Spillerportrætter af pokalvinderne fra 1948

John ’Jack’ Crompton

Position: Målmand
Født: 18. december 1921 i Hulme, Manchester
Død: 4. juli 2013 i Hulme, Manchester (91 år)
Debut: 5. januar 1946 Accrington Stanley (U) – 2-2
Sidste kamp: 22. oktober 1955 Huddersfield Town (H) – 3-0
Antal ligakampe: 191 – 0 mål
Antal pokalkampe: 20 – 0 mål
Andre kampe: 1 – 0 mål

Jack Crompton var Uniteds førstemålmand i de første tre sæsoner efter krigen; men han mistede sin plads til Reg Allen i 1950. I 1952 fik han pladsen tilbage, da Allen måtte stoppe sin karriere på grund af sygdom. I 1953 måtte han dog vige pladsen igen. Denne gang til Ray Wood.
Efter afslutning af sin spillerkarriere blev han træner i Luton Town. Efter flykatastrofen i München bad han om at få sin kontrakt ophævet og rejste tilbage til United for at hjælpe Jimmy Murphy med at bygge et nyt hold op. I 1962 blev han manager i Luton; men det varede kun en enkelt sæson, hvorefter han atter kom tilbage til United som træner. Han var i en enkelt sæson i begyndelsen af 70erne manager for Barrow, som han førte til klubbens eneste oprykning i deres historie. Da Bobby Charlton blev manager i Preston flyttede han med dertil som træner. Endelig afsluttede han sin trænerkarriere i Manchester United fra 1974-81. I perioden mellem fyringen af Dave Sexton og ansættelsen af Atkinson fungerede han som interimsmanager på en tur til Mellemøsten. Dette førte senere til uoverensstemmelser mellem ham og klubben. Det blev først løst i 90erne ved stor hjælp af Alex Ferguson. Ved sin død var han formand for Curzon Ashton, der er en lille klub i Manchester.
Jack Crompton var den sidste af spillerne fra 48-holdet, der døde. Han var også den, der blev ældst.

John Joseph (Johnny) Carey

Position: Højre back
Født: 23. februar 1919, Dublin, Irland
Død: 22. august 1995 , Macclesfield (76 år)
Debut: 25. September 1937 Southampton (H) – (1-2)
Sidste kamp: 25. april 1953 Middlesbrough (U) – (0-5)
Antal ligakampe: 306 – 16 mål
Antal pokalkampe: 31 – 1 mål
Andre kampe: 2 – 0 mål
Landskampe: Irland: 29
Nordirland: 9

Johnny Carey er en af de allerstørste spillere i Manchester Uniteds historie. Han blev spottet i 1935 af Manchester Uniteds chefspejder i Irland Billy Behan, der senere også fandt Billy Whelan, der mistede livet i München-ulykken. United sendte chefspejder Louis Rocca til Irland for at besigtige ham i en kamp for hans klub St. James´ Gate, og han betalte på stedet 250 pund for ham. Det var penge, der senere tjente sig mangfoldigt tilbage.
Efter krigen var Carey Uniteds anfører fra 1946 til han lagde støvlerne på hylden i 1953. Han oplevede den store ære at blive indkaldt til bestyrelsesmøde i klubben, hvor han blev hædret for sin stor indsats for Manchester United.
I 1953 blev han udnævnt til manager i Blackburn Rovers. Senere kom han til Everton. Her blev han efter sigende fyret af klubbens formand i en taxi. I 1961 blev han manager i London-klubben Leyton Orient, som han førte til deres eneste sæson i 1. division. Senere kom han til Nottingham Forest, som han førte til en andenplads i ligaen, som var deres dengang bedste position nogen sinde, efter United i 1966/67. Han sluttede sin managerkarriere med endnu et ophold i Blackburn Rovers.
Johnny Carey spillede alle positioner for United undtagen venste wing. Han stod på mål for klubben i en kamp i Sunderland, der sluttede 2-2.

John Aston

Position: Venstre back/centerforward
Født: 3. september 1921 i Prestwich, Manchester
Død: 31. juli 2003 i Manchester (81 år)
Debut: 18. september 1946 Chelsea (H) – 1-1
Sidste kamp: 24. april 1954 Sheffield United (U) – 3-1 Scorede 1 mål
Antal ligakampe: 253 – 29 mål
Antal pokalkampe: 29 – 1 mål
Andre kampe: 2 – 0 mål
Total: 284 – 30 mål
Landskampe: England: 17 – 0 mål

John Aston var en intelligent og solid spiller for United fra 1946–54. Han kom til United som ungdomsspiller før krigen og optrådte for flere britiske klubber under krigen. Han var oprindelig angriber; men blev med succes omdannet til halfback og senere back. På den plads optrådte han 17 gange for England og deltog ved VM i Brasilien i 1950, hvor England sensationelt blev slået ud af USA.

