Tro kan flytte bjerge

Af Lars Bertelsen

Dette er ikke en kommentar, der lader sig rive med af tre ligasejre på stribe. Derimod er det en konstatering af, at jeg endelig har fået troen på, at vi er på rette vej med projektet ”Manchester United – post Ferguson”.

Det var med en bittersød fornemmelse, at vi i maj kunne hæve FA Cup-trofæet som vindere. Selvom det var fantastisk endelig at vinde verdens mest traditionsrige cupturnering igen, var der ikke mange United-fans, der nærede den store tiltro til Louis Van Gaals fortsatte evner som Manchester United-manager. Af samme grund nåede nyheden om, at han var blevet fyret samme aften også næsten at overskygge cup-triumfen for os alle.

Post Ferguson

Manchester Uniteds præstationer efter Sir Alex Ferguson har været alt andet end prangende. Langsomt og uinspirerende fodbold har ført til ren frustration. Under Louis Van Gaal var der intet synligt tegn på ledelse fra sidelinjen, mens der under David Moyes var totalt opbrud blandt spillerne. Kulturbærere som Paul Scholes, Ryan Giggs og Rio Ferdinand lagde støvlerne på hylden, mens stjerner som Robin Van Persie, Patrice Evra og Nemanja Vidic forlod klubben. Med de mange afgange forsvandt også troen på, at vi kunne fortsætte i samme succesrige spor som tidligere.

Udfordringen

Da José Mourinho ankom til Old Trafford i sommer, var det netop den udfordring, der ventede. En trup drænet for tro og vindermentalitet. Med et perfekt transfervindue, hvor handlerne blev lukket hurtigt, blev Manchester United dog med ét til verdens dyreste trup målt på lønbudget. Store, fysisk stærke spillere blev hentet ind, og med Zlatan Ibrahimovic og Paul Pogba fik truppen tilsat selvtillid i spandevis. En kærkommen investering i en humørforladt trup.

Herefter startede alt også rosenrødt med en sejr i Community Shield og de tre indledende ligakampe. Hvedebrødsdagene blev dog hurtigt overstået. Den sidste del af september og frem til december har ikke budt på mange resultatmæssige lyspunkter.

Spil under udvikling

Sølle 12 point blev det til i perioden på 10 kampe, og Mourinho kunne se sig selv som manden, der havde ført Manchester United til den ringeste start i ligaen nogensinde. David Moyes og Louis Van Gaal var blevet overgået i dårlige resultater af den mand, som stort set alle United-fans havde ønsket skulle overtage efter Ferguson fra starten.

Alligevel er der noget, der har været markant anderledes under Mourinho. I perioden spillede vi god fodbold. Noget vi ikke har gjort siden Ferguson. Og da december stod for døren, blev de mange skuffende pointtab ombyttet til en sejr mod Tottenham, og efterfølgende fulgt op af svære udesejre mod Crystal Palace og West Bromwich Albion.

What a difference a year makes

10 point er kørt ind på kontoen i de fire første kampe i december. En måned, hvor vi sidste år kun formåede at hente 2 point. To hjemmekampe venter, inden vi går ind i 2017, og tungen skal holdes lige i munden, for vi har i den grad brug for pointene.

Uanset, hvad der sker, så har jeg dog endelig fået troen på, at Manchester United er på rette vej igen. Vi spiller langt bedre fodbold, vi har en stærk trup, en karismatisk manager og vigtigst af alt, en mentalitet, der er under opbygning i truppen. Derfor er det også vigtigt, at vi fastholder tålmodigheden og troen på Mourinhos projekt.

I foråret skal vi både spille slutspil i Liga-cuppen og Europa League.  Samtidig entrerer vi i en FA Cup, der skal forsvares – og hvem ved, hvad der så kan ske i ligaen. Tro kan jo som bekendt flytte bjerge.

Come on United!