Den danske lim i Manchester

Foto: Getty Images

Det kan næsten føles blasfemisk at sige, sådan som tingene har udviklet sig, men jeg må indrømme, at jeg forventede faktisk ikke det helt store, da Manchester United offentliggjorde, at man havde hentet Christian Eriksen på en fri transfer.

Jo, jeg blev da glad. For det er en fantastisk historie med Eriksen, det kan vi vist alle sammen blive enige om. 

Men jeg må også erkende, at jeg var samtidig en kende skeptisk. For hvordan passede han egentlig ind på det hold, som Erik ten Hag skulle opbygge? 

Skulle han ikke i virkeligheden konkurrere med Bruno Fernandes om 10’er-positionen?

Min tanke var, at det ville blive med fordel til Bruno. Helt ærligt kunne jeg ikke helt se, at Christian Eriksen havde kvaliteten til at rykke Manchester United. 

Efterhånden er jeg allerede begyndt at æde mine ord lidt. 

En opvisning mod Arsenal

For den danske kreatør har gjort meget mere, end hvad jeg havde forventet af ham. Han har været det bindeled – den dybtliggende playmaker for de Football Manager-kyndige - som vi i virkeligheden har manglet en del år efterhånden. Eriksen er ikke længere den klassiske luksus 10’er, som skal skabe noget på den sidste tredjedel – det kan han også, som vi blandt andet så under Liverpool-kampen - men han spiller en lidt anden rolle i Ten Hags system. 

Han er blevet en vigtig mand til at diktere farten i spillet og gøre, at de andre offensive kræfter kan sættes bedst mulig i scene. 

Jeg vidste allerede godt, inden jeg var på Old Trafford for at se kampen mellem United og Arsenal, hvor stor en rolle han har spillet for United – jeg købte trods alt en trøje med hans navn på, da jeg var på stadionrundtur og en tur i megastoren et par dage inden kampen – men i den kamp blev det virkeligt klart for mig. 

For hvem var det, der fik bolden flyttet op gennem Arsenals midtbanekæde med en milimeterpræcis aflevering til netop Bruno Fernandes, som så kunne blive retvendt ned mod udeholdets forsvar? Eriksen selvfølgelig. Tre afleveringer senere og den lå for fødderne af Antony, der smukt lagde den i nettet. 

Andet mål kom efter samme opskrift – Eriksen finder Bruno, som så sender Rashford afsted med en fantastisk stikning. Det tredje mål kronede Eriksen endda med et veltimet dybdeløb, inden han serverede den for Rashford. 

Men en ting er selvfølgelig de store højdepunkter, som der heldigvis har været mange af. Noget andet er, hvis vi kigger tilbage på de seneste sæsoner. Alt for mange gange har set situationer, hvor vores midtbanespillere – oftest i form af Fred og McTominay - har haft svært ved at rykke bolden, og vi har været meget nemme at presse. 

En mand med klasse

Det sker bare ikke på samme måde med Eriksen på holdet. Han kan naturligvis ikke klare det hele selv – eksempelvis er det nok vigtigt at have en god sekser, hvis man vil spille med både Bruno og Eriksen på midtbanen. Lad os håbe, at Casemiro kan udfylde den rolle.

Jeg må sige, at i min optik har den danske kreatør bestemt været med til at rykke Manchester United i en positiv retning. Og hvor er jeg glad for det. 

For udover at være en vanvittigt dygtig fodboldspiller, er han også bare en mand af stor klasse virker det i hvert fald til udefra. Han er ikke en, der skaber de store problemer i omklædningsrummet – tværtimod virker han til at være limen i holdet både på banen og udenfor.