I sæsonen 1950/51 spillede han i 22 kampe med stor succes centerforward. Han scorede 15 mål fra den position. Den 25. april 1956 blev han æret med en testimonial på Old Trafford mod et All Star XI.

Efter afslutningen af sin aktive karriere blev han juniortræner i klubben, og han sad på bænken sammen med Matt Busby, da United besejrede Benfica 4-1 i mesterholdenes Europa Cup-finale i 1968. Han kunne fra bænken se sin søn John Aston Jr. spille sin bedste kamp for United som højre wing. Fra 1970-72 var han klubbens chefspejder; men han blev fyret sammen med manager Frank O’Farrell. Det skabte en vis bitterhed hos ham og hans søn.

Henry Cockburn

Position: Halfback
Født: 14. september 1921 i Ashton-under-Lyne, Manchester
Død: 2. februar 2004 i Mossley, Manchester (82 år)
Debut: 5. januar 1946 Accrington Stanley (U) – 2-2
Sidste kamp: 2. oktober 1954 Wolves (U) – 2-4
Antal ligakampe: 243 – 4 mål
Antal pokalkampe: 32 – 0 mål
Total: 275 – 4 mål
Landskampe: England: 13 – 0 mål

Henry Cockburn var en lille spiller; men han var fremragende i hovedspillet på grund af sin enorme springkraft. Han kom til United under krigen fra juniorklubben Gosling FC, som har stået bag flere fremragende United-spillere. Oprindelig var han angriber; men Matt Busby og Jimmy Murphy omskolede ham til halfback og på den plads optrådte han 13 gange for England. Han havde kun spillet syv gange for United, da han opnåede sin første landskamp. Han bevarede sin plads på holdet til begyndelsen af 1954, hvor han mistede den til Duncan Edwards. Derefter bad han om en transfer og skiftede i oktober 1954 til Bury. Efter to år her skiftede han til Peterborough United, der dengang spillede i non-League. Henry Cockburn var også en fremragende cricketspiller.

Allenby Chilton

Position: Centerhalf
Født: 16. september 1918 i South Hylton, County Durham
Død: 15. juni 1996 (77 år)
Debut: 5. januar 1946 Accrington Stanley (U) – 2-2
Sidste kamp: 23. februar 1955 Wolves (H) 2-4
Antal ligakampe: 352 – 3 mål
Antal pokalkampe: 37 – 0 mål
Andre kampe: 2 – 0 mål
Total: 391 – 3 mål
Landskampe: England 2 – 0 mål

Allenby Chilton blev født tæt ved Sunderland i det nordøstlige England. Efter ophold i flere juniorklubber på sin hjemegn kom han i 1938 til Liverpool som amatør. Året efter blev hans kontrakt ophævet og United overtog ham. Selv om han ikke spillede nogen førsteholdskampe for Liverpool, er han den sidste spiller, der er skiftet fra den klub til United. Han spillede sin første kamp den 2. september 1939 på udebane mod Charlton Athletic. Dagen efter blev der erklæret krig, så den kamp tæller ikke i statistikken. Under krigen gæsteoptrådte han for flere klubber. Han var også i Frankrig, hvor han to gange blev såret og bl.a. deltog i invasionen i Normandiet i 1944.

I de første ni sæsoner efter krigen styrede han Uniteds forsvar, og det var naturligt, at han overtog anførerbindet efter Johnny Carey, da denne sluttede sin aktive karriere.

Han mistede sin plads til Mark Jones i februar 1955 og skiftede derefter på en fri transfer til Grimsby Town som spillende manager. Senere var han manager i Wigan Athletic og Hartlepools United. Han var 38 år, da han indstillede sin spillerkarriere.

John Frederic ’Jack’ Rowley

Position: Angriber
Født: 7. oktober 1920 i Wolverhampton
Død: 28. juni 1998 i Shaw and Crompton, Oldham, Manchester – (77 år)
Debut: 23. oktober 1937 Sheffield Wednesday (H) – 1-0
Sidste kamp: 19. februar 1955 Manchester (U) – 0-2
Antal ligakampe: 380 – 182 mål
Antal pokalkampe: 42 – 26 mål
Andre kampe: 2 – 3 mål
Total: 424 – 211 mål
Landskampe: England: 6 – 6 mål

