Cirkus Pogba

Sommer er højsæson for cirkus, i hvert fald i Danmark. Folk strømmer ind under teltdugen og ser forhåbningsfuldt frem til, hvad de dygtige artister kan præstere denne gang.

Scenariet var meget lig dette fredag aften i Manchester. Et spændt og pakket Old Trafford var klar til, igen, at nyde José Mourinho’s udvalgte stjerner.

Uheldigvis var det klovnen, der kom mest i centrum. Bevares, Paul Pogba spillede en god kamp og scorede på straffe. Det efter kun fire dages pre-season. Det er lederkvalitet. Han var tilmed kaptajn for United, han fik tilliden af trænerteamet til at gå forrest og være det eksemplariske eksempel.

Men så stoppede alt det positive. For Paul Pogba evnede efter kampen at trække endnu større overskrifter end hans indsats på grønsværen. Direkte adspurgt efter kampen om han er lykkelig og tilfreds i Manchester United, kvitterede vores nybagte franske verdensmester med et kryptisk; ”Der er ting jeg ikke kan sige, ellers vil jeg få en bøde”.

Dette er fuldstændig uacceptabelt og smider bare endnu mere benzin på bålet omkring kaos og uro på de indre linjer i United. Hvordan Pogba’s udtalelser skal forstås er svært, da konteksten omkring dem er plumret og uklar.

Handler dette om den ”kritik” som Pogba fik af Mourinho under VM? Handler det om utilfredshed med hans egen rolle på holdet under José? Handler det om styret/Ed Woodward og manglen på indkøbt spillerkvalitet?

Måske handler det egentlig om, at Pogba helst vil til Barcelona? Eller fisker han efter en lønstigning? Det er jo ganske forståeligt, da intet velfungerende menneske kan leve for 2,5 kroner millioner om ugen! Alexis Sanchez skulle jo nødigt tjene mere….

Eller er det den onde agent Mino Raiola, der som en anden dukkefører spiller Pogba ud mod alt og alle?

Timingen hos den naive Paul kunne ikke være værre, United har lige vundet sæsonens første kamp og kunne se fremad mod 9 dages forberedelser i fred og ro op til mod kampen mod Brighton. Nu har aviserne og adskillige andre medier fået masser af ammunition til, endnu engang, at fremføre deres ABU agenda.

Ballade i Manchester United er en god historie og den normalt ganske fornuftige Pogba burde vide dette. Han skulle i stedet fremføre sine klagepunkter internt, hvor de hører hjemme.

Ja, Mourinho og Pogbas forhold er sikkert ikke det bedste, uden dog at vide det, men derfor skal Pogba stadig holde sin mund i medierne. Han fremfører en agenda som får alle til at gætte, spekulere og komme med mere eller mindre kvalificerede bud på, hvad det handler om, inklusiv undertegnede.

Han sætter sig i fokus og får alt til at handle om ham. Har VM titlen og hans rolle deri steget ham til hovedet? Er vi vidne til divatendenser?

”Hvad så med Mourinho” vil modargumentet være, og her gives samme svar; hold det internt, snak sammen og kommunikér. Én vigtig pointe er dog, at manageren er i sin ret til at stille spørgsmål til sine spillere, at kræve de leverer varen og på denne måde optimere holdet.

Det kan ske på mange forskellige måder, og jeg er bestemt ikke tilhænger af Mourinhos ”smid spillerne under bussen”-agenda.

Jeg er egentlig ikke interesseret i at placere skyld eller bruge en ”du gjorde det først” retorik. Jeg er optaget af, at konflikter og uoverensstemmelser bliver adresseret, hvor de hører hjemme, nemlig internt og bag lukkede døre. Dette gælder både Mourinho, Pogba og alle andre i MUFC.

Jeg vil elske, at Paul Pogba bliver en kæmpe succes i United, han har alle redskaber til at lykkes. Men når ret skal være ret, så har hans første to år i klubben været en skuffelse. Der har været perioder med høj klasse, afløst af kampe som var hovedrystende ringe. Når vi kan se det, så kan Mourinho og trænerstaben også.

Paul Pogba spiller et farligt spil, bliv ved med denne retorik og brug af medier, og du læner dig op af en katastrofe. Klicheen hedder at ingen er større end klubben, dette gælder stadig.

Bliver han ved med af fremføre disse udbrud, så rimer Pogba med lidt god vilje på f*ck a'.