Bye-bye Berba

Af Ralf Dahl

Han er blevet nærstuderet og diskuteret fra day one. Berbatov var fra start i minus hos mange supportere, og jeg skal da også ærligt indrømme, at jeg har været endda meget skeptisk over for den bulgarske Andy Garcia.
 
Ingen tvivl om, at han har måske det bedste touch i engelsk fodbold, og at han på sine gode dage er tæt på genial. Men lige så sikkert er det, at hans til tider lade og totalt uengagerede udstråling har gjort ham til en herre, som i sjælden grad har delt United-supporterne.
 
Stor var glæden derfor, da bulgareren i sidste sæson endeligt indfriede forventningerne. 20 sæsonmål i ligaen blev det til, og dermed blev han Uniteds første liga-topscorer i tre sæsoner. Derfor kan det virke ironisk og en smule mærkeligt, at manden nu tilsyneladende er 4. valg til angrebsposten på holdet.
 
Forklaringen er mexicansk, og akkurat som en lille ært i HC Andersens eventyr gjorde prinsessen gul og blå, så har denne ært resulteret i en forslået selvtillid hos Berbatov. Allerede i slutningen af sidste sæson var han – trods topscorer-titlen – degraderet til bænken, og endnu værre er det, at han i denne sæson også er blevet overhalet af en 20-årig knægt fra Longsight, Manchester. Som i øvrigt i løbet af den sidste halve time i mandagens kamp mod Tottenham fik cementeret sin position i hierarkiet i forhold til Berbatov yderligere.
 
Hvilket bringer mig tilbage til overskriften.
 
Berbatov har i sin tid som United-spiller i udpræget grad vist sig som en spiller, der er afhængig af managerens tillid. Når det kører for ham, er han rigtig god, men er der modgang, bliver hængemulen og de opgivende attituder endnu større. I sidste sæson scorede han 19 mål i de 32 kampe, som han spillede fra start. Og man kan snildt argumentere for, at hovedparten af scoringerne faldt mod relativt svage modstandere (og ja, jeg ved godt, at han scorede hattrick mod Liverpool – jeg skrev jo netop SVAGE modstandere).
 
I den her sæson kan han se frem til en rolle som indskifter, og i den rolle er hans statistik desværre ikke særligt imponerende. 10 gange blev han skiftet ind i 10/11-sæsonen, hvor det blev til to scoringer. I sig selv ikke en katastrofe, men det er påfaldende, at de to mål faldt i to kampe, hvor han allerede blev skiftet ind i pausen, og altså fik en hel halvleg til at finde sig til rette på banen. Det var i community shield og mod Bolton.
 
Han er med andre ord ikke den type spiller, der med gejst og scoringer kommer ind fra bænken, og vender en kamp, når den er på vippen. Derfor er mit råd til SAF – sælg ham nu, hvor vel stadig kan få nogle millioner pund, og samtidig kan slippe for en tung lønudgift. Der er mindre end en uge til, at transfervinduet lukker, og at SAF så kategorisk afviste Paris St Germain tidligere på ugen håber jeg, vi blot skal se som et forsøg på at presse prisen op.
 
Dermed ikke sagt, at det vil være et salg uden risiko. Rooney virker utrolig skarp, men kan jo blive skadet, og så står vi altså tilbage med nogle meget unge og relativt uprøvede angribere. Men når SAF forlænger kontrakten med Owen, skal det vel også ses som, at han har en vis form for tillid til den lille mand (velbegrundet eller ej). Og så har vi vel den rutinerede angriber-sub i truppen, som der er brug for…