The Wrong One: Derfor er Mourinho det forkerte valg

To af manutd.dk’s skribenter, Morten Kamper og Jonas Brønd Nielsen, vurderer, om José Mourinho er det rigtige eller det forkerte valg som manager. Læs argumenterne MOD  Mourinho i denne kommentar og argumenterne FOR Mourinho her.

Af Jonas Brønd Nielsen

Han passer ikke til værdierne

Det er et desperat træk af Woodward at hente José Mourinho. United er ikke hvilken som helst klub, og der er nogle værdier, man som manager skal kunne stå inde for og repræsentere. Det handler blandt andet om, hvordan man opfører sig, og hvilke historier man skaber i pressen. Bevares, hverken Ferguson eller van Gaal er engle, men deres udbrud gik trods alt mest ud over journalisterne. En historie som Eva Carneiro-sagen, hvor Mourinho efter en kamp skød skylden på holdlægen og smed hende af holdet, ønsker vi ikke i United. Den slags giver ikke bare Mourinho, men hele klubben, et dårligt image. Eftersigende er hverken Alex Ferguson eller Bobby Charlton specielt begejstrede for, at Mourinho tager managersædet. Ferguson og Charlton er to af klubbens største kulturbærere nogensinde, og de ved, hvad United handler om. Derfor er deres modvilje nok til, at man roligt kan være bekymret.

Han bruger ikke unge spillere

Det eneste lyspunkt i United lige nu er de unge spillere. Rashford, CBJ, Martial, Lingard, Fosu-Mensah osv. Anthony Martial kommer Mourinho naturligvis ikke udenom at bruge, men det er særdeles tvivlsomt, om Mourinho havde givet chancen til en gut som Rashford, hvis portugiseren havde været manager i februar i stedet for van Gaal. Fremover skal vi nok ikke regne med, at Mourinho giver debut til flere af vores lovende, unge spillere. Det har han i hvert fald ikke gjort i de klubber, han tidligere har været i. Her har han sendt de unge på lån og hentet de gamle gubber tilbage (Se bare på Drogba). Mourinho køber typisk dyre spillere, frem for at investere i ungdom. Siden 30. oktober 1937 har United haft mindst én spiller fra akademiet på holdet i samtlige kampe. Det er over 3800 kampe i træk. I United ligger det i klubbens dna, at vi bruger unge spillere fra klubbens eget ungdomssystem og mixer dem med store stjerner. Vi skaber ingredienserne Neville, Giggs og Beckham og krydrer det med Cantona.

Han spiller kedeligt og defensivt

Mourinho har ofte fået heftig kritik for at spille kedeligt, destruktivt og defensivt. Hvem husker ikke Champions League-kampen mellem Inter og Barcelona? Det kan godt være, han fik sit resultat, men det var ikke kønt. I United parkerer vi ikke bussen. Vi vil se offensiv, sprudlende fodbold, men det har Mourinho alt for ofte vist, at han ikke er villig til at levere, i hvert fald ikke i de store kampe.

Han efterlader et stort hul i jorden

Jacob Panum, vært i Liga på P3 (og Chelsea-fan), formulerede det i fredags sådan her: ”Mourinho bruger et år på at bygge et nyt hold op, et år på at vinde mesterskabet, og et år på at rage uklar med spillere og ledelse.” Det er sådan, Mourinho gør. Det var nogenlunde det, han gjorde i Real Madrid, og det var nogenlunde sådan, opskriften var i to omgange i Chelsea. Når Mourinho efter to-tre år forlader en klub, efterlader han et stort, rygende hul i jorden, og så skal klubbens fundament igen bygges op helt forfra.

Han er en kortsigtet løsning

Vi bliver ved snakken om fundament. Det, United har brug for lige nu, er en langsigtet løsning. Et stabilt fundament, hvor vi kan sætte den ene mursten oven på den næste, så huset står i mange år. Vi har ikke brug for en løsning med en manager, som vi ikke aner, hvor vi har. Måske bringer han umiddelbar succes, men det er umuligt at se ham opbygge et dynasti eller sågar have vedvarende succes i fire-fem år. Derfor er løsningen kortsigtet. Siden Ferguson forlod klubben har vi forsøgt to vidt forskellige løsninger, der ikke lykkedes. Der er potentiale flere steder i klubben, men det kræver, at vi har en manager, som ikke kun koncentrerer sig om de næste to år.