UNITED FORUM

Tronskifte

Af Ralf Dahl

En håndfuld dage er snart gået siden søndagens pinlige blamage på Old Trafford, og man er stadigvæk en smule fattig for ord, når resultatet skal forklares.

Personligt er jeg lykkeligvis ude af stand til at beskrive de sidste fire minutters kollaps. Jeg fik slukket umiddelbart efter 1-4-scoringen, og det er faktisk første gang i al den tid, jeg har fulgt United, at jeg slukkede for fjernsynet før sidste fløjt. Og det er IKKE, fordi jeg ikke tidligere har set dem spille dårligt.

Det er meget præcist, når SAF udtaler, at det er det værste nederlag i hans regeringstid. Vi har altså al mulig grund til at være deprimerede over en kamp, hvor nederlaget måske nok blev en smule for stort, selv om der på dagen var klasseforskel.

Men ikke desto mindre: Forsvaret vaklede og Rio Ferdinand spillede sin anden dårlige kamp i træk, hvilket jeg ikke mindes er sket før. Vi fik også udstillet, at Andersson/Fletcher med førstnævntes nedadgående formkurve og sidstnævntes talent var chanceløse mod kreative Silva og bomstærke Touré.

Og endelig – og det er måske det værste – så vi et sammenbrud på et hold, der tydeligvis manglede en indpisker og leder på banen. Det her var simpelthen ikke sket med en Roy Keane på holdet. OK, det er mange år siden, han huserede, og der kommer aldrig en ny Keano, men der SKAL simpelthen være nogen, der dels kan give holdkammeraterne en over nakken og dels gå forrest med en attitude og fysik, der skræmmer modstanderne.

City-sammenbruddet var så absolut kulminationen (og værre kan det vel ikke blive), men dybest har tingene ikke rigtigt fungeret siden vi gik til pause ved stillingen 3-0 mod Chelsea for snart 1½ måned siden. Og selv om han godt nok blev skadet i runden før, så sidder jeg blandt andet og savner det spiltempo, og de vendinger som fx en Tom Cleverly gav midtbanen. Tankevækkende er det, at Andersson var markant bedre med ham ved sin side. Og spændende bliver det, om han oven på sin skade kan vende tilbage med samme attitude og selvtillid.

Når det så er sagt. Vi har altså kun spillet ni kampe, og er ikke engang en fjerdedel inde i turneringen. Vi har før dummet os og leveret pinlige resultater (selv om de godt nok ikke matcher søndagens resultat), men vi har hver gang rejst os igen. Og vi har en træner, der dels er umulig er ryste, og dels nok – på sin egen facon – skal gøre det klart for spillerne, at lignende udfald ikke tolereres igen.

Mancini sagde ganske klogt efter kampen, at den jo altså kun gav City tre og ikke seks point. Og en afstand på fem point er ingenting – problemet opstår selvfølgelig, hvis City kan spille lige så effektivt og fokuseret i de resterende 29 runder. Men det sker jo ikke…

Så for at vende tilbage til overskriften. Nej, søndagens resultat skal ikke tolkes som et tronskifte i hverken Manchester eller engelsk fodbold. Men det gav os et vigtigt wake up-call, og understregede, at City har formatet til at forbedre sidste sæsons 3. plads – vi må så bare trække på vores rutine og vinderinstinkt og vise dem, at de må nøjes med et enkelt skridt op af podiet.