Den næste ”Class of 92”

Af: Mads Thyrsted Laursen, kommende journaliststuderende ved Danmarks Journalist Højskole.

”You won’t win anything with kids”, sagde Allan Hansen om Sir Alex Fergusons generationsskifte på Manchester United-holdet tilbage i 1995. Som vi alle ved, fik Sir Alex ret, og Allan Hansen fik en lang næse.

Meget vand er løbet gennem åen siden da, og store dele af ”Class of 92” har forladt os, men vi finder stadig tre trofaste spillere og fanebærere i vores stab. Fælles for Fergusons første generation af stortalenter er, at de har bidraget mærkbart til klubbens dominans i såvel engelsk- som international fodbold gennem de seneste 17 år. De har kæmpet, slidt og slæbt for den klub, de elsker. Den klub, der har givet dem deres fodboldopdragelse og givet dem muligheden for at bevise, hvilke fantastiske fodboldspillere de var – og stadig er.

Til gengæld for trænerens, klubbens og fansenes tillid og support har de vundet titler på samlebånd og været stærkt medvirkende til, at Manchester United i dag er indehaver af rekorden for flest FA Cup-titler og ikke mindst, at klubben står med muligheden for at slå rekorden for flest engelske mesterskaber.

Her står vi så og kigger frem. Kigger frem mod den næste generation af flyvefærdige talenter, der er klar til at træde ind på verdens måske bedste klubhold. Spørgsmålet er, om der er en ny ”Class of 92” på vej?

Kigger vi ned gennem rækkerne, hersker der ingen tvivl om, at der er talenter nok at vælge i mellem. Jonny Evans, Rafael og Fabio da Silva, Darron Gibson, Rodrigo Possebon, Danny Welbeck og Frederico Macheda for blot at nævne de mest prominente navne. Evans, Rafael og Macheda har allerede slået deres navn fast i mange United-fans’ bevidsthed, mens de øvrige stadig mangler det sidste for at få det endelige gennembrud.

Der er rigtig meget talent gemt i disse spillere - elles var de heller aldrig blevet tilknyttet Manchester United. Vi har glimtvist set dem udfolde deres potentiale, når de har fået chancen i Liga Cuppen, FA Cuppen eller mindre betydningsfulde kampe i Premier Leauge og Champions Leauge. Bedømt på de præstationer størstedelen har vist indtil nu, er der bestemt basis for et slagkraftigt Manchester United-hold, der kan fastholde såvel den nationale som den internationale dominans, vi har set i det seneste årti.

Historisk set har Manchester United altid været en klub, der har vægtet talentudviklingen meget højt. Matt Busby lagde med sine ”Busby Babes” grundsten til det fundament, klubben stadig bygger på. Manchester United skal udvikle egne spillere, og de bedste skal ende op med at blive faste førsteholdsspillere. Denne filosofi ligger dybt i klubben, og jeg vil vove den påstand, at den aldrig kan destrueres. Den er gået hen og blevet en del af Manchester Uniteds sjæl!

Årsagen til at talentudviklingen er blevet en del af Uniteds sjæl er, at nogle af klubbens største spillere gennem tiderne faktisk er produkter af egen avl. Lad mig i flæng nævne: Sir Bobby Charlton, George Best, Brian Kidd, Ryan Giggs, David Beckham, Poul Scholes osv.  Disse spillere har - og havde Manchester United dybt inde i hjertet, og deres største drøm var at bære Manchester Uniteds røde trøje.

Klubbens unikke evne til at udvikle egne talenter skaber i sidste ende førsteholdsspillere med en enorm klubfølelse og loyalitet – kvalifikationer der ikke kan købes for penge. To centrale værdier, der desværre også er blevet en mangelvare i international fodbold.

I modsætninger til mange andre engelske og europæiske storklubber ser vi hver sæson nye talenter bryde igennem på Manchester Uniteds førstehold. Forklaringen skal i sidste ende findes hos manageren: Sir Alex Ferguson. Ferguson er en del af Manchester Uniteds evigt bankende puls. Han er bevist om, at det Sir Matt Busby startede endnu ikke er fuldført, men er under stadig udvikling. Klubbens grundværdier - og ”sjælen” er fast indgroet i Ferguson, og præcis derfor vil vi også se flere ”Fledglings” i de kommende år, fordi han har forpligtiget sig til at videreføre arven fra Busby.

Kigger vi på de talenter, som United pt. har i sin førsteholdstrup, vil vi opdage, at talenterne ikke kun stammer fra de britiske øer, som det tidligere var tilfældet. Spillerne kommer nu fra alverdens lande, men de største af vore talenter kommer primært fra Sydeuropa eller Sydamerika. Det er et stilskifte, der både har sine positive og negative sider. Man kan dog konkludere, at de alle kommer med den store drøm om at blive United-spillere – koste hvad det koste vil. De er alle parate til at løbe den ekstra meter, der skal til for at blive det næste store stjerneskud på ”Drømmenes Teater”.

Jeg ser dog et stort og alt overskyggende problem ved denne udvikling. Disse ”nye” spillere har ikke deres rødder i den engelske kultur, og det kan i sidste ende føre til, at de ikke vil være 100 procent loyale overfor klubben. De kommer fra varmere himmelstrøg, hvor fascinationskraften kommer fra helt andre klubber end Manchester United.

I et forsøg på at imødegå dette problem henter Manchester United i dag spillere til klubben i en tidligere og tidligere alder i et forsøg på at lære dem den engelske kultur, mentalitet og ikke mindst klubbens egen fodboldfilosofi.

Kritikere mener, at klubben omgår FIFA’s regler, idet det påstås, at United går direkte til spillerne i stedet for klubberne og ydermere tilsidesætter spillernes ve, vel og fortsatte udvikling. Set fra mit synspunkt er denne ”kapring”, om man vil, et naturligt produkt af den globaliserede fodboldverden vi oplever. Spillerne slår tidligere og tidligere igennem på topniveau, og derfor bliver klubberne også nødt til at smede, mens jernet er varmt, og dermed hente de unge talenter inden andre klubber gør det.

Nu bliver det så spændende at se, hvem der får det næste store gennembrud! Jeg tror på den kommende generation, Sir Alex nu har kørt i stilling! Jeg tror på, at de er gode nok til at bide sig fast, sætte deres præg og løfte klubben i årene fremover! Vi skal måske ikke forvente, at de alle holder hele vejen, men de, der gør, er med statsgaranti gode nok!

Udviklingen af talenter er en nødvendig og vigtig proces, der hverken kan eller skal underkendes og undervurderes. At udvikle egne spillere er smukt og fascinerende, og det er dét, der i sidste ende gør forskellen. Forskellen mellem middelmådighed og verdensklasse!

”You will win everything with kids!” Class of 09/10 – I er yderst velkommende!