Always look on the Whiteside of life

29. september 2019
Lars Bertelsen
Always look on the Whiteside of life

Foto: Getty Images

Ikke siden Norman Whiteside har så ung en spiller som Mason Greenwood startet i en europæisk kamp for Manchester United. Og ikke siden 1937 har Manchester United mønstret en trup uden spillere af egen avl repræsenteret. Unge spillere er Manchester Uniteds DNA, og Greenwoods startplads mod Astana er et vidnesbyrd om, at klubben er på vej tilbage mod de gamle dyder. Derfor får du her fem gode grunde til at være optimistisk omkring Manchester United i øjeblikket.

1) Sportslig United-sektor

Manchester United har igennem Solskjærs tid oprustet i den sportslige sektor. Særligt har oprustningen fundet sted på de indre linjer, hvor et ungt trænerkuld med et stort potentiale er ved at finde deres ben. Det drejer sig først og fremmest om Michael Carrick og Kieran McKenna, der flankerer Solskjær på bænken med den mere rutinerede Mike Phelan. Carrick er Solskjærs forlængede arm direkte ind i omklædningsrummet, Mckenna er en særdeles respekteret træner og taktikker som følge af hans resultater med ungdomsholdene.  Og Mike Phelan har fem år som Sir Alex Fergusons assistent på sit CV i succesårene fra 2008-13. De tre besidder deres kompetencer hver især, men samlet er de et velbalanceret trekløver, der forstår Manchester United.
Forståelsen for Manchester United viser sig efterhånden gennem hele den sportslige sektor, hvor Nicky Butt er blevet chef for talentakademiet, mens de tidligere United-spillere Mark Dempsey og Quinton Fortune er blevet en del af trænerstaben for henholdsvis førsteholdet og U23. Senest er også Patrice Evra trukket i træningstøjet for at sprede budskabet om Manchester Uniteds historie og værdier til klubbens spillere. Alle ansættelser er sket under Solskjærs ledelse, og derfor er de helt tydeligt hans udvalgte folk. Først og fremmest er de dog United-folk, der skal sikre, at klubbens kultur og identitet overlever på den lange bane. Et tydeligt tegn på en langsigtet strategi for den fremtidige udvikling af den sportslige sektor, som vi fans har efterlyst.

2) Kontraktforlængelser

Solskjærs ledelse har medført markante kontraktforlængelser. Særligt til spillere som De Gea, Lindelof, Rashford og Martial, mens der for tiden også er rygter om igangværende forhandlinger med Pogba. Hvis den falder på plads, begynder der for alvor at tegne sig en stamme i Solskjærs United-projekt. Og netop stammen er væsentlig, for Solskjær overtog ikke bare et hold, der underpræsterede. Han overtog et hold, der var blottet for et fast taktisk udgangspunkt. Forlængelserne og sommerens gode indkøb vil betyde minimum syv faste navne på holdkortet. Det er et skridt i den rigtige retning for den alvorlige genopbygning, som hverken Louis Van Gaal eller José Mourinho magtede.
En del af forklaringen på, hvorfor genopbygningen er så stor en opgave, kan findes i den tvivlsomme rekruttering, der fandt sted under særligt Louis Van Gaal. Men også hvis man kigger længere tilbage til Sir Alex Fergusons sidste sæsoner – altså før Ed Woodward og spekulationerne om en sportsdirektør som en mirakelkur var opstået. Ferguson købte 17 spillere frem mod sin afsked i 2013 efter vanvidsvinduerne i 2007 og 2008, hvor Nani, Tevez, Hargreaves og Berbatov blev hentet. Af de 17 spillere er kun David De Gea, Ashley Young og Phil Jones stadig at finde i klubben. Mere skræmmende er dog, at Wilfred Zaha er den eneste spiller, som blev hentet i perioden, der stadig spiller på et højt niveau. Ellers er Chicharito at finde på bænken i Sevilla, mens Shinji Kagawa frister tilværelsen med 2. division i Spanien for blot at give et par eksempler. Spillere som Alexander Büttner, Nick Powell og Angelo Henriguez, der blev hentet i Fergusons sidste to sæsoner, hører man ikke meget til længere. For slet ikke at nævne navne som Obertan, Bebe og Diouff. Ferguson kunne forvandle sten til guld, men den evne har hverken Louis Van Gaal, José Mourinho eller Ole Gunnar Solskjær kunnet overtage. Derfor starter Solskjær fra bunden, og derfor skal han have tid til en langsom og omhyggelig opbygning af holdet. Kontraktforlængelserne er et positivt tegn på, at klubben er indstillet på at støtte denne tilgang og dermed tage et kraftigt skridt fra tidligere tiders eksperimenter.

