menu
forum

VELKOMMEN

UNITED FORUM

Vi ønsker god fornøjelse med debatten. Vi skal dog pointere, at vi forbeholder os retten til at slette indlæg, som ikke har et relevant indhold.

Velkommen, Gæst
Venligst Log på eller Registrer.    Glemt adgangskode?
Frygten for deja-vu (1 viser) (1) Gæst
Gå til bunden Post svar Favoriseret: 0
EMNE: Frygten for deja-vu
#3404
Kremmer (Admin)
Admin
Indlæg: 67
Bruger offline Klik her for at se denne brugers profil
Frygten for deja-vu 1 År siden  
Frygten for Deja-vu

Af Anders Bank-Rasmussen – Journalist, 6’eren Sporten

Gad vist om United-fanen og bookmakeren Fred Done er begyndt at få nogle nervøse ticks. Ovenpå sjeren over Everton for to uger siden, besluttede han sig for, at mesterskabet var hjemme til Fergusons drenge.

Derfor udbetalte han 2,5 millioner kroner i gevinster til alle dem, der havde spillet på United som engelsk mester i sæsonen. Et forspring på seks point ned til Chelsea med fire kampe tilbage betød, at nu var den hjemme! Det kunne ikke gå galt!

Et nederlag på Emirates og en dommerfejl på Stamford Bridge senere, og så er det lige pludseligt lidt for spændende.

For en sejr til Ancelottis mandskab på Old Trafford på søndag, ja det vil faktisk betyde, at Chelsea skubber United væk fra førstepladsen takket være en bedre målscore, og så vil et historisk kollaps være tæt på en realitet efter forspringet til Chelsea på et tidspunkt var oppe på 12 point. Det vil næsten ikke være til at bære, og det vil bringe minder frem fra sidste sæson.

Her var Vidic og kompagni også foran Chelsea, da de to mandskaber mødte hinanden i april på Old Trafford. Men ved den lejlighed dominerede de blå os gennem det meste af kampen og vandt ikke ufortjent, selvom Drogbas scoring ved den lejlighed blev sat ind fra en klar offsideposition. Efterfølgende vandt Terrys tropper som bekendt mesterskabet.

Og jeg vil da gerne indrømme det. Min mavefornemmelse er absolut ikke god forud for opgøret. Jeg har en fornemmelse af, at det går galt. For Chelsea er altså bare godt kørende lige nu, og de spiller med en frigjorthed, som kommer af, at de egentlig længe har gået og regnet med, at de VAR ude af titelkampen. Omvendt synes jeg, at der har meldt sig en vis krampagtighed hos United efterhånden som mesterskabsræset, er spidset til.

Jeg håber så bare, at onsdagens Champions League-triumf mod Schalke, hvor selv Anderson kunne score, har givet drengene den moralbooster, der skal til for at gå ud og sætte tingene på plads. En anden ting, som drengene tager med sig ud fra den kamp, der taler til vores fordel, er friske ben.

For Fergusons satsning med at spare stort set hele førsteholdet lykkes. Vidic, Ferdinand, Carrick, Rooney og hvad de ellers hedder, fik sparet nogle kræfter, og der bliver brug for dem. For der skal en helt anden indsats til på søndag end den, der blev leveret mod Arsenal i sidste weekend.

Her virkede de til at spille med en eller anden uforståelig tro på, at det hele nok skulle gå, selvom de kun leverede en halvhjertet indsats. Den går altså ikke mod et titel-sultent Chelsea-mandskab, der godt ved, at alt andet end en sejr reelt vil gøre United til mester for 19. gang.

Jeg krydser fingre for, at Fred Dones beslutning til 2,5 millioner kroner, ser ud til at være den rigtige omkring klokken 19 på søndag. Men inderste inde nager frygten for følelsen af deja-vu fra sidste år.
 
Logget Logget  
  Administratoren har deaktiveret offentlig skrive adgang.
#3405
henthor (Bruger)
Platinum Boarder
Indlæg: 764
Bruger offline Klik her for at se denne brugers profil
Sv:Frygten for deja-vu 1 År siden  
Ja, jeg indrømmer gerne, at det kan blive en nervepirrende affære på søndag. Jeg har vel også en lidt skidt mavefornemmelse, men når jeg så tænker på hele sæsonen, så har vi altså i PL vundet 16 og spillet en remis i 17 hjemmekampe. Og vi har for ganske nylig slået Chelsea to gange i ChL. Og så mener jeg ikke som du, at det bare kører i olie for Chelsea ligenu, for jeg så kampen i lørdags ml. Chelsea og Spurs, og der spillede Chelsea ikke som et kommende mesterhold. De var kun to svage dommerkendelser fra et nederlag, så jeg vil sætte mig i min gode TV stol på søndag og trøste mig med, at Uniteds hjemmebane er uindtagelig, selv for Chelsea.
Come on Red Devils, tre kampe, to hjemme og mesterskabet er hvor det skal være, nemlig på Old Trafford.
 
Logget Logget  
  Administratoren har deaktiveret offentlig skrive adgang.
#3406
hansen35 (Bruger)
Platinum Boarder
Indlæg: 489
Bruger offline Klik her for at se denne brugers profil
Sv:Frygten for deja-vu 1 År siden  
Den frygt tror jeg vi alle sidder med, og ja, det vil være en katastrofe hvis vi taber den kamp. Som andre har påpeget er der dog en væsentlig forskel fra sidste sæsons kamp, nemlig at vi denne gang stiller med friske ben næsten all over, men UTD fans behøver vel næppe at klippe negle de næste 3-4 uger

GOME ON YOU REDS
 
Logget Logget  
 
Sidste redigering: 2011/05/05 23:37 Af hansen35.
  Administratoren har deaktiveret offentlig skrive adgang.
#3407
Juan Garzia Eldinho (Bruger)
Platinum Boarder
Indlæg: 681
Bruger offline Klik her for at se denne brugers profil
Sv:Frygten for deja-vu 1 År siden  
Lige til den her kamp er jeg også møg nervøs, men skal man ikke også være det ?
Det er sgu vores hold der spiller om at vinde den 19. PrL tittel, så hvis man ikke er nervøs, tager man det hele for givet og det er det bestemt ikke. Og er man nervøs nu, har man det også meget bedre søndag aften, når alle vi røde fans har et dejligt bredt smil på læben
 
Logget Logget  
  Administratoren har deaktiveret offentlig skrive adgang.
Gå til toppen Post svar
Leveret af FireBoard

Manchester United Supporters Club Scandinavian Branch

© 2008 Dansk Joomla template