Bekymring fremfor Panik

Af Anders Bank-Rasmussen, Journalist, 6’eren Sporten

”Spillerne var nervøse og spændte. De ville gerne gøre det godt for min skyld, og den nervøsitet viste sig på banen”.

Sir Alex Ferguson var en lettet mand, der hurtigt var ude og forklare, da hans udvalgte sidste weekend med stort besvær havde sikret den forventede sejr over Sunderland i en kamp, der markerede skottens 25 år som manager på Old Trafford.

Måske havde Ferguson ret. Måske var det virkelig årsagen til den pauvre præstation sådan rent offensivt. Måske var det bare lidt spin fra hans side i et forsøg på at camouflere, at tingene ikke rigtigt fungerer på hans mandskab i øjeblikket. Nuvel 4 sejre i træk uden at lukke mål ind ovenpå blamagen imod City ser på overfladen fint ud, men det var været nogle hakkende præstationer, og hvis man sådan her midt i en landskampspause skal gøre lidt Premier League-status, så synes jeg, at der er grund til at være bekymret over den måde, tingene har udviklet sig på de seneste måneder trods en aktuel andenplads i tabellen.

For den offensive magi, der fortryllede os alle i starten af sæsonen er væk. Sammen med en masse ideer og kreativitet. Måske på bekostning af jagten på større defensiv stabilitet. Men uanset årsagen, så ligner Fergusons drenge lige nu et mandskab, der maksimalt er det næstbedste i ligaen, og det synes jeg, er en årsag til stor bekymring – med mindre man da allerede har afskrevet denne sæson i udviklingens tegn.

Man kan så håbe på, at unge og stadigvæk relativt uprøvede Tom Cleverley kan give holdet et løft med sin store energi og bevægelighed, hvis en halv-skrøbelig fysik ellers tillader det. Hvis ikke må Sir Alex ud og kigge på, hvordan han kan forstærke holdet på den centrale midtbane i løbet af januar. Det er jo den position som i længst tid har skreget på markant tilgang, uden at noget som helst er sket.

Men inden vi kommer så vidt, kan meget være ændret til det positive. For jeg synes trods alt ikke, at der er grund til panik på niveau med det, som min kollega og med-United-fan Dan Sørensen gav udtryk for forleden under en udsendelse, hvor han antydede, at United var på vej ind i en ny mørk tid som dengang i 2003-2006, hvor mesterskabstørken var udtalt. For hvis man kigger på kampprogrammet de næste måneder, så er det behagelig læsning – på papiret i hvert fald – set med United-briller.

Efter landskampspausen starter vi ud med en tur til Wales for at møde Swansea. En kamp, der på papiret ganske enkelt bør give tre point, og det bliver så efterfulgt af syv kampe mod modstandere, som på ingen måde bør få Rooney og kompagni til at ryste af nervøsitet; Newcastle, Aston Villa, Wolverhampton, QPR, Fulham, Wigan, Blackburn, Newcastle og Bolton hedder programmet, inden vi i slutningen af januar støder på et hold, der traditionelt har været en trussel. Arsenal på Emirates.

På det tidspunkt bør der være kommet masser af point ind på kontoen, ligesom hullet til City enten bør være mindsket eller vendt til at forspring. For i samme periode har The Noisy Neighbours haft kampe som Chelsea på Stamford Bridge, Liverpool ude og hjemme samt haft besøg af Arsenal, og lur mig, om der ikke bliver smidt nogle point der.

Så der er ingen grund til at trykke på panik-knappen endnu. Men jeg vil sove lidt roligere om natten, hvis drengene hurtigt viser, at de kan finde tilbage til noget af det sprudlende spil, de viste i starten af sæsonen. Gerne allerede mod Swansea.