Thursday night, channel 5

Af Rasmus Onslev Kremmer

Pinlig, en skændsel, for dårlig, alarmerende og ærgerlig. Det er ikke særlig svært at finde ord, der dækker over Manchester Uniteds exit fra Champions League onsdag aften. Det har tidligere været sjovt at synge Thursday night, channel 5, når eksempelvis Liverpool spillede Europa League torsdag aften, mens Rooney og drengene underholdte på den største scene af dem alle – Champions League. Onsdag aften tog historien desværre en ny drejning, og Unitedfans og –spillere må vænne sig til at høre sangen om dem selv.

Det var en meget underlig fornemmelse, vi fans stod tilbage med onsdag aften klokken lidt i elleve. Miniputten Basel sendte Manchester United ud af den fornemmeste turnering på trods af, at De Røde Djævle var i en ganske overkommelig gruppe med Otelul og Benfica som de andre hold. På papiret ingen skræmmende modstandere. Nu havde vi ellers lige lagt fadasen fra 05/06 bag os. Det var i øvrigt også d. 7. december, at Benfica slog Fergusons tropper ud, så den dato er absolut ikke mindeværdig i Manchester Uniteds historie.

Roy Keane og flere andre eksperter var efter kampen ude og sige, at United fik som fortjent. Og selv om Ferguson langer ud efter dem, er jeg faktisk tilbøjelig til at give de såkaldte eksperter ret. Ni point er simpelthen for lidt. Ikke mindst når man tænker på, at de seks af dem kom mod bundholdet Otelul, der endte uden point. United formåede ikke at vinde en eneste kamp over de to andre hold. Det blev i stedet til to uafgjorte på hjemmebane, og en uafgjort og et nederlag på udebane. Så på den baggrund ligger Manchester United, som de har redt.

Men hvordan kunne det gå så galt? Det er der helt sikkert mange forskellige forklaringer på. Den simple forklaring er, at Manchester United simpelthen mangler et par kvalitetsspillere, og de mange skader har gjort det yderst vanskeligt for Ferguson at stille et godt hold. Det er også delvist rigtigt.

De fleste er enige om, at der mangler en kreatør på midten. Det er heller ingen hemmelighed. Der har også været mange skader på det seneste, og det har naturligvis svækket holdet. Men skader eller ej så bør den nuværende trup altså gå videre fra sådan en pulje.

Selv om alle spillerne stort set over en kam har præsteret under niveau, mener jeg også, at pilen peger på Ferguson. Manageren har blandet sine kort på en lidt uforståelig måde til nogle af kampene. Det er ikke mange gange, han har stillet i den stærkeste opstilling i forhold til de spillere, der var til rådighed. Når Manchester United ikke har spillet overbevisende i flere måneder, er det en smule nonchalant at tro, at det næstbedste kan være godt nok på flere pladser.

Ferguson har naturligvis været overbevist om, at truppen var god nok til både at ligge i toppen af Premier League og sikre sig deltagelse til forårets kampe i Champions League. Det er den også - uden diskussion.

Spillerne står forhåbentlig tilbage med en utrolig dårlig smag i munden, og flere af dem har kniven for struben nu. Hvis de ikke hæver niveauet betragteligt, bliver de formentlig ofret til sommer. Det er ikke svært at se, at spillere som Gibson, Diouf og Owen har udspillet deres rolle i klubben, men de kan ikke få skylden for onsdagens nedtur. Derfor skal de spillere, der er lige foran dem og omkring startopstillingen tage et alvorligt kig i spejlet og spørge sig selv, om de vil fortsætte i den røde trøje. Et eller andet skal der i hvert fald ske.

Jeg havde set frem til et opgør mod enten Barcelona, Real Madrid eller Bayern München, men nu skal Manchester United altså i stedet måle sig med hold som Metalist, Saloniki, Stoke, Salzburg, Braga og Maccabi Haifa.

Hvis det stod til mig, får reserverne lov til at spille Europa League. I mine øjne er det ydmygende at Manchester United skal spille den turnering, og jeg håber faktisk, at de ryger ud så hurtigt som muligt, så fokus kan være 100 procent på mesterskabet og evt. FA Cup’en. I 05/06 sluttede United heldigvis på fjerdepladsen og slap for den totale ydmygelse. En af verdens største klubber skal ikke spille fodbold på anden række.

Når skuffelsen en gang har lagt sig, er jeg også klar over, at livet går videre. Der er ny kamp på lørdag, og mesterskabet er absolut inden for rækkevidde. Men det kræver en helt anderledes indsats fra Unitedspillerne og manageren samt måske en enkel troldmand til midtbanen. Der er en reel chance for, at det her slår spillerne helt ud af kurs, og sæsonen bliver en fiasko på alle niveauer. Men der er også en pæn chance for, at spillerne står sammen, rejser sig fra asken og kører mesterskabet hjem. Jeg både håber og tror på det sidste.

Keep the red flag flying high!