3) Unge frem for tunge

Axel Tuanzebe, Tahith Chong, Angel Gomes og Mason Greenwood. De unge får chancen under Solskjær og på nær Chong, som har haft en svær start, lader det også til, at de unge tager deres chance. Man kan naturligvis bekymre sig om, at de er for unge og dermed ikke får tid til at udvikle sig i et normalt tempo. Dog skal man huske, at Uniteds filosofi lige siden Sir Matt Busby har været: ”If they are good enough, they are old enough”.
Igennem de seneste seks sæsoner har United haft bænken fyldt med dyrt betalte breddespillere, der aldrig skulle have været i klubben. Derfor er det nu mere tilfredsstillende at fylde holdets bredde ud med nogle unge, der har en fremtid i klubben, frem for nogle tunge, der ikke har. Sanchez og Lukaku ville ikke være i United, og de bød sjældent ind med meget kvalitet.
I disse udviklingsår er det den perfekte mulighed for at få tømt ud af dødvægten og i stedet teste de unge spillere. Måske blomstrer de, måske gør de ikke. Uanset er det bedre at give dem chancen og vente på, om nogle bedre bliver ledige på markedet frem for at engagere sig med ældre, tunge og etablerede navne, der blot leder efter en stor kontrakt.

4) Fight, vilje og sprint

Solskjær kæmper med at få et spilsystem på plads, der kan give resultater. På den lange bane er dette naturligvis en nødvendighed, men på den korte bane handler det om at se en troværdig udvikling. Og den udvikling ser ud til at være på vej. Eksempelvis var United det hold, der løb mest, sprintede mest og skabte de største chancer i nederlaget til West Ham. Generelt ser disse tal positive ud for United sammenlignet med tidligere sæsoner. Særligt interessant er det dog, at United ifølge det såkaldte ’Expected Goals’ (xG) burde indtage ligaens nuværende andenplads med 14 point – altså 6 mere end det reelt er blevet til. Det skyldes, at United har brændt for mange oplagte scoringschancer og dermed betaler prisen for den svingende kvalitet i de offensive rækker. Noget, der kan være en naturlig følge af, at de unge og mere urutinerede kræfter får chancen. Til gengæld peger de mange sprints på, at det er et hold, der kæmper og fighter det bedste de har lært for at få udviklet en måde at spille på, der kan give store resultater på sigt. Nøglen ligger selvfølgelig i, at systemet suppleres med den rette kvalitet, men måden man vil spille på skal udvikles først. 

5) We are Man United, we’ll do what we want

Der er ingen tvivl om, at United skal tage store skridt i de kommende år, hvis vi skal tilbage til tidligere tiders storhed. Nogle gange skal man dog tage et skridt tilbage for at kunne bevæge sig frem igen. Det skal vi fans give tid til i de kommende år. Vi skal ikke stille os tilfredse med, hvad som helst. Men Solskjær er på så mange parametre ved at vende klubben i en retning, hvorfra succes igen kan avles. Derfor skal vi være stolte af klubben og de mange trofæer, vi har høstet. Samtidig skal vi være optimistiske omkring de ting, der er ved at udvikle sig, så Solskjærs projekt får tid til at vokse sig stort og stærkt.

 

Indtast en gyldig email adresse
Tak for din tilmelding!