Vi har mulighederne, nu kommer kampene

Af Lars Bertelsen

Med knap en femtedel af sæsonen spillet, bevæger vi os nu ind i efteråret. Snart skifter bolden farve, og kampprogrammet spidser til. Manchester United har skabt et fordelagtigt udgangspunkt ved at indtage en foreløbig førsteplads i ligaen, men skaderne begynder at sætte ind – hvad kan vi forvente os af det svære efterår, der er foran os? Jeg har kigget på tre områder, som, efter min mening, kan få afgørende betydning.

Venstre back

Det var ikke længe, vi fik lov til at nyde Luke Shaws storspil på venstrebacken. Godt en måned nåede vi ind i sæsonen, inden Shaw på brutal og tragisk vis dejsede om på grønsværen i Eindhoven. Luke Shaw er efterfølgende blevet opereret, og vi kan kun håbe på, at en hurtig, men vigtigst af alt sund, genoptræning giver ham mulighed for at komme tilbage med samme styrke. Indtil da efterlader Shaw et kæmpe savn i vores venstre side. Et savn, der samtidig kan risikere at destabilisere hele vores defensive udgangspunkt, der ellers har set så stærkt ud.

Louis Van Gaal forsøgte sig hurtigt med at rykke Daley Blind ud på backen, mens Marcos Rojo kunne sæsondebutere i midterforsvaret. Den løsning varende dog kun i lidt over 45 minutter, for allerede i den efterfølgende kamp mod Southampton, havde de to roteret, så Rojo var på backen, mens Blind igen indtog pladsen i midterforsvaret. Efterfølgende har både Ashley Young og Matteo Darmian fået chancen på venstrebacken, og det lader derfor til, at det er mellem de tre, der skal findes en fuldgod vikar for Luke Shaw.

Mit personlige valg ville være at give Marcos Rojo chancen på backen. Jeg mener, makkerparret mellem Chris Smalling og Daley Blind har gjort underværker for vores spil, hvor sidstnævnte allerede har udmærket sig med et mål og flere assists. Det er derfor essentielt ikke at skille makkerparret ad, men derimod at lade det udvikle sig videre i den retning, det allerede har gjort så godt. Samtidig har Rojo en del erfaring på venstrebacken, hvor han spillede hele VM-slutrunden forrige sommer. Efter min mening er Rojo det åbenlyse valg, men uheldigvis lader han ikke til at være helt match-fit, og Louis Van Gaal har allerede meldt ham skadet i de kommende kampe.

For nuværende står valget derfor mellem Ashley Young og Matteo Darmian. Young har tidligere bevist, at han sagtens kan operere på backen, men med de mange svære kampe in mente, er jeg en anelse urolig for hans defensive kvaliteter. Modsat vil Darmian på venstre backen betyde, at Antonio Valencia vil få overdraget højre backen. En position han spillede hele sidste sæson på godt og ondt. Valencia er et jern, og han vil uden tvivl gøre livet svært for modstanderne. Det så vi mod Southampton, hvor han i anden halvleg tog Dusan Tadic fuldstændig ud af kampen, efter selvsamme spiller havde leget med Darmian i de første 45 minutter. Dog har Valencia sine svagheder i markeringsspillet, og jeg er usikker på, at han kan fungere under den skarpe styring, vores forsvar lader til at have fået. Samtidig er Valencia en spiller, der ikke umiddelbart er kommet sig over den skade, Luke Shaw lider under nu. Valencias offensive kvaliteter er aldrig kommet tilbage på det niveau, de var, før han brækkede benet. I stedet er han blevet usikker og tænker alvorligt langsommere, end han løber. Netop det kan blive en ulempe for vores offensive spil, der helst ikke må blive meget langsommere, end det er på nuværende tidspunkt.

Det bliver således interessant at se, hvordan Louis Van Gaal blander kortene. Vigtigst af alt er det dog, at vi har flere muligheder på positionen, og at vi derfor kan væbne os med tålmodighed, indtil Luke Shaw vender tilbage.

Konstellationen på midten

Et andet sted, vi er beriget med muligheder, er på midtbanen. Det virker helt skørt efter de sidste mange sæsoner, men ikke desto mindre, har vi nu adskillige optioner på vores centrale midtbane. Også her eksperimenterer Louis Van Gaal derfor med forskellige konstellationer, og det virker som en sund form for rotation mellem spillerne. Jeg kan dog ikke undgå at sidde tilbage med tanken om, at Van Gaal måske endnu ikke har fundet den rette blanding af defensive og offensive kvaliteter til at løfte sin filosofi. Statistikken peger på, at Michael Carrick bør være en sikker starter, hvilket han også har været i starten af sæsonen sammen med Morgan Schneiderlin. På det seneste er ’der deutsche fußballmeister’ dog kommet i spil, og Schweinsteiger lader til at give holdet en helt ny form for kontrol. Ander Herrera er også blevet forsøgt – først fremskudt som 10’er og efterfølgende tilbagetrukket på den centrale plads. Vi kommer nok til at se en fortsat rotation mellem disse spillere resten af sæsonen, men problemer kan sagtens opstå i de kampe, hvor vi får svært ved at åbne modstanderens forsvar. Her har vi nemlig brug for en konstellation, hvor en spiller kan ligge i rummet mellem vores centrale midtbane og angreb, og den spiller lader vi ikke umiddelbart til at have fundet.

Offensiven

Eller har vi? For med den umiddelbare åbenbaring af Anthony Martial har Wayne Rooney fået sig en ny rolle. Således er Rooney rykket tilbage i 10’er-positionen, hvor han tidligere har spillet et hav af kampe, men også blevet dømt ikke god nok. Jeg vil dog mene, at Rooney kan vise sig at være netop den spiller, der kan binde vores offensive flow sammen for alvor. Rooney forstår nemlig spillet og dynamikken på midten, samtidig med at han er særdeles skarp til at dukke op i feltet. Rooney bliver vi nok aldrig kloge på, men hans vigtighed for holdet understreges af, at han, på trods af en udskældt sæsonstart, faktisk allerede har lavet 5 mål. Rooneys forståelse for spillet på midten, og deraf de defensive pligter, tror jeg ligeledes kan have en gavnlig effekt for vores hurtige M&Ms: Memphis og Martial, men også for en spiller som Juan Mata, der kan søge ind i banen som det passer ham, mens Rooney tager det hårde arbejde.

Alt i alt kan de mange perspektiver i vores trup ikke benægtes, og vi går uden tvivl et interessant efterår i møde. Lad os nyde det og glædes over, at vi kan se adskillige muligheder i holdet. Forhåbentlig kommer det os til gode, når vi kommer ud på den anden side, og bolden igen skifter farve.