Akademiets betydning

11. november 2019
Martin Koch Haagensen
Akademiets betydning

Foto: Getty Images

Manchester Uniteds akademi har historisk haft stor betydning og har det også i dag. Det er klubbens DNA.

En imponerende historisk arv

Den 30. oktober 1937 er en speciel dato i klubbens historie. Manchester United tabte godt nok 1-0 til Fulham den dag, men på Uniteds holdkort var Tom Manley og Jackie Wassall, der begge i en ung alder var blevet hentet til klubbens akademi, og efterfølgende fik de kampe for klubbens førsteholdet.
Det er i sig selv ikke så bemærkelsesværdigt. Det bemærkelsesværdige er, at der i alle klubbens kampe siden 1-0 nederlaget mod Fulham – dvs. 82 år siden (!) – har været en spiller fra akademiet i kamptruppen. Det svarer til, at der i knap 4.000 kampe i træk har været en akademispiller i truppen. Det er, så vidt jeg har kunne læse mig frem til, omtrent 60 år og ca. 3.000 kampe flere end nr. 2 på listen, nemlig Everton. Altså en enestående rekord, som vi kan være stolte af. Stolte fordi satsningen på akademispillere samtidig har gået hånd-i-hånd med, at klubben har hentet rekord mange titler i England. Titler som primært er vundet under Sir Matt Busbys og Sir Alex Fergusons ledelse.

Det var dog under ledelse af skotten Scott Duncan, at den imponerende kamprække startede. Han havde nogle år forinden besluttet at tilmelde et ungdomshold til den såkaldte Manchester League ud fra et ønske om at satse på ungdommen. Siden skotten blev fyret i 1937, har klubben haft 14 managers – Busby i to perioder – der alle har videreført traditionen om at drage nytte af og satse på akademiet. Og under Ole Gunnar Solskjær er traditionen i den grad blevet videreført.

Akademiets betydning i dag

Det er i henhold til klubbens strategi primært spillere fra klubbens eget akademi - kombineret med velvalgte køb af godt scoutede spillere - som Wan-Bissaka, Daniel James og Harry Maguire er gode eksempler på - der skal bringe klubben tilbage til fordoms styrke.

For klubbens fans og image betyder det meget, at United fortsætter traditionen med at satse på akademiet. Det er dog afgørende, at traditionen ikke alene videreføres for at please fans og en fortælling, som klubben kan tjene mønt på. Traditionen skal primært videreføres, hvis den kan bidrage til sportslig succes, dvs. trofæer fra øverste hylde, hvilket der ikke har været meget af, siden Fergie takkede af tilbage i 2013.

Spillere fra akademiet har spillet forholdsvis mange minutter indtil nu i sæson 2019/20. Det skyldes, at der er masser af talentfulde spillere, men også skader og manglende indkøb har bidraget til, at flere akademispillere har fået meget spilletid.
Rashford, McTominay og Pereira er de akademispillere, der har fået flest spilminutter, men også Lingard, Pogba og Tuanzebe har fået en del spilletid i Premier League. Samtidig har flere unge akademispillere har fået spilletid i primært Europa League og Carabao cuppen, men også i Premier League.

Manchester United har haft en dårlig sæsonstart i Premier League, hvilket kalder på kritik. Akademispillerne er selvfølgelig en del af et hold og en trup, kombineret med spillere købt ind fra andre klubber over en årrække, som vi bør kunne forvente os mere af, og som med få undtagelser (heller) ikke har imponeret stort. Her kan f.eks. nævnes Lindelöf og Fred, der begge har fået mange minutter, men som begge har været alt for ustabile og periodevis svagt spillende.

For så vidt angår akademispilerne, så er der i min optik heller ingen, der har leveret på et stabilt højt niveau i sæsonen indtil nu. F.eks. sammenlignet med akademispillere fra Chelsea som Tammy Abraham, Mason Mount og flere andre, der har væsentlig andel i, at Chelsea modsat Manchester United ligger til i toppen af Premier League.

Blandt de mest etablerede akademispillere er Lingard fortsat med at levere svage præstationer, mens Pogba, som egentlig startede sæsonen udmærket, har været meget skadet. Blandt de lidt yngre akademispillere har Pereira og Tuanzebe leveret et par gode præstationer hist og her. Mens sidstnævnte har været en del skadet, bør der i forhold til førstnævnte hurtigt findes en løsning, så Pereira får en lang pause på bænken.

Omvendt er der også (markante) lyspunkter blandt akademispillerne i en sæson, hvor troen på en ny Premier League-titel til de Røde Djævle er minimal – eller rettere ikke-eksisterende - og hvor sæsonen skal bruges på genopbygning mod nye højder. Rashford har trods en downperiode spillet godt de seneste kampe og har scoret 9 mål og lavet 3 assists i alle turneringer for klubben, mens McTominay bliver ved med at vokse i rollen som drivkraft på midtbanen.

Derudover har der været spilletid til flere helt unge spillere som Mason Greenwood, Brandon Williams, Angel Gomes, James Garner og Tahith Chong, der alle – med undtagelse af sidstnævnte – har vist lovende tendenser. Også Timothy Fosu-Mensah, der de seneste sæsoner har været udlånt til andre klubber i ligaen, er i år en del af truppen, uden dog at have fået kampe. Som så mange andre i truppen er også han ofte skadet, og jeg tvivler på hans fremtid hos United.

Akademiets betydning for fremtiden

Akademiet vil også fremadrettet blive prioriteret, så den historiske arv videreføres. Det vidner nye (gamle) ansigter og justeringer i den sportslige organisation og trænerteam om. Her har bl.a. Nicky Butt fået en central rolle som Head of First Team Development, hvor han rapporterer direkte til Ole Gunnar Solskjær og skal hjælpe til med at fremme overgangen for unge akademispillere til førsteholdet.

Samtidig er der flere lovende akademispillere, der får og vil få masser af muligheder for spilletid i denne sæson. De kommende transfervinduer med flere køb af spillere til start-11’ren vil dog betyde, at kun de bedste overlever i klubben fremadrettet. Og hvem bliver så det?

Det er svært at spå, især om fremtiden. Mit bud er dog, at Rashford og McTominay har gode muligheder for at blive en del af fremtidens forhåbentligt succesfulde Manchester United. Også Tuanzebe - hvis han kan undgå skader - og Dean Henderson, der i den grad imponerer i målet for Sheffield United, spår jeg gode muligheder, selvom De Gea vil gøre det vanskeligt for sidstnævnte. Om Pogba bliver i klubben, tør jeg ikke spå om, men hvis han gør, så bliver også han central for klubben fremadrettet.

Pereira og Lingard, tror jeg modsat, kommer i overskud i løbet af en sæson eller to, mens det er vanskeligt at spå om de helt unge. Greenwood skal vel betragtes, som det største talent, sammen med Williams, mens både Garner og Gomes ikke kan afskrives en lovende fremtid i klubben.

Opsummeret tror jeg på, at akademiet fortsat vil have en helt afgørende rolle i klubben. Om vi taler en ny omgang Busby Babes eller ’Class of 92’ må tiden vise.

Indtast en gyldig email adresse
Tak for din tilmelding!