Kun tre point dur

Af Karsten Rung Nielsen.

De færreste af os havde vel regnet med, at vi med 3-1 skulle sætte Arsenal skakmat på udebane og det i en sådan grad, at selv Arsenals manager Arsene Wenger åbenbart ikke har fundet sin sædvanlige pattebarns-retorik frem, når det ikke går hans vej...

Sejren betyder også, at drømmen, troen og håbet om fire mesterskaber i træk lever i bedste velgående. Vi er lige i hælene på Chelsea, og det lader til, at den velkendte Manchester United-maskine så småt begynder at kværne, vinde kampe og stille og roligt æde sig ind på målet: Mesterskab, pokal og 19-18 til os.

Are you wathcing, Liverpool? Eller måske har de nok at se til på Merseyside?

For at mesterskab nummer 19 skal komme i hus er det efter min mening tvingende nødvendigt, at vi vinder de næste fem, seks kampe – gerne flere – i Premier League. Det er mod Portsmouth, Aston Villa, Everton, Wolves, Fulham og såmænd hjemme mod Liverpool, inden Bolton også Chelsea er modstanderne. Desuden skal vi møde Aston Villa Liga Cup-finalen og AC Milan i Champions League, så der bliver nok at se til.

Det kan lade sig gøre at hente 18 point i disse seks kampe, men det kræver, at en række ting flasker sig for os. Selvfølgelig skal Chelsea smide point. Lige så væsentligt er det, at nøglespillere som Wayne Rooney og Darren Fletcher fortsætter med at spille på højt niveau. Og at forsvaret omsider får en periode uden skader og omrokeringer. Efter min bedste overbevisning er Rooney og Fletcher de vigtigste spillere på holdet. Rooney scorer åbenbart på bestilling i denne sæson, mens Fletcher er krigeren, som modstanderne slår sig på midt på banen. Om nogle har savnet en spiller a la Roy Keane, så må det være tydeligt for alle, at Darren Fletcher er manden. Hans samarbejde med Michael Carrick, der forhåbentlig er på vej tilbage til storformen igen, er væsentligt for, at vi skal have alle de andre bag os, når sæsonen slutter 8. maj.

Til gengæld bekymrer det mig, at Rooney har overtaget Ronaldos rolle fra de foregående sæsoner, som den vi skal forlade os på, når det er allermest påkrævet og står 1-0 til de andre fire minutter før tid. I stedet for én målfarlig angriber, som bærer ansvaret for at score de nødvendige kasser på sine skuldre, burde vi have mindst én mere; en forward a la Ruud van Nistelrooy, som nu er skiftet til HSV, og er garant for en snes mål på en sæson. Hverken Berbatov eller Owen, der måske får for lidt spilletid, klarer ikke den opgave. Jeg savner også en kreativ midtbanespiller, der kan hive genialiteter frem fra ingenting. Alternativerne til Fletcher, Carrick, Giggs, Scholes og Valencia holder ikke det nødvendige niveau, og jeg savner desuden en venstre wing med det format, som Nani næppe har, selv om portugiseren pludselig lader til at have fatter, hvad fodbold er for et spil.

Nu overlever vi nok sæsonen uden forstærkninger, som der måske/måske ikke er penge til at hente til klubben. Uanset så er det nu, sæsonen for alvor begynder at blive sjov og lad os alle krydse fingre for, at Manchester United skriver historie med mesterskab nummer fire i træk og nummer 19 i alt.