UNITED FORUM

Play station-mål og smølfe-titelkonkurrent

Af Karsten Rung Nielsen

3-2, 2-1, 3-0, 8-2. Sådan ser resultaterne for de fire kampe, der spillet hidtil i sæsonen ud. Lutter sejre med masser af mål.

Sæsonen er ung og foran os ligger et halvt hundrede kampe, inden vi medio maj 2012 kan gøre status og forhåbentlig vise mesterskabstrofæet på Old Trafford.

Men inden vi letter helt over legestuen med Arsenal, Play Station-målet til 2-2 mod City i Community Shield, Andersons mål til 2-0 mod Tottenham og sætter flueben ud for Premier League vundet, FA Cup og så videre, er det måske en god ide at slå koldt vand i blodet.

Anden halvleg mod City er godkendt, præmierekampen mod WBA var halvskidt, den første times tid mod Tottenham halvskidt, mens den sidste halve time var forrygende. Og så var der ellers legestue med Arsenal, som tudefjæset Arsene Wenger på mystisk vis har formået at ødelægge ved de seneste år at kvitte sig med sine klassespillere.

Indledningen på sæsonen er ikke uden betydning i forhold til fortsættelsen, men der bliver ikke delt trofæer ud i september, selvom det selvfølgelig er vigtigt at starte som Manchester United har gjort og ikke som Arsenal.

Det er sidst på vinteren og henover foråret, fårene skilles fra bukkene. Til den tid er United, City, Chelsea og måske Liverpool stadig med. Resten er hægtet af. I øvrigt møder vi City på deres bane i tredjesidste kamp sidste weekend i april. Det bliver rigtig interessant folkens…

Jeg tror, City bliver svære at komme forbi i år. Klubben med de tårnhøje ambitioner skal for første gang spille Champions League, og det kan blive en udfordring at spille mod fx Swansea lørdag, Bayern München onsdag og WBA søndag. Det kræver fokus, så det batter. Det er vores klub vant, mens det kniber mere i den anden ende af byen. Samtidig har manager Mancini en udfordring i at holde alle stjernekrukkerne på måtten – Tevez og Balotelli kan være potentielle egoer, der rykker hierarkiet og balancen i omklædningsrummet.

Desværre eller heldigvis – vælg selv – fattede de høje herrer på Anfield i forløbne sæson omsider, at deres King Kenny var/er rette mand i managerstolen. Jeg er bange for, at skotten bringer om ikke alle så i hvert fald en del af de rigtige ingredienser med i bestræbelserne på at skabe et godt hold. Og selvom vi vel ikke er meget for at indrømme det, bringer Liverpool i toppen af Premier League vel bare endnu en dimension med ind i spændingen af sæsonen 2011/12? Et mesterskab til Liverpool vil være ubærligt, ik’?

Vores hold ser til gengæld også spændende ud med sprudlende unge talenter som Cleverly, Welbeck og Jones, mens Anderson omsider lader talentet blomstre og spiller på et pænt højt niveau på midtbanen og oven i købet er begyndt at sende læderkuglen i nettet. Lækkert. Indtil videre tyder det på, at Sir Alex Ferguson endnu en gang har formået at foretage et generationsskifte og klaret at erstatte folk som Neville, Scholes, van der Saar, Brown og O’Shea med al deres erfaring til fordel for talent og ungdommelig spilleglæde.

Afslutningsvis nogle få ord om weekendens kamp ude mod Bolton. Jeg ser den som en kamp, der blot skal vindes, men hvis der skal smides point i enten denne eller næste kamp (hjemme mod Chelsea) foretrækker jeg, det sker på lørdag. På et eller andet tidspunkt smutter der nogle point og uafgjort lørdag og tre point mod Chelsea er vel ikke så ringe endda. Bolton vil helt sikkert kæmpe en vis legemsdel ud af bukserne for at få point i lokalopgøret mod storebror, og jeg er sikker på, at det kommer til at kræve en ordentlig portion fysik at holde dem fra fadet.