Vinterens transfervindue er lukket: Den store status

Af David Suárez Lamuño

Denne uges klumme er skrevet blot få dage efter, at vinterens transfervindue blev lukket og gardinet trukket for, og skriverkarlen vil derfor gøre status på Uniteds aktiviteter i januar samt se frem mod sommerens transfermål.

Indledningsvis skal det siges, at jeg ikke er nogen stor fan af vinterens transfervindue, da jeg synes, det primært tjener agenternes økonomi og klubber med en dårlig transferstrategi! Bevares, nogle klubber kan være ramt af skader, have skiftet træner i løbet af efteråret eller underpræsteret, men i min bog er det først og fremmest et udtryk for dårlig ledelse, at man ikke kan klare sig med de spillere, man allerede har til rådighed i klubben. I de gode gamle dage, før transfervinduet blev opfundet, var det kutyme blandt engelske klubber at hente nye spillere ind, hvis venstrebacken fik snue eller angriberen et blåt mærke på knæet. Oftest blev disse spillere, der i forvejen sjældent spillede fast for deres gamle klub, hentet ind på lejemål som et quick fix, og effekten var som regel som at tisse i bukserne på en vinterkold dag i Liverpool. Hvis man ser bort fra de kinesiske klubber, så er de engelske klubber, og primært dem der kan skimte nedrykningsstregen, dog ikke blege for at smide 100 millioner kroner efter en angriber af tvivlsom kvalitet i januar måned, men der er en række faktorer, som klubberne skal have med i deres overvejelser…

• Kommer spilleren fra en anden liga, så kræver PL ofte en tilvænningsperiode, bare spørg Evra
• Det tager tid at falde til i et andet land og i en ny kultur, bare spørg De Gea
• Storklubberne sælger meget sjældent deres største stjerner midt i sæsonen, bare spørg Atlético
• Det tager tid til at lære den britiske spillestil og de nye medspillere at kende, bare spørg Vidic

Derfor skal indkøb i januar måned primært ses som en investering til den efterfølgende sæson, da spillerne på den måde får et halvt år til at falde på plads både inden- og udenfor banen, ligesom de kan deltage i hele preseason programmet, modsat de indkøb der først stempler ind, når turneringen er sparket i gang.

Spillere ind
Jeg vil kun fokusere på etablererede førsteholdsspillere, og dem blev der ikke købt nogen af i januars transfervindue. Med Uniteds nuværende forfatning in mente skal der spillere ind fra øverste hylde for at styrke truppen, thi der er masser af ”squad players”, hvorimod der er længere imellem verdensklassespillerne på dagens United-hold. Verdensklassespillere er til gengæld svære at få fingre i midt i sæsonen, så alternativet var at købe unge spillere, som allerede har bevist deres værd i mindre, men stærke, ligaer, og så give dem en tilvænningsperiode på seks måneder, hvorefter de så forhåbentlige er flyvefærdige. Der blev dog heller ikke købt spillere fra næstøverste hylde, selv om der blev skrevet flittigt om Uniteds interesse i Victor Lindelöf, Goncalo Guedes og Nelson Semedo fra Benfica samt Tiemoue Bakayoko fra Monaco. Jeg finder det imidlertid klogt, at Mou ikke kastede om sig med ussel mammon i et desperat forsøg på at købe en spiller eller to ind, som ikke var bedre end de nuværende spillere i truppen, som fx Fontes og Coleman, og som alligevel ikke ville have gjort nogen forskel på den lange bane.

Spillere ud
Til gengæld sagde vi farvel og tak til to spillere. Morgan Schneiderlin blev aldrig den nye Michael Carrick og bidrog heller ikke meget offensivt. Memphis Depay var der store forventninger til, da han kom til United for halvandet år siden, men han forlader Old Trafford som et godt eksempel på, at fodboldklubber også bør intelligensteste spillere på samme måde, som mange virksomheder gør, når de ansætter nye medarbejdere! Begge spillere var to gode supplementer at have i truppen, når startelleveren skal aflastes, og Memphis kan man med rette have forhåbninger om på sigt forløser sit potentiale, hvilket vel også er grunden til, at United har indført en ”buy back” klausul i hans kontrakt med Lyon. Når afskrivningerne regnes med, fik United en fair pris for begge spillere, hvilket ikke altid har været tilfældet, og desuden er der blevet frigjort omkring en million lønkroner om ugen, hvilket også skal med i ligningen.

