|
Himmel, helvede,
himmel og helvede igen
Af journalist Karina Wulff Harrestrup
Puha en afslutning på Premier League i år. Og jeg må
indrømme, at skuffelsen over at det hele røg til aller-allersidst stadig ikke
har lagt sig. Inden sidste runde havde jeg nok håbet, men ikke turdet tro, at
QPR kunne gøre noget ved City. Rooney bragte United i front mod Sunderland og
så var vi pludselig nummer et. Jeg er ikke det mindste troende, men bad til de skønne
røde djævle som sikkert huserer på Old Trafford om, at resultaterne i
Sunderland og Manchester skulle holde. Himlen var lige rundt om hjørnet, hvis
QPR kunne holde stand mod de lyseblå naboer. Da City så kom foran før pausen,
var jeg sikker på det var slut.
United holdt føringen, og da Cisse så på mirakuløst vis fik
udlignet, råbte jeg og skreg af glæde, og det var total glædesrus, da QPR
bragte sig foran – med kun 10 mand. Men i denne sæson har intet desværre været
sikkert, og heller ikke denne gang, skulle det vise sig at være det. 2-2 i
overtiden. Puha, vi var stadig mestre. Vores kamp var slut, og sejren på 1-0
holdt. Jeg rystede og kunne næsten ikke trække vejret, og så skete det, der
bare ikke måtte ske. Aguero bragte City på 3-2, og mesterskabet var på få
sekunder gået fra at være rødt til lyseblåt. Skuffelsen kan ikke beskrives. Jeg
kunne ikke sige et ord… Jeg ved præcis, hvordan Arsenals supportere må have
haft det i 1999, da de mistede mesterskabet til os i sidste spillerunde…
Vi kommer igen
Når skuffelsen engang har lagt sig, så kan man selvfølgelig
kigge på alle de latterlige pointtab, vi har haft igennem sæsonen – senest
4-4-kampen mod Everton. Men man får intet ud af at hænge sig i ”hvis og hvis”.
I stedet synes jeg faktisk, at når man ser på en sæson, hvor vi ofte har kæmpet
for at få tingene til at fungere - lad os bare være helt ærlige: I store dele
har vi ikke spillet prangende fodbold. Vi har kæmpet med skader – ikke at det
er en undskyldning, men det er trods alt en kendsgerning, og de ting taget i
betragtning er det vel ikke så skidt at ende på samme antal point som City, som
(og jeg hader virkelig at skulle sige det) faktisk har spillet godt fodbold i
år – og ikke mindst har brugt uendelige summer af penge i forhold til os.
Vi kan faktisk være stolte af holdet, når man ser på det.
Det mener jeg virkelig. Det betyder ikke, at jeg ikke synes, der skal gøres
noget til næste sæson. Forhåbentlig får vi Vidic, der har været ekstremt
savnet, tilbage for fuld styrke. Han skal ikke med i pre-sæsonen er
forhåbentlig helt klar til sæsonstart. Der skal ske noget med midtbanen. Al
respekt for min all time yndlingsspiller Ryan Giggs, men han er ikke løsningen
på midtbanen længere, og lige meget hvor fantastisk det har været at få Paul
Scholes tilbage, så er det jo heller ikke en holdbar løsning på sigt. Der
bliver nævnt spillere i flæng hele tiden, og der er mange gode bud. Jeg er
sikker på, at Ferguson selv har nogle stykker i kikkerten, og så håber jeg, at
han henter dem ind. Og ikke mindst at han dropper den alt for defensive tilgang
til spillet, som vi f.eks. så i det seneste nederlag mod City, hvor de fik
overtaget i mesterskabskampen igen. United skal spille, ligesom vi startede ud
i denne sæson. Hvis vi kan det, så er jeg slet ikke i tvivl om, at Premier
League-trofæet kommer tilbage til Old Trafford næste maj. Det er jo der, det
hører hjemme! Jeg glæder mig allerede til sæsonstart og til at komme på Old
Trafford i næste sæson for at synge ”Glory Glory Man United”! Og jeg håber, at
se en masse af jer derovre. Husk at supporterklubben sælger rejser/billetter
til kampene, når programmet for næste sæson ligger klar J
|
