En pose blandede bolsjer

04. februar 2020
Rasmus Onslev Kremmer
En pose blandede bolsjer

Foto: Getty Images

For få dage siden smækkede transfervinduet i, og det er tid til at gøre status. Manchester United slap i bund og grund hæderligt fra januars transfervindue, men der er stadig en del ubesvarede spørgsmål og usikkerhed forbundet med Ole Gunnar Solskjærs projekt og den såkaldte strategi.

Hvis jeg skal bedømme Manchester Uniteds transfervindue på 7-trins-skalaen, bliver karakteren et syvtal, som gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål – men med en del mangler. Det er med andre ord et vindue, hvor Manchester United gjorde det nødvendige og forventelige – hverken mere eller mindre.

Kort før vinduet lukkede, blev Manchester United enige med Odion Ighalos kinesiske klub Shanghai Greenland Shenhua, så den angriberen optræder for De Røde Djævle det kommende halve år. På kort sigt ligner det en fornuftig løsning. Så længe Manchester United ikke er tvunget til at købe ham til sommer, så mener jeg faktisk, at der kan være god værdi i det lejemål. Ole Gunnar Solskjær får flere spillere at vælge imellem i offensiven og en anderledes angribertype, der kan fylde noget i feltet og skabe ravage i slutningen af de kampe, hvor der er behov for det. Han er naturligvis ikke hentet som førstevalg. Samtidig er det værd at påpege, at Ighalo er Manchester United-fan.

Et af kritikpunkterne i forhold til Ighalo går på, at aftalen strider mod den nye transferstrategi. Den strategi vil jeg dog gerne sætte spørgsmålstegn ved. Det er fuldstændig vanvittigt, at Manchester United står i en situation, hvor det er nødvendigt at hente en angriber, blot fordi Marcus Rashford er blevet skadet. Klubben vidste tilsyneladende allerede i marts 2019, at Romelu Lukaku ville forlade klubben. Alligevel lykkedes det ikke at finde en erstatning på tre-fire måneder. Topangribere hænger ikke på træerne, men en klub som Manchester United bør alligevel være i stand til at identificere en række emner.

Købet af Bruno Fernandes vækker selvfølgelig en del mere begejstring end den pragmatiske løsning med Ighalo. Manchester United får en spiller, der har lederegenskaber, er en vinder, og som samtidig er garant for både mål og assists. Med sine 25 år er det en spiller, der både kan gå ind og forbedre holdet med det samme, men også en spiller, vi kan få glæde af i mange år. Han kan endda både spille offensiv midtbane, central midtbane og kant.

Hvis vi kigger på Fernandes’ stats fra den portugisiske liga, taler de for sig selv. I 83 kampe har han lavet imponerende 39 mål og 30 assist. Det er måske ikke verdens stærkeste liga, men det er altså stadigvæk nogle imponerende tal, der danner grobund for nogle store forventninger. Omvendt er tallene fra hans tid i Serie A ikke prangende: 119 kampe, 15 mål og 14 assist. Lad os håbe, at det skyldes, han var ung, da han spillede i Italien.

Kigger vi på prisen for Fernandes, er den naturligvis i den høje ende med 55 mio. euro her og nu samt potentielt yderligere 15 mio. euro i bonusser. Set i lyset af priserne de seneste sæsoner er det dog ikke noget, der giver grund til bekymring. Hvis han løser et problem på midtbanen, er pengene givet godt ud.

Selv om det har fået noget mindre opmærksomhed, skal det også nævnes, at Marcos Rojo forlader Manchester United på et lejemål til barndomsklubben Estudiantes i Argentina, mens Ashley Young blev solgt til Inter. Spilletiden har for begges vedkommende været beskeden, og Rojo har været plaget af skader i det meste af sin United-tid, så det er naturligt med farvel og tak for denne gang. Det siger trods alt meget, at de bedste minder om Rojo er, at han stod blandt away fansene på både Anfield og Etihad.

Hvis alle spillere er klar, begynder det at ligne et hold. Selv om der stadig er nogle tydelige mangler – f.eks. på højrekanten, på midtbanen, som angriber og måske i det centrale forsvar – er vi ved at være der, hvor Ole Gunnar Solskjær har fået ryddet godt ud i truppen, rykket nogle talenter op og hentet nogle spændende spillere. (Det kan dog diskuteres, om de er Solskjærs opfindelse, eller om de rent faktisk stod på listen i forvejen).

Der er stadig et par spillere, der ikke er gode nok til Manchester United, men Solskjær får sværere og sværere ved at gemme sig bag processen – også selv om han har været uheldig med skaderne. Han har fået lov til at købe nogle dyre spillere, og selv om der skal flere til, bør præstationerne allerede nu blive bedre og mere stabile.

For Manchester United er altså i gang med en rigtig sløj sæson. Holdet har 13 point færre end på samme tidspunkt i sidste sæson, og det er vanskeligt at se, hvad det er Solskjær vil på banen. Og det ændrer januars transfervindue desværre næppe på.

Indtast en gyldig email adresse
Tak for din tilmelding!