United på vej mod afgrunden?

Af Mads Thyrsted Laursen, journaliststuderende ved Danmarks Journalisthøjskole.

Sorte mørke skyer trækker langsomt ind over land. De vokser sig større og større og bliver mere og mere faretruende. Almindelige mennesker på gaden kigger forfærdede op på himmelen og på det mørke, der trækker sig sammen over hovederne på dem. Pludselig stopper skyerne over en bestemt bygning – Manchester Uniteds hjemmebane Old Trafford.

Situationen virker måske urealistisk, men ikke desto mindre er det sådan, jeg har haft det den seneste tid. For jeg er bekymret. Særdeles bekymret.

Siden starten på 2010 har man nærmest dagligt kunne læse om den kaotiske økonomiske situation, der hersker i Manchester United. Den ene dag fremlægger klubben et pænt overskud, mens man den næste kan læse dommedagsprofetier, der indeholder spiller-, stadion- og træningsanlægssalg samt stigende økonomisk kaos på grund af forrentningen på de lån Malcolm Glazer optog tilbage i 2005 for at kunne købe klubben. I stedet for at fokus ligger på de ting, der foregår på banen, er alles øjne rettet mod de ting, der foregår direktionsgangene.

Da Manchester United den 12. maj 2005 blev opkøbt af den amerikanske rigmand Malcolm Glazer og hans familie for 8 milliarder kroner, var der ingen tvivl om, at klubben gik en usikker fremtid i møde. Klubben blev købt for lånte penge, der naturligvis skulle betales tilbage.

Denne situation skabte stor fortvivlelse og frustration blandt mange Manchester United-fans. Hvad skulle der nu ske med deres elskede klub? Ville de bedste spillere forsvinde efter kort tid, som det skete med Glazers andet store sportsprojekt det amerikanske fodboldhold Tampa Bay Buccaneers efter deres Super Bowl-sejr? Ville Glazer pumpe klubben for økonomiske midler og sende klubben direkte mod afgrunden? Hvad med billetpriserne, spillerindkøb osv.?

Den første mærkbare ændring for fansene var de stigende billetpriser på Old Trafford. En prisstigning, der dog ikke har ført til et lavere tilskuergennemsnit. Trods afgangen af loyale fans og stiftelsen af FC United of Manchester så fortsatte publikum med at strømme til Drømmenes Teater (en lille sideoplysninger hertil er, at Manchester United i sidste sæson var det hold i Europa, der havde det højeste tilskuergennemsnit til sine hjemmekampe).

Umiddelbart virkede det heller ikke som om, at klubbens handlekraft var svækket. Nye spillere kom, mens andre forlod klubben, ganske som det altid har været. Samtidig genererede fodboldforretningen Manchester United det ene overskud efter det andet. Det virkede som om, de flestes frygt var blevet gjort til skamme, men desværre var det ikke tilfældet!

For 2010 har vist sig som året, hvor den sande situation om Glazer-familiens køb af Manchester United er kommet frem i lyset for den almindelige fan. Manchester United er i skrivende stund en af verdens mest forgældede fodboldklubber og ene og alene fordi, at klubbens ejer har optaget kæmpe store og dyre lån, for at han i sin tid fik råd til at købe klubben!

Disse lån, som er optaget af holdingselskaber, der blev oprettet i forbindelse med købet af Manchester United, bliver nu betalt med penge fra klubbens pengekasse, da selskaberne ikke har noget indtægt. Dermed må pengene til at betale renterne og afdragene på lånene tages fra et andet sted nemlig Manchester Uniteds overskud eller egenkapital.

Situationens alvor er også gået op for ledelsen og Glazer-familien, der i fællesskab forsøger at sælge obligationer til interesserede investorer i et forsøg på at skaffe nye midler til at indfri gælden. Investorerne får til gengæld for investeringerne en årlig rente på 9 %, og kan dermed se frem til en stigende indtægt. Disse obligationer er sikret med et muligt salg af træningsanlægget Carrington og ikke mindst Old Trafford – ja selveste Old Trafford!

Jeg skal gerne indrømme, at jeg har levet i lykkelig uvidenhed om den horrible økonomiske situation i klubben. Jeg vidste godt, at købet af klubben var finansieret af lånte penge, men jeg havde ingen idé om, hvor slem situationen i virkeligheden var.

Siden 2005 har fodboldklubben og forretningen Manchester United stort set fungeret, som den altid har gjort, og på den baggrund har mange, inklusiv mig selv, tænkt: ”At så længe Glazers ejerskab ikke influerer på klubbens handlekraft på transfermarkedet og på klubbens evne til at kæmpe med om engelske og internationale titler, ja så kan vi leve med at være ejet af en amerikaner”.

Men pludselig er virkeligheden blevet en anden. Renterne på de lån, der nu skal indfries, er så store, at det malker klubben økonomisk. De i indledningen nævnet skrækscenarier kan pludselig blive til virkelighed, og det kan i yderste konsekvens betyde et stadionsalg og værst af alt spillersalg for at indfri gælden. Hermed bliver Uniteds konkurrenceevne for alvor forringet, og klubben vil miste muligheden for at kæmpe med i den halvdel af tabellen, hvor det er sjovt.

Denne frygt bakkes op af, at Manchester United kun kom ud af 2009 med et overskud, fordi klubben solgte sin bedste spiller gennem de seneste tre sæsoner Cristiano Ronaldo til Real Madrid for 700 millioner kroner.

Summen af dette og den globale finanskrise oveni, hvor det kan blive svært at sælge de nye obligationer til investorerne, gør at de sorte skyer har trukket sig tættere og tættere sammen over Old Trafford.  Situation er, set fra mit synspunkt, så usikker, at det i perioder kan være svært at forholde sig til den. Vi beskæftiger os med så astronomiske store beløb, at man som almindeligt menneske ikke kan forestille sig så store summer. Men samtidig er de klare konsekvenser af den økonomiske situation er så skræmmende, at man bliver nødt til at tage stilling.

Frygten for, hvad der skal ske med klubben, er hos mange fans blevet så stor, at en ulmende vrede og vilje til modstand langsomt er ved at opstå blandt mange United-fans verden over.

Jeg tror, at 2010 ikke kun bliver en kamp om mesterskabet, Liga Cuppen og Champions Leauge. Det bliver også en kamp mod nogle amerikanske ejere, der har bragt klubben ud i en uholdbar situation, der ikke er til gavn for nogen - hverken klubben, ejerne eller fansene. Manchester United-fans verden over vil samles til kamp i et forsøg på at få Glazer-familien til at sælge klubben og aller helst tilbage til fansene, selvom jeg har svært ved at se det ske – desværre! Dertil er prisen på Manchester United, og det brand som klubben er simpelthen for stor. I stedet kunne man håbe på, at en ejer med fodboldforstand og en økonomisk velfungerende plan ville overtage klubben og gøre den gældfri og så ellers kun sørge for, at klubben bliver drevet på den mest hensigtsmæssige måde med den sportslige interesse i højsædet. 

De sorte skyer over Old Trafford skal fjernes, så der igen kan komme sol over Manchester United!