’Gunner’ Jack Rowley er en af de helt store målscorere i Manchester Uniteds historie. Han er en af kun fire spillere, der har scoret over 200 mål for klubben. De tre andre er Bobby Charlton, Denis Law og Wayne Rooney. Han startede sin karriere i Bournemouth; men de store klubber fik hurtigt øje på ham, da han scorede ti mål i sine første 11 kampe for klubben. United købte ham for 3.000 pund i oktober 1937, og han debuterede allerede dagen efter sin ankomst mod Sheffield Wednesday på Old Trafford. Han scorede ikke; men det gjorde han til gengæld i sin anden kamp, hvor det blev til fire mål på udebane mod Swansea. Derefter styrede han klubbens angreb helt frem til begyndelsen af 1955, hvor han tog til Plymouth som spillende manager. Han stoppede sin spillemæssige karriere i 1957, men fortsatte som manager helt frem til 1961. Herefter var han manager i flere klubber fra de lavere rækker samt en enkelt sæson i hollandske Ajax Amsterdam. Han spillede seks landskampe for England og scorede seks mål. De fire mål kom i samme kamp mod Irland på Maine Road i Manchester, hvor England vandt med 9-2.Han forlod fodbolden i 1969 og slog sig ned i Oldham, hvor han i en årrække drev en kiosk og et posthus.

Jack kom ud af en fodboldfamilie. Hans far var målmand for Walsall; mens hans bror Arthur med 433 ligamål er den spiller i engelsk, der har scoret flest.

Stan Pearson

Position: Angriber
Født: 11. januar 1919 i Salford, Manchester
Død: 20. februar 1997 i Aldersley Edge, Greater Manchester – (78 år)
Debut: 13. november 1937 Chesterfield (U) – 7-1
Sidste kamp: 24. oktober 1953 Aston Villa (H) – 1-0
Antal ligakampe: 312 – 127 mål
Antal pokalkampe: 30 – 21 mål
Andre kampe: 1 – 0 mål
Total: 342 – 148 mål
Landskampe: England: 8 – 5 mål

Stan Pearson var en gudbenådet tekniker, som var en af de dominerende spillere på det første store hold efter krigen. Han kom til United som kun 16-årig og var i sin første sæson på førsteholdet med til at sikre oprykningen til 1. division. Under krigen repræsenterede han Newcastle United, Brighton og Queens Park Rangers. I de første syv sæsoner efter krigen missede han kun 13 kampe, og de fleste af disse skyldtes deltagelse i landskampe. I mesterskabssæsonen 1951/52 scorede han 22 mål og dannede en yderst målfarlig duo med Jack Rowley, der scorede 30 gange. I februar 1954 blev han solgt til naboerne fra Bury for 4.500 pund. Her var han i tre år, inden han blev player-manager i Chester. Han sluttede sin aktive karriere som 40-årig. Derefter overtog han en kiosk i Prestbury, der ligger i Greater Manchester. Han blev dog i fodbold, da han trænede det lokale hold, som spillede i East Cheshire League.

Charles ’Charlie’ Mitten

Position: Wing
Født: 17. januar 1921 i Rangoon, Burma (Myanmar)
Død: 2. januar 2002 – (80 år)
Debut: 31. august 1946 Grimsby Town (H) – 2-1 Scorede 1 mål
Sidste kamp: 29. april 1950 Fulham (U) – 3-0
Antal ligakamp: 142 – 50 mål
Antal pokalkampe: 19 – 11 mål
Andre kampe: 1 – 0 mål
Total: 162 – 61 mål

Charlie Mitten blev født i Sydøstasien, hvor hans far var udstationeret for det britiske militær. I 1926 vendte familien tilbage til Glasgow. Han blev tilbudt kontrakter med både Glasgow Rangers og Hearts, men valgte United, hvortil han kom i august 1936. I de første fire sæsoner efter krigen var han en meget stærk og målfarlig wing for United.

I 1951 blev han fristet af en lukrativ kontrakt med klubben Santa Fe i Colombia. Columbia var ikke medlem af FIFA, og klubberne i landet lokkede en del europæiske og sydamerikanske spillere til landet. De mest kendte britere var Neil Franklin fra Stoke og Roy Paul fra Manchester City; mens den mest kendte sydamerikaner var den senere Real Madrid-spiller legendariske Alfredo de Stefano. Eventyret holdt dog ikke og allerede efter et år vendte han tilbage til England, hvor han fik seks måneders karantæne og en bøde på 250 pund.

United ville ikke have ham tilbage og solgte ham til Fulham. Fire år senere rejste han til Mansfield, hvor han efter eget udsagn havde en god tid. Fra juni 1958 til oktober 1961 var han manager for Newcastle United. Han var lidt af en spillefugl og opdrættede greyhounds. Det siges, at han i sin tid i Newcastle havde en direkte telefonlinje til greyhoundbanen i byen.

Hans to sønner Charlie og John var begge ungdomsspillere i United i begyndelsen af 60erne; men de fik ingen kampe på førsteholdet. Det gjorde barnebarnet Paul, som var i United i begyndelsen af 90erne heller ikke. Lidt længere ude er Andy Mitten, der skriver i UnitedSuporteren og er redaktør af United-fanzinet United We Stand, også i familie med ham.