Guardian):
Don Davies, der ikke var uddannet jounalist, tilbød på et tidspunkt at skrive for Manchester Guardian, men blev afvist. Senere fandt de dog ud af, at han skrev utrolig godt. Han blev betegnet mere som en essayist end en reporter. Hans pseudonym An Old International var ikke tilfældig. Han havde i 1914 spillet en amatørlandskamp for England mod Irland.

GEORGE FOLLOWS (Daily Herald):
George Follows blev betegnet som den bedste skribent af dem alle. Han havde en stor forkærlighed for Eddie Colman, som i hans øjne var den bedste spiller på holdet.

ARCHIE LEDBROOKE (Daily Mirror):
Archie Ledbrooke kunne næsten have undgået at komme med på turen til Beograd. Han var en stor beundrer af Blackpool's manager Joe Smith og var ved at skrive tre artikler om ham. Han var ikke altid den hurtigste skribent og fik at vide af avisens chefredaktør, at han skulle færdiggøre den tredje artikel, ellers kom han ikke med på turen. Sent på aftenen dagen før afrejsen blev han færdig.

ERIC THOMSON (Daily Mail):
Eric Thomson var en utrolig venlig mand, der ikke ønskede at såre nogen. Alligevel kom han igennem sin journalistkarriere uden problemer.

FRANK SWIFT (News of the World):
Før Frank Swift blev journalist var han en fremragende målmand for Manchester City og England. I City spillede han sammen med Matt Busby. Han startede sin aktive karriere i begyndelsen af 30erne og stoppede i 1950. Han opnåede 19 landskampe for England.

KEN RAYMENT (Pilot):
Han døde ca. tre uger efter ulykken af sine kvæstelser. Året før ulykken spillede Manchester United i Europa Cup'en på udebane mod Real Madrid. Flyet var af samme type, som den man fløj til Beograd med, og piloten var også dengang Ken Rayment.

BELA MIKLOS (Rejsearrangør):
Han arrangerede turen til Beograd og var gift med Maria Miklos, der også var med på turen og overlevede.

WILLIE SATINOFF (Supporter):
Willie Satinoff var ven med Matt Busby. Han ejede flere væddeløbsheste.

TOM CABLE (Steward)