”En katastrofal beslutning for fodbolden”. Arsene Wenger
lader sjældent en chance for at brokke sig passere, og han var da også helt
oppe at ringe, da beslutningen om de nye premier league-regler blev annonceret.
25 spillere over 21 år – hvoraf blot otte skal have spillet
mindst tre års ungdomsfodbold i en engelsk klub – samt et ubegrænset antal
spillere under 21 år blev af hver af klubberne registreret i denne uge, og ser
man på Uniteds trup, forstår man den noget mere positive udmelding fra SAF.
På forhånd havde manageren selv lagt sine overvejelser frem
omkring Owen Hargreaves – en mand, der efter tre år i United har haft så få
optrædener på sit klubhold, at man vel nærmest skal være dansk
landsholdsspiller for at kunne præstere noget tilsvarende. Men han kom med, og
det kan ikke være anderledes.
Hargreaves spillede jævnligt i sin første sæson, var kun på
banen tre gange i 2008/2009 og spillede i sidste sæson blot et halvt minut, da
han den 2. maj blev skiftet ind mod Sunderland. Om han rørte bolden, husker jeg
ikke. Siden har han igen været skadet.
Det er altså den mand, som SAF har valgt til sin trup i
resten af 2010, men når man løber listen igennem kan man højst reagere med et
”hvorfor ikke”. Det mest interessante er nemlig ikke, hvem der er med og ikke
med, men at listen tæller blot 24 navne. Vi har ganske enkelt ikke 25 spillere
over 21 år i klubben, som kan gøre sig gældende.
Det vælger jeg at se som et udtryk for, at vi i øjeblikket
har et stort kuld af unge, talentfulde spillere i truppen – tænk bare på
Macheda, Smalling og Da Silva-brødrene, der altså alle kommer udover de 24 mand
i truppen.
Hvilket leder mig tilbage til overskriften, for hvad skete
der lige med den 25. mand?
Jeg har i de seneste to år ført kampagne for en midtbanespiller,
der er drible- og gennembrudsstærk, afslutter godt og kan spille både centralt
og på kanten. Og efter min mening kunne blive for United, hvad Scholes har
været tidligere og, hvad Lampard er for Chelsea. Når den selv samme spiller var
til overs i sin klub, OG offentligt erklærede sin kærlighed til United, blev
jeg sgu lidt ked af det, da jeg så, at hollandske Van der Vaart fem minutter i
transferlukketid skrev under med Tottenham. For 70 millioner kroner.
Det sker altså i et transfervindue, hvor en portugisisk 3.
divisionsspiller røg til United for næsten samme pris, mens eksempelvis en new
zealandsk landsholdsspiller fra Herning lod sig handle til det halve.
Hvorfor nappede vi ikke ham? Prøvede vi?
Der er ganske enkelt tale om et røverkøb, og selv om både
Giggs og ikke mindst Scholes er startet forrygende på den nye sæson, så har vi
dem vel næppe mere end en enkelt sæson mere. Og her har vi altså en bare
27-årig spiller, der som midtbanespiller i både Ajax og HSV har scoret i mere
end hver tredje kamp.
Jeg håber, jeg tager fejl. At vi når sæsonen – og de næste
par sæsoner – er slut ikke står og ærgrer os over, at vi ikke havde en mere
målfarlig og gennembrudsstærk midtbanespiller. Eller at Van der Vaart i
Tottenham beviser, at han under de to år på bænken i Real Madrid har mistet sin
skarphed. Jeg tror det bare ikke. Derfor savner jeg den 25. mand.
