menu
forum

VELKOMMEN

UNITED FORUM

Vi ønsker god fornøjelse med debatten. Vi skal dog pointere, at vi forbeholder os retten til at slette indlæg, som ikke har et relevant indhold.

Velkommen, Gæst
Venligst Log på eller Registrer.    Glemt adgangskode?
Bye-bye Berba (1 viser) (1) Gæst
Gå til bunden Post svar Favoriseret: 0
EMNE: Bye-bye Berba
#3698
Kremmer (Admin)
Admin
Indlæg: 67
Bruger offline Klik her for at se denne brugers profil
Bye-bye Berba 9 Måneder siden  
Bye-bye Berba

af Ralf Dahl

Han er blevet nærstuderet og diskuteret fra day one. Berbatov var fra start i minus hos mange supportere, og jeg skal da også ærligt indrømme, at jeg har været endda meget skeptisk over for den bulgarske Andy Garcia.

Ingen tvivl om, at han har måske det bedste touch i engelsk fodbold, og at han på sine gode dage er tæt på genial. Men lige så sikkert er det, at hans til tider lade og totalt uengagerede udstråling har gjort ham til en herre, som i sjælden grad har delt United-supporterne.

Stor var glæden derfor, da bulgareren i sidste sæson endeligt indfriede forventningerne. 20 sæsonmål i ligaen blev det til, og dermed blev han Uniteds første liga-topscorer i tre sæsoner. Derfor kan det virke ironisk og en smule mærkeligt, at manden nu tilsyneladende er 4. valg til angrebsposten på holdet.

Forklaringen er mexicansk, og akkurat som en lille ært i HC Andersens eventyr gjorde prinsessen gul og blå, så har denne ært resulteret i en forslået selvtillid hos Berbatov. Allerede i slutningen af sidste sæson var han – trods topscorer-titlen – degraderet til bænken, og endnu værre er det, at han i denne sæson også er blevet overhalet af en 20-årig knægt fra Longsight, Manchester. Som i øvrigt i løbet af den sidste halve time i mandagens kamp mod Tottenham fik cementeret sin position i hierarkiet i forhold til Berbatov yderligere.

Hvilket bringer mig tilbage til overskriften.

Berbatov har i sin tid som United-spiller i udpræget grad vist sig som en spiller, der er afhængig af managerens tillid. Når det kører for ham, er han rigtig god, men er der modgang, bliver hængemulen og de opgivende attituder endnu større. I sidste sæson scorede han 19 mål i de 32 kampe, som han spillede fra start. Og man kan snildt argumentere for, at hovedparten af scoringerne faldt mod relativt svage modstandere (og ja, jeg ved godt, at han scorede hattrick mod Liverpool – jeg skrev jo netop SVAGE modstandere).

I den her sæson kan han se frem til en rolle som indskifter, og i den rolle er hans statistik desværre ikke særligt imponerende. 10 gange blev han skiftet ind i 10/11-sæsonen, hvor det blev til to scoringer. I sig selv ikke en katastrofe, men det er påfaldende, at de to mål faldt i to kampe, hvor han allerede blev skiftet ind i pausen, og altså fik en hel halvleg til at finde sig til rette på banen. Det var i community shield og mod Bolton.

Han er med andre ord ikke den type spiller, der med gejst og scoringer kommer ind fra bænken, og vender en kamp, når den er på vippen. Derfor er mit råd til SAF – sælg ham nu, hvor vel stadig kan få nogle millioner pund, og samtidig kan slippe for en tung lønudgift. Der er mindre end en uge til, at transfervinduet lukker, og at SAF så kategorisk afviste Paris St Germain tidligere på ugen håber jeg, vi blot skal se som et forsøg på at presse prisen op.

Dermed ikke sagt, at det vil være et salg uden risiko. Rooney virker utrolig skarp, men kan jo blive skadet, og så står vi altså tilbage med nogle meget unge og relativt uprøvede angribere. Men når SAF forlænger kontrakten med Owen, skal det vel også ses som, at han har en vis form for tillid til den lille mand (velbegrundet eller ej). Og så har vi vel den rutinerede angriber-sub i truppen, som der er brug for…
 
Logget Logget  
  Administratoren har deaktiveret offentlig skrive adgang.
#3701
Fuglsang (Bruger)
Platinum Boarder
Indlæg: 1216
Bruger offline Klik her for at se denne brugers profil
Køn: Mand Sted: München Fødselsdag: 1958-02-06
Sv:Bye-bye Berba 9 Måneder siden  
Underlig emne...
Hvorfor bruge krudt på om en spiller er i overskud eller ej?
 
