Der mangler noget!

Af Rasmus Onslev Kremmer

Det er svært at være negativ, når man topper tabellen, scorer mål og er kommet godt fra start i Champions League. Alligevel synes jeg, at holdet har manglet noget i denne sæson. Spillet har i mine øjne langt fra været prangende, og flere af sejrene har været særdeles heldige – ikke mindst de tre point mod Arsenal. Det er lidt ærgerligt, for Manchester United er netop kendt for at spille flot fodbold med hurtige kombinationer, og det er blandt andet det, der tiltrækker millioner af fans verden over.

Den lette løsning her er at pege på Cristiano Ronaldo. Den 24-årige portugiser boltrer sig nu på de spanske fodboldbaner, hvor han fortsætter med at score efter behag. Så selvfølgelig kan det mærkes, når verdens bedste fodboldspiller siger farvel.

Jeg er dog ikke overbevist om, at hele forklaringen skal findes her. Jeg mener nemlig, at forklaringen ligger begravet i kontinuiteten – eller rettere sagt manglen på samme!

Det er almindelig kendt, at man som Manchester United-fan ikke stiller spørgsmålstegn ved Sir Alex Fergusons dispositioner. Jeg tillader mig dog alligevel at påpege, at han i år har blandet kortene så grundigt, at der snart er mere rotation på Old Trafford end hos ærkerivalerne ved Merseyside.

Målmanden, de fire forsvarsspillere og Wayne Rooney er alle mere eller mindre sikre på en plads i managerens startopstilling, hvis de er klar. 

Men gransker man holdets startopstillinger i sæsonens kampe hidtil, er der stor variation på de sidste fem pladser, hvor Darren Fletcher dog efterhånden ligner ham, der er tættest på at være regulær stamspiller med seks ud af ni liga- og Champions League-kampe. Alt afhængig af om Ferguson har foretrukket en 4-4-2 eller 4-3-3 har Paul Scholes, Anderson, Ryan Giggs og Michael Carrick så skiftedes til at have den ene eller de to pladser ved siden af ham.

Om muligt har det været endnu mere varieret på kanterne. Jeg ved ikke, om det skyldes de mange skift mellem formationerne, eller at kanterne simpelthen ikke er stabile nok. Faktum er imidlertid, at det er umuligt at spå om, hvorvidt det er Nani, Giggs, Antonio Valencia eller Ji-Sung Park, der får tjansen på fløjene.

Dette bringer mig tilbage til Ronaldo for en kort bemærkning, for med ham på holdet, var der da en til spiller, man kunne være rimelig sikker på spillede. Det er i hvert fald en realitet, at Ferguson ikke har stillet med de samme 11 spillere to gange i træk en eneste gang i denne sæson. Faktisk har der hidtil været minimum tre udskiftninger i startopstillingen hver gang – og ofte endda flere.

Nogle vil formentlig påpege, at rotationerne blot er udtryk for, at Manchester United har en utrolig stærk trup. Men den kan måske også vendes om, så de skyldes, at Ferguson ikke rigtig kan finde ud af, hvem der egentlig er bedst eller blot god nok.

Nu er der jo heldigvis en grund til, at det er Ferguson og ikke mig, der står i spidsen for Manchester United, og man kan jo hverken sætte en finger på hans meritter generelt eller sæsonens resultater hidtil. Jeg kunne bare godt tænke mig, at han giver spillerne nogle flere chancer for at spille sammen, så de kan finde det velkendte, polerede spil frem igen, og vi for alvor kan glemme portugiseren.