menu
forum

VELKOMMEN

UNITED FORUM

Vi ønsker god fornøjelse med debatten. Vi skal dog pointere, at vi forbeholder os retten til at slette indlæg, som ikke har et relevant indhold.

Velkommen, Gæst
Venligst Log på eller Registrer.    Glemt adgangskode?
Sv:Here we go again! (1 viser) (1) Gæst
Gå til bunden Post svar Favoriseret: 0
EMNE: Sv:Here we go again!
#3594
Kremmer (Admin)
Admin
Indlæg: 67
Bruger offline Klik her for at se denne brugers profil
Here we go again! 9 Måneder, 3 Uger siden  
Here we go again!

Af Jesper Ravn

Så sidder man her igen; knapt synes man, at sæsonen er overstået, før man får smasket den nye i hovedet. Og et langt stykke af vejen er det de samme ting man hører; Arsene prøver at overbevise os alle sammen om, at dette år er året, hvor det verdensomspændende børnehjem han har samlet på plastikstadionet i Nordlondon bliver til mænd og vinder bare et eller andet; og ”de rare mennesker” fra havnebyen 45 miles mod vest der bevidstløst, år efter år, gentager at dette bliver deres år på trods af at uret tikker og i øjeblikket står på 21 år.

Og så, naturligvis, hos os den sædvanlige sommersnak om transfers. Og her er der jo stor variation over temaet; Hvorfor ham? Slår han til? Hvorfor f*nden køber troldmanden ikke ham? Osv osv. Alt i alt er det vel også det, der er indbegrebet af ”silly season”. Her lever håbet, her levet debatten, her lever de utallige analyser af svagheder/styrker/mangler osv..

Og hvad er så status for Verdens Bedste fodboldklub? Vi har leveret ok indsatser i opvarmningskampene, hvad man så end kan læse ud af det, og vi har fået 3 nye spillere og 3 tilbage fra udlån. Desuden er, foreløbigt, 2 solgt til Sunderland med mulighed for én mere.

De sandsynligvis 3 solgte spillere er bortset fra et lille stik i hjertet for Wes ikke noget tab, og om de 3 nye kan man jo sige, at en målmand var et must, mens man må kradse sig lidt mere i hovedet over købet af en ny centralforsvarer og især over en ny kantspiller, hvor vi jo i forvejen var overdrevet godt besat. Personligt vil jeg glæde mig mest til, forudsat Snejder ikke kommer (køb ham Pleeeeeease), at se hvordan Kiko og Wellbeck gør det. Alle, der kender mig, ved, at efter jeg sad med Hadsten-gutterne på Stretford End, da Kiko scorede mod Villa, har jeg haft et blødt punkt for italieneren. Han tilbyder noget, ingen af vores andre angribere tilbyder, nemlig rå kraft, hovedspilsstyrke og en evne til ikke at lade sig intimidere og ikke føle sig for fin til at trække et gult kort. Og med Wellbeck håber man jo, som den uddøende race de lokale manc-lads er, at han lykkedes om ikke andet end derfor.

Da vi sad på samme tidspunkt sidste sæson havde jeg personligt ikke den store forhåbning til den nye sæson. Og hvis man igen tilbyder mig et mesterskab, en finaleplads i CL og en semifinale i FA-Cuppen tror jeg, at jeg snupper den med begge hænder, men hvad siger du?

Med dette ønsker jeg alle en god sæson.
 
Logget Logget  
  Administratoren har deaktiveret offentlig skrive adgang.
#3595
Juan Garzia Eldinho (Bruger)
Platinum Boarder
Indlæg: 681
Bruger offline Klik her for at se denne brugers profil
Sv:Here we go again! 9 Måneder, 3 Uger siden  
Næh, vi tager fandme da det hele i år!!

Umiddelbart, så vil jeg sige, at vores trup er bedre, end den var sidste sæson. Den er ihvertfald bredere. Og hvis vi henter Sneijder, er den 100% bedre, end for et år siden.

Men glæder mig til at se hvad der sker. Kan Villa-Boas få rykket yderligere rundt i Chelsea, så de går hen og vinder, hvad kan Liverpool, efter deres mange nyindkøb og hvad med City? Skal i år være året? Næppe

Det bliver sgu dejligt, når sæsonen fløjtes i gang, og synes da lige så godt, at vi kan tage den første sejr, når vi møder City
 
Logget Logget  
  Administratoren har deaktiveret offentlig skrive adgang.
Gå til toppen Post svar
Leveret af FireBoard

Manchester United Supporters Club Scandinavian Branch

© 2008 Dansk Joomla template