Af Mads
Thyrsted Laursen, studerende på Danmarks Medie- ogJournalisthøjskole.
Vi har kigget mod himmelen. Foldet hænderne. Lukket øjnene
og bedt. Bedt om en frelser, der kan hjælpe os. En mand er blevet sendt herned
for at besvare de bønner, vi som fans har sendt af sted. Jeg taler selvfølgelig
om Wayne Rooney. Rooney har, efter min mening, været sæsonens helt store
oplevelse. Både på nationalt, men så sandelig også på internationalt plan. Den
iltre angriber har sat den ene kasse efter den anden ind på kontoen og egenhændigtvundet fodboldkampe for os – se bare hans forrygende
hovedstødsmål i søndagens Carling Cup-finale!
Rooney har, for nu at bruge et moderne begreb, ”steppet op”
og vist, hvilket niveau og hvilke fantastiske kvaliteter han virkelig rummer.
Der er ingen, der nogensinde har været i tvivl om hans uomtvistelige talent,
men det har tidligere været som om, han ikke helt har formået at forløse det
store potentiale.
Han har haft problemer med temperamentet. Problemer med at score på de mange
chancer, han har fået. Han har måske arbejdet for meget de forkerte steder på
banen i stedet for at koncentrere al energi om at sparke kuglen i kasse. I
denne sæson er det dog som om, at Wayne Rooney har fundet sin rette rolle på
holdet. Pludselig er alt faldet i hak, og alt spiller for den unge mand.
Hvis man tager de analytiske briller på, er det tydeligt at
se, hvordan han har holdt fast i de spidskompetencer, han har haft og oveni
arbejdet med de svagheder, han tidligere har haft.
Han arbejder stadig stenhårdt. Han sparker stadig som en hest. Han spiller
stadig med den største passion.
Oveni er han blevet skarpere i boksen. Han header bedre. Han er blevet bedre
til at spille alene på toppen – se bare Milan-kampen, hvor han ene mand holder
forsvaret beskæftiget (smuk illustreret ved hans andet mål, hvor han selv
vinder bolden og kort efter afslutter angrebet med en scoring).
Wayne er i sommerens løb trukket i arbejdstøjet for at knokle benhårdt – og det
har betalt sig. Han er bedre end nogensinde, og han har virkelig løftet den tunge
arv efter Ronaldo.
Men som om dette ikke er nok, ja så siger han selv, han kan
blive endnu bedre. Og Sir Alex Ferguson er enig. Han ser stadig et stort
udviklingspotentiale i sin guldklump. Derfor stiller han hele tiden større og
større krav til Rooney. Nu er det ikke længere nok, at han spiller nogenlunde
og scorer. Nej, Rooney skal spille godt, lave mål og vise den rigtige attitude
hele tiden. Det er store krav, men han har levet op til dem – det meste af
tiden.
Det bringer et stort smil frem hos undertegnede, når tanken falder på, at
manden faktisk kun er 23 år. Der er
faktisk basis for, at han kan blive endnu bedre.
Som mange eksperter, så ser jeg også Rooneys udvikling til
en klasseangriber som en klar konsekvens af salget af Ronaldo.
Rooney skal ikke længere tage sig af de mange defensive pligter, som det var
tilfældet da portugiseren var i klubben. Jo vidst, var Ronaldo en gudsbenådet
fodboldspiller, og jeg indrømmer gerne, at jeg var en stor beundrer af hans
kvaliteter. Men han ydede ikke den defensive arbejdsindsats, som man med rette
kunne forlange af ham.
Derfor var Rooney tvunget til at spille på kanten eller tage mange lange
returløb, for at opveje de defensive mangler Ronaldo havde. Det resulterede i,
at Rooney ikke kom så meget ind i boksen, og dermed ikke leverede de samme
mængder scoringer, som vi oplever nu.
Samtidig er der heller ingen tvivl om, at han er holdets helt store stjerne, og
den rolle lader til at passe ham godt. Den er dog ikke steget ham til hovedet.
Han agerer stadig på den samme måde som altid, når han er på banen. Han er
stadig ikke bleg for at tage de lange og krævende løb eller dække en venstre
wing, hvis der er brug for det.
Holdets omlagte spillestil har også gavnet englænderen.
Spillet er bygget meget op omkring et opspil på en angriber, hvor bolden
derefter bliver flyttet ud på kanterne, der sender bolden i boksen. Her har
Rooney vist, at han er i stand til selv at starte angrebet og så alligevel komme
i feltet og sætte indersiden på bolden. Rooney har haft godt af, at en spiller
som Valencia er i stand til at servicere sine angribere med bolde. Den
sydamerikanske kantspiller har fået et næsten telepatisk evne til at finde
Rooney, og det har vist sig som et meget effektivt angrebsvåben.
Vender vi blikket mod den internationale scene, så mener jeg
ikke, at der på nuværende tidspunkt er nogen bedre spiller end Wayne Rooney.
Han er i øjeblikket fremragende i alle spillets facetter. Han spiller generelt
godt. Laver mål på samlebånd. Arbejder for holdet. Viser en forrygende
indstilling til spillet og går altid forrest.
Kåringen af Rooney som verdens bedste afhænger dog af, hvilke resultater han
kan præstere både på klub og landshold. Med et engelsk mesterskab, en
topscorertitel i Premier Leauge, en Champions Leauge-titel og et
verdensmesterskab – ja så bliver han umulig at komme udenom. Eller for den sags
skyld, hvis han bare vinder et par stykker af disse titler.
Nu vender vi os igen mod himmelen. Folder vores
hænder. Lukker øjnene og takker. Takker, for den frelser, der er blevet os
sendt. Long live and God bless, Wayne Rooney!