| All I want for Christmas |
|
|
All I want for Christmas
Af Mads Thyrsted Laursen, journalist på Dagbladet Holstebro I don't want a lot for Christmas, There's just one thing I need I don't care about the presents, Underneath the Christmas tree… Sådan synger Mariah Carey i sit monster store julehit, der hver eneste december skamspilles på de danske radiostationer. Og præcis sådan har rigtig mange Manchester United-fans det i øjeblikket. For mange af os er totalt lige glade med, hvad familien, kæresten, konen eller alle andre, som vi nu er på julegaver med, har lagt ind under det velpyntede juletræ. Det eneste vi ønsker os, er noget som de nok ikke kan give os, er nemlig forstrækninger til United-spillertrup. Efter et pinligt og smerteligt exit fra Champions League står United med et uløseligt problem, der specielt relaterer til den centrale midtbane. En midtbane, der inden sæson blev betegnet som holdets klart svageste led. Og noget tyder på, at de eksperter, der havde forudset katastrofen, faktisk fik ret. United har været ramt af ufatteligt mange skader, specielt på midten, hvor supertalentet Tom Cleverly meget tidligt i sæsonen gik i stykker og kun har spillet en kamp, siden han brækkede en knogle i foden i sæsonen tredje kamp mod Bolton. Siden da er Anderson også blevet føjet til listen af ukæmpdygtige spiller, der også tæller kaptajn Vidic, de brasilanske tvillige backer og senest Mr. Football Genius, Darren Fletcher, der er ude på ubestemt tid på grund af en alvorlig tarmsygdom, for bare at nævne nogle få. Det ser særdels sort ud. Manchester Uniteds midtbane startede ellers som lyn og torden med besnærende short passing-spil, der ledte tankerne hen på den medicin, som vi så eftertrykkeligt smagte i Champions League-finalen på Wembley mod Barcelona. Det virkede som om, at Sir Alex Ferguson havde fundet den stil, der kunne konkurrere med verdens bedste fodboldhold. Men i takt med at skaderne væltede ned over holdet, som den regn, der lige nu plager danskerne, så faldt midtbanen fra hinanden, og Fergusons beslutning om ikke at hente en eller flere profilerede navne til midtbanen virkede nu som en kæmpe fejlsatsning. Og idéen om Rooney på midten – glem den! Nu nærmer vi os så et transfervindue, hvor muligheden for igen at hente midtbanespillere åbner sig. Og efter min mening skal Ferguson og David Gill i fællesskab sætte sig ned og klarlægge, hvilke spillere, der skal få dem til at åbne tegnebogen. For noget skal der ske – og det helst hurtigt. Set fra min stol mangler United en decideret playmaker, der griber taktstokken og bestemmer, hvordan orkestret skal spille. En type som Sneijder eller Luca Modric er yderst velkommen, men spørgsmålet er, om det er realistisk? Jeg kan godt have min tvivl og mine bange anelser, men det er en sådan type, som holdet lige nu mangler. På den mere defensive del af banen mangler holdet en bølgebryder, der er i stand til at beskytte sit forsvar. Men som samtidig også har de tekniske kvaliteter, der gør, at holdet fortsat kan spille god fodbold med korte og præcise afleveringer. Typer som Garcia fra Benfica og Javi Martines fra Athltic Bilbao har været nævnt, og det kunne også være et par udemærkede bud. Men måske skulle United overveje, om der i Premier League findes et par alternativer, der kan hentes. En Jack Rodwell i Everton eller en Bastian Schweinsteiger i Bayern Mücnhen. United har tilladt alt for mange skud på mål, og det skyldes blandt andet, at det defensive boldværk på midten har manglet. I forlængelse af den diskussion er jeg i øvrigt ved at være godt og grundigt træt af at høre, at Manchester United mangler en type som Roy Keane. Keane var en fantastisk spille, jo vidst, men hans type er en uddød race, som jeg ikke mener, hører til i den internationale fodboldverden længere. Spiller har ændret sig meget, og en decideret hardhitter er der simpelthen ikke brug for mere. Se bare, hvordan Pepé gang på gang har fejlet i den position, når Mourinho har spillet ham der i Madrids opgør mod Barecelona. Det fungerer meget bedre for dem, når Xavi Alonso med sine store løbekapacitet, tekniske færdigheder og gode spilforståelse spiller på den position. Det er andre typer, der reagerer på den plads nu, bedst illustreret ved en type som Busquet i Barcelona. Samtidig kunne en ny back, specielt på højre siden, heller ikke være nogen dårlig investering, da det virker som om, at Rafael har særdels svært ved at få bugt med de skader, der gennem det seneste årstid har plaget ham. Jeg synes, både Smalling og Jones gør det godt på backen, men med de skader, der har ramt vores centerforsvar, og Rios i perioder svingende form, så nytter det nok ikke meget, at én af dem hele tiden skal spille på backen, når de nu begge to er bedst i centerforsvaret – hvilket Ferguson også mener. Til sidst er det også ved at være på tid, at vores manager afgører, hvem der er holdet førstevalg mellem stængerne. Der skal tages et valg, så vi kan skabe den sikre defensive base, der kan danne udgangspunktet for vores sprudlende offensive spil. Så kære Ferguson. Jeg ønsker mig ikke meget til jul. Det er kun én, måske to ting, jeg har brug for. J eg er ligegald med gaverne, der ligger under mit juletræ. Få mit ønske til at gå i opfyldelse. All I want for Christmas is midfield players!
|
TIDLIGERE KOMMENTARER
- Himmel, helvede, himmel og helvede igen
- Believe
- Fornyelse ønskes inden næste sæson
- Det dufter lidt af guld
- De Gea or not De Gea?
- Den Tabte Årgang
- Får City snart en down periode?
- Europa kalder
- Tid til revanche
- Fire finaler
- Har vi tabt momentum?
- All I want for Christmas
- Thursday night, channel 5
- Rios angreb på Blatter
- Ligatrofæet bliver i Manchester
- Bekymring fremfor Panik
- Værdier, der skaber succes
- Tronskifte
- Den største af alle kampe
- Liverpool lever i fortiden


