Velsignelsen at efterfølge en fiasko

Kommentar af Anders Bank-Rasmussen

”Bedøm mig efter tre måneder”. Sådan sagde Louis van Gaal i sommer efter sin tiltrædelse hos Manchester United.Den karismatiske hollænder har siden været ude og trække i land og sige, at det var en fejl af ham at sige 3 måneder. Hans projekt kommer nu minimum til at tage 1 år, ja måske endda alle de tre år, som hans kontrakt lyder på.

Men selvom van Gaal har skiftet mening, så virker det alligevel til at være et passende tidspunkt at vurdere hans United-projekt på. Her hvor vi lige har rundet de tre måneder, siden turneringen blev sparket i gang.

I sommer ville optimismen næsten ingen ende tage. Den 63-årige var en genial frelser. Frisk fra en VM-slutrunde, der endte med en overraskende VM-bronzemedalje til Holland og med et ry som en supertaktiker, der ændrede kampe med sine indskiftninger. Bedst illustreret ved det vanvittige træk med at sætte Tim Krul i kassen lige inden straffesparkskonkurrencen mod Costa Rica.

Og da pre-season med United også var fantastisk, lå en tilbagevenden til Top 4 og den engelske fodboldtop lige for. David Moyes’ rædselsregime ville snart være en glemt fodnote i klubbens historiebøger.

Resultaterne

Men revolutionen er i den grad udeblevet. Sølle 16 point lyder status på efter 11 kampe i Premier League. Det rækker til en 6. plads med to point op til Champions League-billetterne. Absolut en overkommelig afstand, så der er ingen grund til at gå i panik.

Men van Gaal ser særdeles menneskelig ud i øjeblikket, og hvis man kigger på den pauvre pointhøst, så havde Manchester United under ledelse af Moyes i sidste sæson faktisk hentet 4 point mere efter 11 kampe og scoret flere mål og lukket færre ind.

Så på overfladen har skiftet ikke medført nogen fremgang overhovedet, og vurderet på de statistiske facts alene, må han siges at være dumpet indtil videre. Men jeg er dog noget mere tryg ved, at klubben er i hænderne på van Gaal end på Moyes.

Filosofien

Det hænger blandt andet sammen med van Gaals filosofi. Det er et ord, som han har brugt rigtigt flittigt til at signalere, at han ved præcist, hvad han vil. Lige inden landskampspausen var jeg ovre og kommentere opgøret mod Crystal Palace hjemme på Old Trafford. Vurderet ud fra den kamp alene var det svært at se, hvad spilfilosofien gik ud på.

Spillet var ide- og tempoforladt, og vi blev kun reddet af et langskud af Juan Mata, og i lange perioder, så det faktisk lige så ringe ud, som det gjorde under Moyes, da det var værst. Men der har da heldigvis været tegning til noget tidligere på sæsonen, så jeg tør tro på, at der venter bedre tider på den konto.

Men jeg synes dog, at han virker lidt famlende med tanke på, at han er så skråsikker på, at han ved, hvad han vil. Flere forskellige formationer har været i spil, og jeg savner lidt, at der bliver truffet en beslutning og én bestemt vej at gå. Så på det punkt får han en middelkarakter. Der er (meget) plads til forbedring. Men det kunne også være langt værre.

Kommunikationen

”Han er en Preston-manager. Han er en Everton-manager. Han er ikke en Manchester United-manager”. Jeg husker stadig den ældre, rasende United-fan, der leverede en meget præcis analyse af Moyes ovenpå nederlaget til Liverpool på Old Trafford i marts. Moyes havde, både i spillet på banen og i kommunikationen udenfor den, problemer med overgangen til en rigtig storklub, og man krummede ofte tæer over hans ydmyge kommunikation.

Jeg er ikke sikker på, at van Gaal kender til ordet ydmyghed. Jeg har været meget imponeret over hans evner som kommunikator hidtil i klubben. Det er ærligt, ligefremt, men med brystet skudt frem. Frem for alt med en klar forståelse af, at barren er sat højt i United. Kun det absolut bedste tæller, og der er ikke noget med at antyde, at man stiller sig tilfreds med andet end det ypperste.

Hans ligefremhed virker til at være gået rent ind hos spillerne også. Jeg ved fra en kilde omkring trænerstaben, at mange af spillerne var bekymrede over udsigten til ansættelsen af van Gaal i sommer på grund af rygterne om hans diktatoriske facon.

Men han er også ærlig og klar i sine meldinger om forventninger til spillerne, og det virker som om, at han har respekten hos dem alle. Der kommer i hvert fald ingen rygter ud om nogen form for utilfredshed, og det tolker jeg som en klar konsekvens af hans ligefremme kommunikation. I alt, hvad han foretager sig i kommunikationen, føler jeg mig tryg. Han er ikke en Preston- eller en Everton-manager. Han er en Manchester United-manager, og i sin kommunikation er han afgjort bestået.

Den tolererede middelmådighed

Tungest er de tre vurderingspunkter må naturligvis veje resultaterne. I sidste ende er det det, som tæller. Så derfor er det naturligvis bekymrende, at det er det punkt, hvor van Gaal har fejlet mest. Der burde ganske enkelt være flere point på kontoen. Specielt med tanke på, at vi har mødt alle tre oprykkere og kun fået 4 point i de kampe.

Van Gaal kan hurtigt hive undskyldningen frem med de mange skader. Den holder måske et stykke hen af vejen. Men også kun et stykke. Og så skal man altså heller ikke glemme, at han har fået forstærket sin trup voldsomt i forhold til under Moyes. På den baggrund burde man også kunne forvente mere.

På en skal fra 1 til 10 vil jeg give ham et 6-tal for sine tre første turneringsmåneder. På trods af middelkarakteren er jeg dog overbevist om, at van Gaal er den rigtige mand for United. Men han skal være glad for, at han ikke tog over ét år tidligere i stedet for Sir Alex. For så tror jeg, at der ville være oprørstilstande hos fansene lige nu.

I stedet bliver han stadig set som frelseren efter Moyes, og det giver ham ekstra goodwill, selvom han ikke har præsteret bedre. Det er velsignelsen at efterfølge en fiasko.