En lille hyldest til truppens overlevere i en svær tid

Foto: Getty Images

Der er mange og primært negative historier om Manchester United, som kunne have været omdrejningspunktet for denne blog. En flot 1-3 sejr ude over Everton inden landsholdspausen ændrer ikke nævneværdigt ved det samlede billede af, at Manchester United endnu engang er kommet alt for dårligt ud af starthullerne i Premier League, som er og bliver den vigtigste turnering. Men frem for at fokusere på det negative, leveres i stedet en lille og velfortjent hyldest til det jeg vil kalde truppens overlevere.

Truppens overlevere

Inden for en sæson eller to er disse truppens overlevere formodentlig ikke en del af Manchester Uniteds startopstilling. I hvert fald ikke i majoriteten af kampene. Nogle af dem er måske endda ikke i klubben mere. Det er de i dag.

De bliver ofte kritiseret af dele af fanskaren og af såkaldte eksperter for ikke at have den nødvendige kvalitet, og deres position på banen bliver ofte debatteret, som et oplagt sted at hente nyt og bedre ind. Det er da heller ikke usandsynligt, at de bliver erstattet af andre spillere. Enten af spillere, der allerede er i klubben - talenter eller nyligt indkøbte -, eller spillere, der kommer til klubben fremadrettet.

De spillere jeg taler om er: Victor Lindelof, Luke Shaw og Juan Mata. Her kunne jeg også have nævnt fx Fred eller McTominay, som begge var uge i kulden i foråret og sommeren post-corona, hvor Matic og Pogba blev foretrukket bag den fænomenalt dygtige Bruno Fernades. Begge to har nu kæmpet sig tilbage, hvilket er ganske velfortjent, og de kan begge fint være en del af fremtiden, selvom jeg er stor fortaler for indkøbet af en mere fuldendt defensiv midtbanespiller.

Særligt Lindelof, men ofte også Shaw, er i nederlagets stund og i svære tider blandt de hyppigste prygelknaber – og bliver til tider også ganske fortjent kritiseret. Både Lindelof, Shaw og den sympatiske rotationsspiller Mata formår dog ganske ofte ved hårdt arbejde og uden de store stjernenøkker at kæmpe sig tilbage og bidrage med solide præstationer.

Trods kritikken og deres tvivlsomme fremtid i klubben - hvis vi ser et par år frem i tiden - så synes jeg, at de fortjener en lille cadeau.

Victor Lindelof 

Svenskeren, som ofte finder plads ved siden af Maguire i OGS’ start-11’er, bliver formodentlig erstattet af et nyindkøb, fx Dayot Upamecano, eller af et af klubbens egne talenter, fx Tuanzebe eller Mengi, inden for en sæson eller to. Han burde måske allerede have været erstattet denne sommer. Det er der mange, der mener, og det mener jeg sådan set også. Men den 26-årige midterforsvar, der kom til klubben fra Benfica i 2017, og som særligt i hans første sæson i klubben var på glatis, har ikke desto mindre spillet størstedelen af kampene og ofte fra start siden sæsonen 2018-2019 begyndte. Og det ser ud til at fortsætte i denne sæson.

Han har helt sikkert sine kampe, hvor han er overmatchet eller laver graverende fejl, men for det meste leverer han ganske solide præstationer ved siden af Maguire og Wan-Bissaka. Han bliver med rette kritiseret, men han har været med til at stabilisere forsvaret, og jeg vil langt hellere se ham spille fast ved siden af Maguire end at spille med Bailly, Jones eller Rojo, hvis de ellers er klar. Så ja, Lindelof er trods alt en forbedring. Den ros bør han have.

Luke Shaw

Luke Shaw har siden han kom til Manchester United fra Southampton i 2014 haft en ret omskiftelig tid i klubben pga. mange skader og periodevis dårlig form, som betød, at han var langt fra fast spilletid i særligt Mourinhos tid i klubben. Han startede ellers ganske flot inden en grim skade ude mod PSV i 2015, som vel reelt betød, at han først i sæsonen 2018-2019 og frem har evnet af levere på et ganske fornuftigt niveau.

Nu er den brasilianske venstreback Alex Telles hentet til klubben. Formodentlig fordi han de seneste år har leveret et større antal assist og mål fra sin position på venstre back i hans tidligere klub Porto, hvilket selvsagt er meget værdifuldt.

Netop assist og mål har Luke Shaw ikke leveret mange af i hans tid i klubben, selvom han særligt de seneste sæsoner, har fået ganske mange kampe. Og selvom Shaw generelt har leveret flot over en længere periode, når han ellers har været klar – både på venstre back og i venstre side i et tre-mandsforsvar – og i øvrigt lavede en sjælden assist ude mode Everton, så må tilgangen af Telles betyde, at Shaw får væsentlig færre kampen fra start fremover.

Shaws evne til at slå tilbage og for det meste præstere solidt fortjener i min optik stor anerkendelse, og det bliver spændende at se, hvordan han tackler Telles’ ankomst.

Juan Mata

At Mata også berøres i denne artikel skyldes ikke, at han som de to andre ofte er en del af start-11’ren og er på vej til at miste sin plads på holdkortet. For den plads har han allerede mistet til primært Bruno Fernandes og Greenwood. Den tidligere stjernespiller, der kom til klubben fra Chelsea i sæsonen 2013-14 og siden har scoret 50 mål for klubben, er i dag rotationsspiller. Han spillede godt nok fra start mod Everton, men ellers får den 32-årige spanier flest af sine kampe som indskifter eller som startende i diverse cupturneringer.

Trods stadigt flere kampe på bænken eller tribunen er den charmerende og velovervejede offensivspiller altid klar, når der er behov for ham, og han leverer næsten altid præstationer af fornuftig kvalitet, når han får muligheden. Og han gør det uden vrøvl. Det er samtidig min fornemmelse, at han er en vigtig skikkelse i omklædningsrummet, på træningsbanen og i klubben i det hele taget. Derfor fortjener Mata masser af ros, selvom han snart må forventes at være fortid i klubben. I hvert fald som spiller.