Logget Logget  
 
Take me home, United Road,
To the place, I belong,
To Old Trafford, to see United!
  Administratoren har deaktiveret offentlig skrive adgang.
#3703
Juan Garzia Eldinho (Bruger)
Platinum Boarder
Indlæg: 681
Bruger offline Klik her for at se denne brugers profil
Sv:Bye-bye Berba 9 Måneder siden  
Lidt spøjst emne ja. Havde været mere logisk, hvis du skrev om ham, når han forlader klubben, eller måske om vores angreb som helhed.
 
Logget Logget  
  Administratoren har deaktiveret offentlig skrive adgang.
#3708
henthor (Bruger)
Platinum Boarder
Indlæg: 764
Bruger offline Klik her for at se denne brugers profil
Sv:Bye-bye Berba 8 Måneder, 4 Uger siden  
Sæsonen er ny, og der er spillet tre betydende kampe, hvor Berb ikke har været en stor del af det, men hvem siger, at Berb ikke på et tidspunkt er tredjevalg. han er jo ikke dårlig, og en god spiller til startelleveren i kampe mod de mindre hold, som jo var dem han scorede sine mange mål imod. Så kan Roo, Chiko og Welbeck få deres pauser. Så jeg forstår heller ikke hvorfor der skal skrives en kommentar om ham. Der er mange andre emner der kunne være bedre.
 
Logget Logget  
  Administratoren har deaktiveret offentlig skrive adgang.
#3713
Fuglsang (Bruger)
Platinum Boarder
Indlæg: 1216
Bruger offline Klik her for at se denne brugers profil
Køn: Mand Sted: München Fødselsdag: 1958-02-06
Sv:Bye-bye Berba 8 Måneder, 4 Uger siden  
Synes der er fordrejende at konkludere at Berbatov kun kan score mål mod de mindre hold ud fra sidste sæson.

I efteråret fik han en del spilletid, hvor han også scorede eller havde en fod med i opspillet til målene (også mod "de store hold". Efter Nytår blev han skadet eller døjede med mindre skader. Derfor fik Hernandez mere og mere spilletid og virkelig trådte i karakter. Derfor blev Chico førstevalg og Berba bænket til "de store kampe". At Berb så ikke fik scoret der, når han enten fik 10-15 min eller slet ingen spilletid, er jo ikke mærkeligt!

Hertil tror jeg ikke man kan sige at Berb er 3. eller 4. valg!
Årsagen er, at Rooney er førstevalg som hængende angriber. Chico må anses for at førstevalg på toppen. Welbeck er pt. 2. valg på toppen, hvorefter Berb og Owen kommer. Berb kan dog, og som den eneste af angriberne, også spille hængende.

Om Berb eller Owen skal bruges afhænger af modstander og vores boldbesiddelse.
 
Logget Logget  
 
Take me home, United Road,
To the place, I belong,
To Old Trafford, to see United!
  Administratoren har deaktiveret offentlig skrive adgang.
#3716
henthor (Bruger)
Platinum Boarder
Indlæg: 764
Bruger offline Klik her for at se denne brugers profil
Sv:Bye-bye Berba 8 Måneder, 4 Uger siden  
Det er konkluderende, ja det er det, for det er fact, hvis man regner Liverpool for et af de store hold så var det så undtagelsen. og det var ikke så sært at han ikke scorede når hjan kom ind de sidste 10-15 min, siger du. Enig for han lignede flere gange en der ikke gad. Hans attituder kan ind imellem være belastende at se på. Men det skal siges, at jeg var lykkelig da Berb kom til klubben, jeg var vild med ham da han spillede for Spurs. Men han har godt nok skuffet mig mange gange. Men hvis han er tilfreds med at sidde på bænken en stor del af tiden, så synes jeg det er fint, at han bliver i klubben.
Rooney bliver du troligt ved med at kalde hængende angriber eller offensiv midtbanespiller. Men Fergie kalder ham angriber og når han stiller sit 4-4-2 hold så er det altid med Rooney helt fremme sammen med Chiko eller en anden, at han så har, stort set hele banen som sit arbejdsfelt er jo fint så lang tid han er der når bolden skal i kassen. Og det går jo godt nok endnu. Men slutteligt er jeg tilfreds med, at vi har Berbatov i truppen, men jeg mener dog, at der skal skæres lidt ned på antallet af angribere. Rooney, Chiko, Welbeck, Berbatov og Owen må være angribere nok, så må de sidste sælges eller lejes ud. IMO.
 
Logget Logget  
  Administratoren har deaktiveret offentlig skrive adgang.
Gå til toppen Post svar
Leveret af FireBoard

Manchester United Supporters Club Scandinavian Branch

© 2008 Dansk Joomla template