Januars tranfervindue nærmere sig hastig. Men inden skal vi igennem det hårde og afgørende december-program, som man kan frygte vil udstille vores p.t. tynde midtbane!
Vores centrale midtbane har været meget ustabil og har været skidt kørende efter at have været ramt hårdt af skader efter en forholdsvis god start, hvor Cleverley og Anderson imponerede, men Carrick og Fletcher var ude med skader.
Selvom SAF allerede er kommet med den klassiske udtalelse om han ikke vil købe ind i det kommende vindue, kan vi jo alligevel godt spekulere... og drømme!
Førsteholdstruppen ser pt. således ud:
Målmænd
De Gea, Lindegaard, Amos, Johnstone
Forsvar
Evra, Jones, Ferdinand, Evans, Smalling, Vidic, Fabio, Rafael, Fryers
Midtbane
Anderson, Giggs, Park, Carrick, Nani, Young, Cleverley, Fletcher, Valencia, Gibson, Pogba, Morrison
Angreb
Owen, Berbatov, Rooney, Hernandez, Welbeck, Macheda, Diouf
Følgende unge talenter har fået (nye) trøjenumre denne sæson:
36 Marnick Vermijl - primært højre back, men kan også spille de 3 andre pos. i forsvaret
38 Michael Keane - central forsvarer
39 Tom Thorpe - central forsvarer
42 Paul Pogba - central midtbane
48 Will Keane - angriber (kan spille alene på toppen jf. Scholes)
50 Jesse Lingard - midtbane (teknisk stærk og målfarlig jf. Scholes)
51 Ezekiel Fryers - venstre back (kan også spille centralt jf. Scholes)
52 Larnell Cole - højre kant eller central midtbane
My view:
Målmandsposten er godt dækket ind.
Forsvaret ligeledes, dog er vi tynde på venstrebacken, hvor kun Fabio kan erstatte Evra, der har været meget svingende i sine præstationer. Omvendt er vi næsten for godt dækket på højre back!
Dog håber jeg SAF begynder at præsentere Ferdinand i højere grad for bænken, så monster talenterne Smalling og Jones kan få spilletid ved siden af Vidic, der endelig synes at være tilbage nær den topform, der gør ham Verdens bedste midterforsvarer.
Hermed kan tvillingerne Fabio og Rafael kæmpe om højrebacken, hvor jeg synes vi SKAL have offensive kvaliteter! Så må SAF bygge på tvillingernes defensive kvaliteter! Jeg synes Fabio har vist sig at være fremragende i det offensive, når han spiller i højre side. Modsat har han haft det svært i venstre side. Men det helt store minus ved/for ham er, at han synes ikke at have fysik til at kunne gennemføre en hel kamp på fuldt blus!
Problemer findes på midtbanen og i angrebet, hvor vi henholdsvis er for tynde og har for mange spillere!
På midtbanen er vi i gang med en proces, hvor 2 tidligere bærende spillere (Scholes og Giggs) er ved at blive udfaset. Jeg ved godt at Giggs stadig er aktiv, men hans kampantal er faldende og vi MÅ ikke være afhængige af ham.
Derfor mangler vi pt. ham, der går forrest, når vi er presset i bund!
De nuværende skadesproblemer blandt de centrale midtbanespiller forværrer selvfølgelig situationen!
Centralt vil jeg gerne bringe en rigtig profil ind! Han skal være i den "gode alder" på 24-27 år, hvor han stort set er færdigudviklet og "kun" skal finde sammen med resten af holdet. Typemæssig skal det være en boks-til-boks spiller, der kan og vil arbejde begge veje!
Tidligere har jeg nævnt Schweinsteiger, som den perfekte spiller - selvom han er skadet pt. synes jeg stadig han er! Af andre muligheder kan De Rossi fra Roma nævnes, hvor jeg sådan set kun tvivler på om han mentalt kan klare at spille for United! Ellers kunne Nuri Sahin fra bænken i Real være et andet og godt bud!
Omvendt er der ikke brug for Gibson, der skal væk så vejen til opstillingen er kortere for talenter som Pogba og Morrison, selvom sidstnævnte er mere offensiv.
I angrebet skal der tyndes ud!!
Jeg har mistet troen på og tålmodigheden med Berbatov, så han skal ud sammen med Diouf og Owen. Owen er max en middelmådig angriber, der er alt for meget skadet til man kan regne med at have ham til rådighed. Så den plads kan Will Keane nemt udfylde!
"The Top Dogs" er så i prioriteret rækkefølge Rooney, Welbeck og Hernandez. Rooney er selvfølgelig drivkraft i vort angreb og kan spille alle 4 offensive pladser i en 4-2-3-1, men jeg ser ham helst lige bag angriberen. Umiddelbart har jeg en kæmpe fidus til Welbeck, der med nok kampe over de næste par sæsoner, kan/vil blive en af verdens bedste angribere! Hernandez må påtage sig joker-rollen.
Skal Macheda være 4. valg? Nej, han bør lejes ud til en anden PL klub, hvor det så er sidste chance for ham at bevise han kan begå sig i PL!
Hermed mangler vi
måske en angriber!
Jeg skriver "måske" fordi jeg håber SAF vil holde fast i den 4-2-3-1 eller 4-1-4-1, som han ofte har brugt i denne sæson! Derved har vi kun brug for en direkte angriber, men flere offensive midtbanespillere, hvor der render flere kæmpe talenter rundt i tysk og hollandsk fodbold. Tænker på Eriksen, Goetze og Marco Reus (Gladbach). Men måske har SAF allerede talentet/talenterne klar i form af Jesse Lingard og Larnell Cole?!?
Hvordan er dit syn på den nuværende trup?!?
Ligeledes med systemet, som bestemt er en diskussion værdig?