Sommerens transfermål
Hvem skal United købe til sommer? Det nemme svar er Messi, Neymar, Ronaldo, Müller, Verratti, Varane og Hummels vel vidende, at det ikke er realistisk, at deres klubber vil sælge dem. Derfor er mit svar ”Fisk”! På nær Uniteds kampe, enkelte landskampe, el clásico samt en Champions League kamp i ny og næ, ser jeg ikke nok fodbold til at kunne komme med et kvalificeret bud. Jeg er dog sikker på, at Mou, og hele hans stab af assistenter og talentspejdere, har helt styr på, hvad der rør sig af talentfulde spillere på den internationale fodboldscene. Til gengæld kan jeg give Mou & Co. et hint om på hvilke pladser, vi skal forstærke os, samt hvilke spillere han skal skynde sig at sælge til højeste bud.

På højre back skal vi have en ung gardering for Valencia. Han har spillet rigtig godt hele sæsonen, men han fylder 32, når næste sæson går i gang, så han skal have en pause i ny og næ, ligesom han kan risikere at blive skadet eller komme i karantæne. Hverken Blind eller Rojo er naturlige venstre backs, så med mindre Shaw i løbet af preseason viser samme takter som før skaden mod PSV, skal denne position også styrkes. Lidt ligesom humlebien der ikke vidste den kunne flyve, har Uniteds midterforsvar spillet over evne i denne sæson. Dog savner jeg en naturlig leder og indpisker til at styre den defensive afdeling på Old Trafford og ved hans side bør stå en hurtig boldspillende midterforsvarer, som kan skubbes frem på midtbanen i de (mange) kampe, hvor modstanderen kun spiller med en mand fremme. Carrick nærmer sig sin udløbsdato, om end hans betydning for dagens United-hold er uomtvistelig. Derfor skal der købes en boks-til-boks spiller, i form af en midtbanekriger af Guds nåde, der kan afpatruljere terrænet foran forsvaret, piske holdet frem og gerne bidrage med en håndfuld mål i løbet af sæsonen. Endelig skal vi have andre spillere end Zlatan, der kan score mål, problemet bliver bare at finde én, og Zlatan vil næppe finde sig i at tilbringe en hel sæson på bænken som ”super sub”, da den nye stjerneangriber i sagens natur skal spille hver gang.

Rooney har unægtelig haft stor betydning for United, og som klubbens anfører, all time topscorer og kulturbærer vil han efterlade et stort tomrum. Problemet er bare, at han ikke spiller fast længere, men til gengæld har en ugeløn der er omvendt proportional med antallet af hans scoringer, så derfor skal han sælges, og gerne til en kinesisk klub som er villig til at betale flere hundrede fantasillioner for ham. Skulle Smalling og Blind blive solgt, vil jeg heller ikke fælde mange tårer. Førstnævntes største aktiv er hans engelske pas og de scoringer, han bidrager med på dødbolde, omvendt taber han ofte hovedet og er alt for nem at bringe ud af position – sidstnævnte mangler derimod Smallings fysisk og kan vel næppe slå Bobby Charlton i en spurt den dag i dag! Rojo har spillet sig op i denne sæson, men skulle han forsvinde efter denne sæson, er han et meget godt billede på kvaliteten af de spillere, der blev købt ind i æraen under Van Gaal. På midten ser jeg hellere Felllainis hæl end tå. Han er simpelthen ikke eksponent for den type spillere, som United skal identificeres med – han kan næppe ”ta’ ti på foden” med en badebold i snor, får flere gule kort end Roy Keane gjorde i hans velmagtsdage og bidrager med meget få mål på trods af, at han ofte bliver kastet op foran i et sidste desperat forsøg på at lande en scoring. Schweinsteiger er over the hill – han kom desværre til Old Trafford fem år for sent, han sinker spillet, når han får chancen og er alt for dyr en post på lønbudgettet. Lingard er en hjemmefødning, men det berettiger ham ikke til en plads på holdet, da han ikke bidrager med noget ekstraordinært (på nær på de sociale medier i selskab med Pogba), ligesom antallet af scoringer også er forsvindende lille for en mand på så offensiv en position. United har også en del udlejede spillere løbende rundt på græs i andre klubber, men umiddelbart skønner jeg ikke, at de har nogen fremtid i United, hvorfor klubben bør cashe in, hvis der kommer en interesseret køber forbi.

Som minimum skal United derfor i min optik ud at købe en verdensklassespiller til hver af de tre kæder, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at vinde Premier League i næste sæson – jeg har tiltro til, at Mou ved, hvem han vil have, hvorimod jeg er mere bange for Ed Woodwards købmandsevner, samt om vi kvalificerer os til Champions League i næste sæson, thi hvis det ikke bliver tilfældet, kan det muligvis afholde enkelte spillere fra at skrive under med United uanset, hvor stor en klub vi er, og hvor stor en løncheck vi lokker med!